Christian Zündel Velabona 2011

Stilfuld Chardonnay fra det sydlige Schweiz, der stille folder sig ud i glasset med en sval brise af lindeblomster og nyslået hø, så saftige dråber af fersken og citrus, en opkvikkende syre og udpræget mineralitet. Små strejf af urter, nedfaldsfrugt og syrnet smør. Harmonisk, underfundig, kompleks. Christian Zündel er uddannet geolog og praktiserende biodynamiker i Ticino, hvor han også fremstiller denne enkeltmarksvin fra stejle marker på gletschermoræne i 400 meters højde. Lyreopbinding, lave udbytter, nænsom vinifikation og lagring på brugte barriques.

Christian Zündel Velabona 2011 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Velabona 2011
Vinhus: Christian Zündel
Område: Ticino
Land: Schweiz
Druesort: Chardonnay
Jordbund: Gletchermoræne
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 300,-

Comment