Solveigs Steil 2013

Tysk Pinot med potentiale— frisk frugt i front, modne ribs og rabarber, i anden række bløde karamelnoter og sidenhen strejf af noget urtet, jordet og røget. Sart og fløjsblød men har alligevel et godt greb, forekommer endnu ung. Jens Heinemeyer kalder sig en “doven vinmager”, en med evnen til at holde fingrene fra fadene og lade vinen lave sig selv: Altså spontangæring og naturlig malolaktisk gæring, lang fadlagring med naturlig sedimentering og derfor ingen klaring eller filtrering, dog er sulfitter i moderate mængder del af metoden. Dovenskab i vinmarkerne er der ikke plads til: Der dyrkes økologisk, og kun fuldmodne og sunde druer plukkes fra skråningerne på den røde fyllit-skifer ved Assmannshausen i Rheingau.

Solveigs Stein Pinot Noir 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Steil 2013
Vinhus: Solveigs
Område: Rheingau
Land: Tyskland
Druesort: Pinot Noir
Jordbund: Rød skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæring
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Distinto
Pris: 259,-

Comment