Comment

Günther Steinmetz Riesling Alte Reben 2015

Det drypper af våde sten fra denne saftige Mosel Riesling, der læsker med sprøde grønne æbler og limesaft — og citrontimian, grapefrugtskal, flint og røg. Tør, stor koncentration, kølig understrøm, prikkende syre og mineralsk nerve. Druerne er høstet fra 70 år gamle upodede stokke på Veldenzer Grafschafter Sonnenberg (i sig selv en imponerende mundfuld), en sydøstvendt skråning på kvartsholdige blå skiferjorde. Spontangæret og lagret sur lie på gamle træfade.

Günther Steinmetz Riesling Alte Reben 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Alte Reben 2015
Vinhus: Weingut Günther Steinmetz
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Blå skifer
Dyrkningsform: Ingen certificering
Vinificering: Spontangæret på store træfade
Lagring: Sur lie på store egetræsfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 10,5%
Importør: Extra Brut Vinimport
Pris: 140,-

Comment

Comment


Gemen Bourgogne i al sin ungdommelige ynde: Saftig fersken, bagt æble, citrus, kærnemælk, flint. En tidlig flaskning, frisk og frugtig og ikke mindst med prikkende syre. Julien Altaber er — som sin læremester Dominique Derain — altid god for en tiltrængt forfriskning.

Séxtant La Fleur au Verre Chardonnay 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: La Fleur au Verre 2017
Vinhus: Vins Sextant
Område: Bourgogne
Land: Frankrig
Druesort: Chardonnay
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store egetræsfade
Lukning: Glasprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Pétillant
Pris: 175,-

Comment

Comment

Franz Hirtzberger Rotes Tor Grüner Veltliner Smaragd 2016

Grønne pærer, saftig fersken, frodig urtehave, haricots verts, hvid peber — Grüner Veltliner fra familiedynastiet Hirtzberger i det vestlige Wachau. Druerne dyrkes på gnejs- og skiferholdige skråninger omkring porten Rotes Tor, en rest af Spitzs gamle bymur, som efter sigende blev farvet svenskrød af blod i 1630 under Trediveårskrigen. Druerne er håndhøstet af flere omgange fra midt i oktober til midt i november. Vinificeret på ståltanke og gamle træfade, et års modning før flaskning. Klassisk stil, kølig og mineralsk.

Franz Hirtzberger Rotes Tor Grüner Veltliner Smaragd 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Rotes Tor Smaragd 2016
Vinhus: Franz Hirtzberger
Område: Wachau
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Gnejs, skifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæring på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Sigurd Müller Vinhandel
Pris: 175,-

Comment

Comment

Le Boncie Cinque 2014

God gammeldags Chianti fra Giovanna Morgantis vingård Le Boncie. Dette er hendes “andenvin” på druer far de yngre stokke, et femkløver af Sangiovese og gamle toscanske sorter. Spontangæret på ståltanke, en måneds maceration, et års lagring på store egetræsfade, ingen klaring eller filtrering, minimalt med sulfitter. Fin kirsebærduft med dybder af læder og muld og et strejf spidskommen. Saftspændt, kølig frugt - kirsebær og hindbær - og en frisk syre, let bitterhed og fine tanniner. Ikke husets førstefødte Le Trame, og ikke den gunstigste årgang, men alligevel en opkvikkende og smilende vin. 

Le Boncie 5 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Cinque 2014
Vinhus: Podere Le Boncie
Område: Toscana
Land: Italien
Druesorter: Sangiovese, Colorino,
Mammolo, Fogliatonda, Ciliegiolo
Jordbund: Sandsten, kalkmergel
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret på ståltanke
Lagring: Store egetræsfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Winewise
Pris: cirka 150,-

Comment

Comment

Lemelson Dry Riesling 2013

Eric Lemelson lagde ud som advokat med miljøsager som speciale, før han gav efter for livet på landet og kærligheden til vin. Han dyrker sine marker økologisk, og bæredygtig udvikling er et tema, så vinhuset i Willamette Valley, Oregon er indrettet således, at tyngdekraften gør arbejdet i stedet for energikrævende mekanik. Willamette Valley er kendt for Pinot Noir, men Riesling gør sig også godt: Her fra basaltjorde i 100-200 meters højde og med en kølende indflydelse fra Stillehavet. Gæret på ståltanke og lagret på gærresterne. Fuldmoden stenfrugt i duften, små spor af petroleum, rågummi og havgus. Tør, jævn syre og flot fylde af fersken, litchi og lime.

Lemelson Vineyards Dry Riesling 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Dry Riesling 2013
Vinhus: Lemelson Vineyards
Område: Willamette Valley
Land: USA
Druesort: Riesling
Jordbund: Basalt
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Sur lie på stål
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Forhandler: Vild med vin
Pris: 179,-

Comment

Comment

Andert Anadjucka 2015

Genial Grüner Veltliner fra den biodynamiske brødreduo Erich og Michael Andert i Pamhagen, Burgenland. Mottoet er mitohnealles = alt er med, intet er tilsat: Spontangæret, skindfermenteret, ingen temperaturkontrol, ingen tilsætningsstoffer. Duft- og smagsstoffer er der til gengæld en hel symfoni af: Grønne reineclauder og masser af grapefrugt, krydrede noter af salvie, oregano, flagesalt og fine tanniner. Livlig og med opkvikkende syre, også af den volatile slags, men det spiller. Stor vin i små mængder — desværre.

Andert Anadjucka 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Anadjucka 2015
Vinhus: Andert Wein
Område: Burgenland
Land: Tyskland
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Løss, lehm
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret, skindfermenteret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Grapewise
Pris: 250,-

Comment