Odinstal Silvaner Nature 2014

Flydende forår og sommer på besøg fra Pfalz: Biodynamisk dyrket Silvaner fra gamle, ubeskårne stokke på Muschelkalk og Keuper jorde op i 350 meters højde. Mild, saftig og stoflig, som friskpresset æblemost, anelser af æbleblomster, humle, bivoks, pollen, kridtstøv, kølig brise... Wachenheims borgmester Johann Ludwig Wolf grundlagde Odinstal i 1802, og de nuværende ejere, Ute og Thomas Hensel, overtog i 1998. Økologi blev til biodynamik, biavl og mere minimalistiske vinifikationsformer. Silvaner Nature er vildgæret på gamle træfade og amforaer, kort skindkontakt, naturlig malolaktisk gæring, lang lagring sur lie og ingen klaring, filtrering eller tilsætning af sulfitter. 933 flasker i 2014, der kan ikke være mange tilbage!

Odinstal Silvaner Nature 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Silvaner Nature 2014
Vinhus: Weingut Odinstal
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Kalksten, basalt
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade, amforaer
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Krone Vin
Pris: 170,-

Comment