Viewing entries in
Biodynamik

Comment

Radio-Coteau La Neblina 2014

En sjælden skønhed fra Sonoma Coast i det nordlige Californien: Radio-Coteaus Pinot Noir Le Neblina 2014. Efter en tid i glasset åbner dens saftigtgrønne græs og jordbærfrugt op for en frodigere rød kirsebærfrugt med fine noter af tobak og kanel. Kølig, elegant og forførende med sine silkeglatte tanniner, friske syre og fine bitternoter af tyttebær, granatæble og hyben. Eric Sussman arbejder biodynamisk med gamle burgundiske kloner og gærer sine vine men en del brug af hele klaser. Flasket uklaret og ufiltreret. Navnet La Neblina har han fra den tåge, der ruller ind fra Stillehavet og køler vinmarkerne på den fine Goldridge-jord ned; og Radio-Coteau er et udtryk, han har lært i Frankrig, hvor “bjergradio” er den tale, terroiret transmitterer til vinmageren.

Radio-Coteau Pinot Noir La Neblina 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: La Neblina 2014
Vinhus: Radio-Coteau
Område: Sonoma Coast
Land: Californien
Druesort: Pinot Noir
Jordbund: Lehm, sandsten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Husted Vin
Pris: 520,-

Comment

Comment

Klinec Malvazija

Aleks Klinec fra Medana ved grænsen til Italien er manden bag nogle af Sloveniens bedste orangevine, eksempelvis denne Malvazija, der er i den kølige, udfordrende årgang 2014 emmer af gule blommer, tørret abrikos og kvæde med dybere lag af fugtig muldjord og noget rensende salt. Livlig syre og fine tanniner griber om sig. Familiegården går tilbage til 1918, og i 2005 besluttede Aleks Klinec sig for at skindfermentere alle sine hvide vine— for at knytte dem tættere til terroiret og de lokale traditioner. Apropos traditioner, så henviser etiketten til en officiel klassifikation af vine fra 1787, hvor Medana regnedes for første klasse. Klinec gør det med rette stadig i dag.

Klinec Medana Malvazija 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Malvazija 2014
Vinhus: Klinec
Område: Brda
Land: Slovenien
Druesort: Malvasia
Jordbund: Flysch
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret på cement,
en uges skindkontakt
Lagring: To år på akaciefade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Winewise
Pris: 289,-

Comment

Comment

Rita & Rudolf Trossen Riesling Madonna Purus 2017

Spontantanz! Rita og Rudolf Trossen tager en livlig svingom— måske en spjætmazurka— med Madonna marken på Kinheim-siden af Mosel-floden og Riesling, som man kun sjældent smager den: Røde æbler, stikkelsbær, kandiseret citrus, tørret ananas, syrnet smør, marcipan, makroner, karamel og hø! Cremet fylde og sprød syre, oxidative og volatile noter, nuvel, men fornøjelig, frisk og ligetil. Helklasepresning, langsom og kølig gæring på små ståltanke, flasket uklaret, ufiltreret og usvovlet.

Rita%2B%2526%2BRudolf%2BTrossen%2BRiesling%2BMadonna%2BPurus%2B2017%2BFlaskevis%2B%2528C%2529%2BThomas%2BBohl.jpg

Flaske: Madonna Purus 2017
Vinhus: Weingut Rita & Rudolf Trossen
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Grå skifer
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Krone Vin
Pris: cirka 300,-

Comment

Comment

Histoire d’Enfer Humagne Rouge 2016

Humagne Rouge er en (selvsagt sjælden) schweizisk specialitet, som man dog ikke skal snyde sig selv for, slet ikke fra biodynamiske Histoire d’Enfer i Valais. Frisk og saftig skovbærfrugt, en silkeglat tekstur med mild syre og fine tanniner — men mest af alt betagende aromaer, mos, eng, viol, ensian, urter, fennikel.

Histoire d'Enfer Humagne Rouge 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Humagne Rouge 2016
Vinhus: Histoire d’Enfer
Område: Valais
Land: Schweiz
Druesort: Humagne Rouge
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret, hele klaser
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,8%
Importør: Vinpusheren
Pris: 375,-

Comment

Comment

Franz Weninger Blaufränkisch Ried Hochäcker 2016

Mørk, rustik og reduktiv i duften— vinyl, parafin, landluft, kokasse. Anderledes frisk og lys i smagen: Syrlige røde kirsebær, solvarme solbær og så en tæt og sort kirsebærsaft. Ret kompakt og stringent men alligevel elegant i udtrykket— har tiden for sig. Hochäcker er en af de ældste marker ved Horitschon, en kompakt lehmjord med ældre Blaufränkisch-stokke.

Weninger Blaufränkisch Ried Hochäcker 2016.jpg

Flaske: Ried Hochäcker 2016
Vinhus: Weninger
Område: Mittelburgenland
Land: Østrig
Druesort: Blaufränkisch
Jordbund: Jernholdig lehm
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Österreich Vin
Pris: 175,-

Comment

Comment

Ploder-Rosenberg Aero 2015

Aero er endnu en overraskende god orangevin i Ploder-Rosenbergs fire-elementer-serie, en amforavin på Muscaris, Muskateller, Traminer og Sauvignon med fire måneders skindkontakt og et års lagring på gærresterne. Kompleks næse med citrusskal, tørrede limefrugter, ingefær, pomerans og tørrede roser; saftig og moden frugt i munden, god syre og stringente, fine tanniner. Markant tør og med salt eftersmag, en oplagt madvin til alt godt fra haven. En usædvanlig lækkerbidsken.

Alfred og Manuel Ploder har gennem en årrække forædlet arbejdet med de sygdomsresistente PiWi-sorter som eksempelvis Muscaris: Den er frembragt af Norbert Becker på Staatliches Weinbauinstitut i Freiburg, Tyskland i 1987 som en krydsning af Solaris og Gelber Muskateller. Dens vinøse kvaliteter ligger især i dens blomstrede aroma og høje syre.

Echtwein von Ploder-Rosenberg Aero 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Aero 2015
Vinhus: Ploder-Rosenberg
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesorter: Muscaris, Gelber Traminer,
Sauvignon Blanc, Gelber Muskateller
Jordbund: Mergel, sand, grus
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
fire måneders maceration
Lagring: Qvevri
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,6%
Pris: cirka 350,-

Comment