Viewing entries in
Økologi

Comment

Cacique Maravilla Vino Naranja 2017

Storslået skyllemiddel fra den smukke Bío Bío dal i det sydlige Chile, hvor Moscatel for første gang blev plantet som små buskvine for fire århundreder siden. Mildt blomstret duft, citrussyrlig og mostet fylde med smag af mandarin, kvæde og ananas, let krydret og meget let drikkelig! Manuel Moraga er manden bag, og metoden er to måneders skindkontakt og absolut ingen fiksfakserier, ren naturvin.

Cacique Maravilla Vino Naranja Moscatel de Alejandria 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Vino Naranja 2017
Vinhus: Cacique Maravilla
Område: Bío Bío
Land: Chile
Druesort: Moscatel de Alejandría
Jordbund: Basalt, vulkansk sand
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
to måneders maceration
Lagring: Store tanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Pris: cirka 150,-

Comment

Comment

Martin & Anna Arndorfer Ecke 2017

Selvom det er to liter lige-ud-ad-landevejen Grüner Veltliner, er der stor vin i glasset og alt for lidt i flasken! Martin og Anna Arndorfer har lavet denne vin særligt til vinbaren Ved Stranden 10, og det er en læskedrik af grønne druer, grapefrugt, mango, mindfulness og overspringshandlinger, uforstyrret af filtre og sulfitter...

Clemens Busch Riesling trocken 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Ecke 2017 (2 l)
Vinhus: Martin & Anna Arndorfer
Område: Kamptal
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Lehm, gnejs, glimmerskifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Kapsel
Alkohol: 12%
Importør: Österreich Vin
Pris: 400,-

Comment

Comment

Solveigs Steil 2013

Tysk Pinot med potentiale— frisk frugt i front, modne ribs og rabarber, i anden række bløde karamelnoter og sidenhen strejf af noget urtet, jordet og røget. Sart og fløjsblød men har alligevel et godt greb, forekommer endnu ung. Jens Heinemeyer kalder sig en “doven vinmager”, en med evnen til at holde fingrene fra fadene og lade vinen lave sig selv: Altså spontangæring og naturlig malolaktisk gæring, lang fadlagring med naturlig sedimentering og derfor ingen klaring eller filtrering, dog er sulfitter i moderate mængder del af metoden. Dovenskab i vinmarkerne er der ikke plads til: Der dyrkes økologisk, og kun fuldmodne og sunde druer plukkes fra skråningerne på den røde fyllit-skifer ved Assmannshausen i Rheingau.

Solveigs Stein Pinot Noir 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Steil 2013
Vinhus: Solveigs
Område: Rheingau
Land: Tyskland
Druesort: Pinot Noir
Jordbund: Rød skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæring
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Distinto
Pris: 259,-

Comment

Comment

Vino di Anna Bianco G 2016

Vino di Annas hvide charmeuse er en saftig mundfuld med skal og saft af citron og lime og en virkelig pikant note af tomatkerne. Moden fylde, flot syre og mineralsk dybde. Stoffet er ren Grecanico — andetsteds kendt som Garganega — dyrket økologisk i højderne uden for Solicchiata på Etnas nordside af australske Anna Martens og (fransk)manden Eric Narioo. De høster i september, presser fra hele klaser og gærer spontant på ståltanke. Naturlig malolaktisk gæring, et års lagring på gærresterne før flaskning, uden klaring og filtrering og med kun et lille drys sulfitter. En madvenlig vin, der også charmerer på egen hånd; godt gjort.

Vino di Anna Bianco G 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Bianco G 2016
Vinhus: Vino di Anna
Område: Etna
Land: Italien
Druesort: Grecanico Dorato
Jordbund: Vulkansk
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Et år på ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Pétillant
Pris: 175,-

Comment

Comment

Domaine Rietsch Murmure 2017

Gule roser, jasminthe, orangeblomstvand, mandariner, tørrede kantareller; Guds mumlen mellem træerne. Jean-Pierre Rietschs rustikke orange udgave af den traditionelle, tørre Alsace Muscat taler i tunger med afstemt aromatik, frisk syre og støvede tanniner. Et kværn peber og et pust mentol i eftersmagen. Udgangspunktet er økologisk dyrket Muscat fra parceller på Stein og Zotzenberg, presset af hele klaser og gæret med tre ugers maceration og seks måneders lagring sur lie. Etiketten er malet af Marie Drea.

Domaine Rietsch Murmure 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Murmure 2017
Vinhus: Domaine Rietsch
Område: Alsace
Land: Frankrig
Druesort: Muscat Ottonel
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
tre ugers maceration
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 11,5%
Importør: lieu-dit
Pris: 150,-

Comment

Comment

Rita & Rudolf Trossen Schiefergold Purus 2013

Det pureste guld kan åbenbart udvindes af grå skifer. Alkymisterne er Rita og Rudolf Trossen, markerne er i Mosel, stejle som få, og de gamle Riesling stokke står på egne rødder. Schiefergold 2013 er et kondensat af fersken, abrikos, sukat, lynghonning og hasselnødder. Tør, syrefrisk og oxidativ med dybe noter af gær, kælder og støv. Salt eftersmag. Økologisk/biodynamisk dyrket, presset som hele klaser, gæret på ståltanke. Purus er Trossens naturvine— uklarede, ufiltrerede og uden tilsatte sulfitter.

Trossen Riesling Schiefergold Purus 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Schiefergold Purus 2013
Vinhus: Rita & Rudolf Trossen
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Grå skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Krone Vin
Pris: cirka 400,-

Comment