Vexebo Vin Solaris 2019

Frisk og let flintet duft, saftig og flot flydende i munden, med et vågent skær af syre og sprøde druer, bløde pærer og en smule solmoden sydfrugt og urter fanget ind af kølig dug. Super saft— sådan en vin, hvor man stille og roligt sidder og tømmer flasken i løbet af en Pixibog. Forårsfornemmelserne er formidlet af kunstneren Daniel Milan og hans vinmark ved forældres husmandssted ved Veksebo nær Fredensborg. Allerede fra første årgang i 2010 arbejdede Daniel med ret små mængder sulfitter, og siden 2013 har han fralagt sig dem fuldstændigt. Han bruger heller ikke svovl i markerne, i stedet sikres sundheden med god kompost, stor afstand mellem rækkerne og en ret åben bladvæg. Årgang 2019 er desuden første årgang aftappet i eget vineri, tidligere kom vinen i hus hos Annisse Vingård ved Arresø. Et ukunstlet lille mesterværk.

Vexebo Vin Solaris 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Solaris 2019
Vinhus: Vexebo Vin
Område: Sjælland
Land: Danmark
Druesort: Solaris
Jordbund: Ler, sand
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 10%
Pris: 350,-

Comment