Weninger Blaufränkisch Ried Hochäcker 2016

Hvid som sne, rød som blod og sort som ibenholt. Der er dybde, spænding og kontrast i Franz Weningers fremragende Blaufränkisch fra Hochäcker, en gammel mark uden for hjembyen Horitschon, tæt lehmjord med højt jernindhold. Og vinen er som en løbetur i skoven en sommermorgen: Forfriskende syre, saftige kirsebær, solbær og blåbær, fugtig skovbund, en smule enebær og peber, stringente tanniner, fineste stof. Endnu ung og en smule reduktiv men folder hurtigt sin flotte frugt ud.

Franz Weninger Blaufränkisch Ried Hochäcker 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Hochäcker 2016
Vinhus: Weninger
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesort: Blaufränkisch
Jordbund: Lehm
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Österreich Vin
Pris: 175,-

Comment