Herrenhof Lamprecht Furmint vom Sandstein 2017

Freestyle Furmint fra Herrenhof Lamprecht i Vulkanland Steiermark, hvor Gottfried Lamprecht i 2006 genstartede vinbruget på familiens gamle herregård og i 2010 plantede Furmint, den ungarske drue, der engang også var vidt udbredt i Østrig under navnet Mosler. Naturnære dyrkningsformer og en nænsom vinifikation på 600-liters træfade får det bedste frem i druen. 2017 har en fint flintet næse med noter af gule æbler, gråpære og kvæde. Saftig, slank og afsindigt syrerig og delikat salt i eftersmagen, stoisk balance. Struktur og mineralitet som mange nøjes med at drømme om i Chablis; mens 2018 er frodigere som Meursault med smør, brioche, blomster og urter men stadig salt og frisk.

Herrenhof Lamprecht Furmint vom Sandstein 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Furmint vom Sandstein 2017
Vinhus: Herrenhof Lamprecht
Område: Vulkanland Steiermark
Land: Østrig
Druesort: Furmint
Jordbund: Sandsten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12,5%
Importør: Extra Brut Vinimport
Pris: 160,-

Comment