Quinta de Soalheiro Alvarinho Granit 2022
Seriøs Vinho Verde, slank og med sprød syre, strejf af citron og lime, grøn pære, græs og urter og et salt svirp i eftersmagen, særdeles appetitvækkende. Granit er en knusende sprød hvidvin fremstillet af Alvarinho fra vinmarker plantet på granitholdig jord godt 400 meter over havets overflade i Vinho Verdes nordligste subregion Monção e Melgaço nær grænsen til Spanien. De kølige højder og den magre jordbund tænger igennem i vinen, så Alvarinhos mest frugtige træk viger for syrestrukturen (5,6 gram per liter, pH på 3,34) og en strålende mineralitet. Har man forårsfornemmelser, eller fisk og skaldyr, som trygler om at blive spist, så er Granit et rigtigt godt bud. Druerne er dyrket efter bæredygtige og økologiske principper, håndhøstet, presset pneumatisk, mosten klaret og gæret på ikke-temperaturstyrede ståltanke og derefter modnet på gærresterne med lejlighedsvis bâttonage til efterfølgende forår.
Flaske: Granit 2022
Vinhus: Soalheiro
Område: Vinho Verden
Land: Portugal
Druesort: Alvarinho
Jordbund: Sand, granit
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Gæret på ståltank
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: H.J. Hansen Vin
Pris: 179,-