Frank John Hapbee 2021

Historien om blomsten og bien i Frank Johns fortolkning: Sommerlige dråber af Riesling og Sauvignon smukt smedet sammen med en smule skindkontakt, malolaktisk gæring og lang nærkontakt i store træfade. Summa summarum: En strålende, syrefrisk og saftig mundfuld med flot, frugtig fylde, moden lime, citron og grape, frisk fersken og strejf af peach melba yoghurt og kærnemælk. Man føler sig næsten hensat til en blomstrende eng på en varm sommerdag, bevæbnet med et godt glas vin og højt humør. Familien Frank har siden 2002 trofast slået et slag for biodynamisk vinbrug på gården Hirschhorner Hof ved Neustadt an der Weinstraße i Pfalz, og foruden deres fine Riesling, Spätburgunder og Sekt leges der fra nyligt erhvervede marker med vine som Hapbee. Lige ud ad landevejen og lige til at blive glad i låget af.

Flaske: Hapbee 2021
Vinhus: Frank John
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesorter: Riesling, Sauvignon Blanc
Jordbund: Løss, sandsten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Anduma Vini
Pris: cirka 125,-

Comment