Viewing entries in
Orangevin

Comment

Sistema Vinari Cold Drink 2018

Aloha fra Mallorca! Sommerens vigtigste kostråd er, at din middelhavsdiæt skal suppleres med orangevin fra Sistema Vinari, Eloi Cedó Perelló fra 4Kilos eget lille vinhus. Her har han svunget to vine sammen, så safterne driver, og det synger af alskens citrusfrugter, urter, læder, mandler, safran. Det er den mallorcinske kending Premsal Blanc fra 2017 og den nyligt genopdyrkede lokale særling Giro Ros fra 2018. Det er desværre sjældent og veltrænet i at være udsolgt, men hold øje hos Volatil og venner, for det er svært godt.

Sistema Vinari Cold Drink 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Cold Drink 2018
Vinhus: Sistema Vinari
Område: Mallorca
Land: Spanien
Druesorter: Princal Blanc, Giro Roz
Jordbund: Rød ler, kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
skindfermenteret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 10,5%
Importør: Volatil
Pris: cirka 300,-

Comment

Comment

Vejrhøj Vingård Gylden 2018

Vejrhøj Vingård lod i 2018 Solaris og Souvignier Gris gære med skallerne omtrent seks uger og lagre et godt års tid på små træfade, flasket ufiltreret og uden tilsatte sulfitter. Vinens navn blev Gylden, og nomen est omen! Det er ædle dråber med gyldent skær, en spændende duft af hyldetræ, tomatstilk, fyrrenåle og cypres, og saftige stikkelsbær, rønnebær og havtorn i smagen, en sirlig syre, fine, tørre tanniner og fornem tekstur. Den kan endda gå i spænd med årstidens skønne men vinmæssigt vanskelige asparges. Det er godt gjort— dansk vin i verdensklasse!

Vejrhøj Vingård Gylden Solaris Souvignier Gris Orange 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Gylden 2018
Vinhus: Vejrhøj Vingård
Område: Sjælland
Land: Danmark
Druesorter: Solaris, Souvignier Gris
Jordbund: Moræne
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
seks ugers skindkontakt
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14%
Pris: 215,-

Comment

Comment

Max sein Wein Les Autochtones 2018

Silvaner med skindkontakt i fire og tolv dage, minimalt med øvrige manøvrer men maksimalt engagement i en opkvikning af de traditionelle tyske sorter. Bagmanden er Baumann, Max a.k.a. Max sein Wein fra Dertingen i Baden. 100% ufiltreret og usvovlet orange Silvaner, hvor skindkontakten foruden stringens og let støvede tanniner smukt har fremhævet sortskarakteren— det saftige, sommerlige og urtede— med luftig candifloss, kandiseret citrus og dugvåde enge.

Max sein Wein Les Autochtones Silvaner 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Les Autochtones 2018
Vinhus: Max sein Wein
Område: Baden
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Kalkholdig lehm
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
fire og tolv dages skindkontakt
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Høtoft Vin
Pris: 195,-

Comment

Comment

Tamuna’s Wine Kiss of Kakhuri Mtsvane 2018

Smuk sammensmeltning af sorterne Kisi og Mtsvane, to af Kakhetis indfødte, med syv måneders skindkontakt i kvevri. Mildt, mørkt duftende; saft af mørke blommer og svesker med noter af læder, pibetobak og søde krydderier (anis, kanel og nellike). Smidig syre, saften drives så ud af fine tanniner. Smækker er ordet. Tamuna Bidzinashvili er trods sine ganske få hektarer en af de stærke kvinder på den nye, gamle georgiske vinscene, hvad denne vin er et godt eksempel på.

Kortavebis Marani Tamuna's Wine Kiss of Kakhuri Mtsvani 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Kiss of Kakhuri Mtsvane 2018
Vinhus: Kortavebis Marani
Område: Kakheti
Land: Georgien
Druesorter: Kisi, Mtsvane
Jordbund: Kalkholdig ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
syv måneders skindkontakt
Lagring: Qvevri
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Rosforth & Rosforth
Pris: cirka 175,-

Comment

Comment

Pflüger Grüner Veltliner Ohne Alles 2017

Grüner Veltliner med det hele— spontant skindfermenteret og ufiltreret— og over det hele, denne gang så lang hjemmefra som tyske Pfalz, hvor familien Pflüger praktiserer biodynamisk vinbrug med burgundersorterne, Riesling, Gewürztraminer og altså også Grüner Veltliner, som de vinificerer helt naturligt; og det er absolut værd at drikke, hvis man er til syrefrisk, stoflig og bentør vin med masser af citrus, moden kvæde og et kværn peber. En forfriskende fornøjelse og anderledes oplevelse af såvel Pfalz som Grüner Veltliner.

Druerne blev håndhøstet og afstilket. Halvdelen blev gæret i åbne kar i ti dage med daglige punch-downs og siden lagret i en ny barrique; den anden halvdel blev gæret ni uger i en lukket ståltank og siden lagret i en brugt barrique. Blandet efter et års lagring og siden flasket uden klaring, filtrering eller tilsætning af sulfitter.

Pflüger Grüner Veltliner Ohne Alles 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Grüner Veltliner Ohne Alles 2017
Vinhus: Pflüger Wein
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Kalksten, løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
op til ni ugers skindkontakt
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Smuk Vin
Pris: cirka 165,-

Comment

Comment

Reia Tolovaj 2016

Friulano, Sauvignonasse, Jakot, Tolovaj, kært barn har mange navne. Mange hedder også noget i retningen af Reia i Slovenien, men der er kun én Marko Reja i Brda: Reias Tolovaj har med to ugers skindkontakt og modning på akaciefade en fyldig og dyb eksotisk frugt og frisk syre, med mango, tørrede abrikoser og kandiseret orangeskal, akaciehonning og krydrede noter af fennikel- og bukkehornsfrø.

Reia Tolovaj 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Tolovaj 2016
Vinhus: Kmetija Reia
Område: Goriska Brda
Land: Slovenien
Druesort: Friulano
Jordbund: Flysch
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontamgæret,
to ugers skindkontakt
Lagring: Store akaciefade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Pris: cirka 150,-

Comment