Viewing entries in
Biodynamik

Comment

Ploder-Rosenberg Fejro 2015

Ploder-Rosenberg giver ilden fra Vulkanland Steiermark videre i Fejro, en flammende orange fortolkning af Souvignier Gris, Sauvignon Blanc og Chardonnay med fire måneders maceration i nedgravede amforaer. Dyb duft og delikat smag med massive tanniner og livlig syre. Rønnebær, hyben, granatæble, gojibær, tørrede kirsebær, bitter orangeskal, bivoks og et drys kanel. Varmende vin til en mørk tid.

Frugten er Souvignier Gris, Sauvignon Blanc og Chardonnay fra henholdvis Mitteregg, Steinriede og Rosenberg markerne. Fire måneders skindkontakt og efterfølgende atten måneders lagring på gærresterne, georgisk inspireret i nedgravede amforaer.

Ploder-Rosenberg Fejro 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Fejro 2015
Vinhus: Ploder-Rosenberg
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesorter: Souvignier Gris,
Sauvignon Blanc, Chardonnay
Jordbund: Ler, sand, grus
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
fire måneders skindkontakt
Lagring: Amfora
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 350,-

Comment

Comment

Sébastien Riffault Sancerre Auksinis Maceration 2013

Et mytisk måltid med Sébastian Riffault til bords: Senthøstet Sauvignon med en uges skindkontakt, syv aldres galskab og hundrede års ensomhed— jasminer, skumfiduser, FavolS syltede abrikoser, saltcyltede sitroner, limesaft tørRet mango, ƒugtig kælder knækket hyldegren nyspidset blyant, Escher i pangfarver og ikke-euklidisk geometri, men det giver meget m e n i n g. Det er Sancerres smukke skyggeside, som Sébastien Riffault afdækker, og det er altid anderledes og alligevel s(v)ært genkendeligt.

De biodynamisk dyrkede Sauvignon-druer er høstet på marken Auksinis, kalkholdig mergel rig på Portland-sten, og gæret med en uges skindkontakt, oprindeligt som del af et forsøg på at give vinen mere naturlig modstandskraft i fraværet af tilsatte sulfitter. Læs mere om Sébastiens bedrifter her.

Riffault Auksinis Maceration 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Auksinis Maceration 2013
Vinhus: Étienne & Sébastien Riffault
Område: Sancerre
Land: Frankrig
Druesort: Sauvignon Blanc
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
en uges skindkontakt
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Rosforth & Rosforth
Pris: 362,-

Comment

Comment

Emidio Pepe Pecorino Colli Aprutini 2015

Pecorino er andet og mere end romersk fåreost eller en gammel italiensk fårerace. Det er også en behagelig mundfuld modne abrikoser med strejf af syrnet smør, bivoks og harpiks. Syren er livlig og en delikat salt note runder af. Emidio Pepe mestrer ikke blot Trebbiano men også den sjældnere sort Pecorino, og fremgangsmåden er da også den samme: Vinen dyrkes opbundet i pergola, som beskytter de sarte grønne druer mod solens stærk lys, så de modner i skyggen og bevarer friskhed og finesse. Mosten trædes fra hele klaser, gæres på cementtanke og flaskes ufiltreret med minimal sulfit.

Emidio Pepe Pecorino 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pecorino 2015
Vinhus: Emidio Pepe
Område: Abruzzo
Land: Italien
Druesort: Pecorino
Jordbund: Ler, kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Cementtanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14%
Importør: Österreich Vin
Pris: 425,-

Comment

Comment

Franz Weninger Blaufränkisch Steiner 2016

Blaufränkisch a.k.a. Kékfrankos er en grænseoverskridende drue med dybe rødder på begge sider af den østrigsk-ungarske grænse. En af dens tro følgesvende og fortolkere er Franz Weninger, hvis familie har huseret i området siden 1828. Hans biodynamiske fortolkning af Spern Steiner i Sopron på den ungarske side af grænsen er urtet, krydret, røget og med tæt, mørk saft af kirsebær, jern, dunkel mineralitet, livlig syre og spændstige tanniner. En dybt forankret , grænseoverskridende og højt svævende vin!

Franz Weninger Blaufränkisch Spern Steiner 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Steiner 2016
Vinhus: Weninger
Område: Mittelburgenland
Land: Østrig
Druesort: Blaufränkisch
Jordbund: Løss, gnejs, glimmerskifer
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,3%
Importør: Österreich Vin
Pris: 250,-

Comment

Comment

Zlatý Roh Blanc 2017

Spændende slovakisk saft af Rulandské Biele, Rizling vlašský og Veltlínske zelené, som Weissburgunder, Welschriesling og Grüner Veltliner kaldes på de kanter. Fuldmoden frugt med en syrlig nerve og flot balance— grøn fersken, ananas, passionsfrugt, krydderurter, akaciehonning og vanille. Filip Nagys vingård Zlatý Roh (‘Det Gyldne Horn’) ligger lige uden for Bratislava og står for biodynamisk dyrkning og minimalistisk vinifikation, som han også praktiserer det med sin tjekkiske kollega Hanza Šlancar under navnet 7 Řádku.

Zlaty Roh Blanc 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Blanc 2017
Vinhus: Zlatý Roh
Område: Stredoslovenská
Land: Slovakiet
Druesorter: Pinot Blanc,
Welschriesling, Grüner Veltliner
Jordbund: Løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 150,-

Comment

Comment

François Chidaine Méthode Traditionelle Brut Nature 2017

Frisk og flintet næse; dugfriske æbler og gule hindbær med rensende syre, salt sprødhed samt små spor af hvide forårsblomster, citron, syltet ingefær og en smule uld. Druerne er høstet sidst i september, presset på pneumatisk presse, spontangæret på 600-liters træfade, og efter den traditionelle andengæring modnet 12 måneder med gærresterne inden degorgering— og uden dosage.

Francois Chidaine Montlouis Brut Nature 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Méthode Traditionelle 2017
Vinhus: François Chidaine
Område: Loire
Land: Frankrig
Druesort: Chenin Blanc
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
og andengæring på flaske
Lagring: Flaske
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Rosforth & Rosforth
Pris: 204,-

Comment