The Collective presents: Judit & Jozsef Bodó — Palánkos Furmint 2015

Ungarske fristelser i form af tør Tokaj fra ægteparret bag Bott Pince, Judit og Jószef Bodó, og en så læskende Furmint som denne er en fristelse, man nemt kan falde for. Saftig, luftigt let og mild med gule æbler, akaciehonning, spejderhagl og havsalt. Frisk syre, mild bitterhed, behageligt tør. Flasken er markedsført i samarbejde med Isabelle Legeron, der med The Collective hjælper med at markedsføre ungarske, økologiske vinbønder, der dyrker traditionelle sorter og vinificerer mere minimalistisk end gennemsnittet.

The+Collective+presents+Judit+%26+Joszef+Bodo%CC%81+Bott+Pince+Pala%CC%81nkos+Furmint+2015+Flaskevis+%28C%29+Thomas+Bohl.jpg

Flaske: Palánkos Furmint 2015
Vinhus: Bott Pince
Område: Tokaj
Land: Ungarn
Druesort: Furmint
Jordbund: Løss, kalksten og tuf
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store egetræsfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Winewise
Pris: 255,-

Comment