Mangfoldige klostre og talrige frugtplantager spætter landskabet omkring Mala Remeta i Srem i det nordlige Serbien; og så strækker vinmarkerne sig også vidt gennem det forholdsvist flade land for foden af Fruška Gora bjergene. Det er et naturskønt område langs Donau, som synes skabt til vinavl; men det, der sandsynligvis falder allermest i øjnene, er nok det moderne vinhus Vinarija Deurić — et imponerende bygningskompleks, som tårner op i landskabet med sin attraktive arkitektur og flotte gårdhave, indrettet med restauration indendørs såvel som udendørs, smagelokale og selvfølgelig selve vinkælderen.
Serbien har en lang vintradition bag sig og begynder nu for alvor at rykke på sig igen. Deurić tiltører den nye bølge i serbisk vin, som går moderne til værks men samtidigt bygger videre på gamle og lokale traditioner. Vinhuset er grundlagt i 2009 og modtog allerede i 2017 anerkendelse som Serbiens bedste unge vingård. Man har altså hurtigt etableret sig som en progressiv producent med kvalitet og karakter i højsædet. De dyrker internationalt kendte druer som Pinot Noir, Chardonnay og Sauvignon, som alle gør sig godt i det lokale klima; men også sjældenheder som de lokale sorter Morava og Probus. Mere end nogle af de andre sorter er de kendetegnende for Deurić, for de er sandt serbiske men samtidigt ikke gamle i gårde. Begge er moderne krydsninger, som ikke kun egner sig glimrende til de lokale klimatiske og geologiske forhold: De byder samtidigt på spændende og anderledes smagsoplevelser, og så er det druer, som samtidigt spås en lys fremtid inden for mere miljø- og klimavenligt vinbrug grundet deres hårdføre natur. Desuden er de oven i købet til at få fat på i Danmark, da dansk-serbiske Jelena Andric Boskov har bragt dem til landet, hvor de kan købes via Glud Vin.
Fortiden — den lokale kejser
Serbisk vin har en lang men omtumlet historie. Allerede oldtidens thrakere og grækere dyrkede druer i det nuværende Serbien, og organiseret vinavl går mindst tilbage til romersk tid. Det var den lokalfødte kejser Marcus Aurelius Probus, som i slutningen af 200-tallet tillod vinavl i provinsen Pannonien igen, efter kejser Domitian havde nedlagt forbud uden for den italienske halvø et par århundreder forinden. Efter forbudstiden med italiensk vinmonopol var det sandsynligvis i Probus’ barndomsland ved Fruška Gora, at vinavlen først blomstrede op igen, ikke mindst fordi Probus gjorde Sirmium til sin personlige residensstad; hvor også den senere kejser Aurelian fødtes. Romerne gav deres viden videre til de slaviske folkeslag, som blev de dominerende på Balkanhalvøen i midten af første årtusinde i vor tidsregning; og de tog hurtigt vinavl og den nye romerske religion kristendommen til sig. Fra senantikken til middelalderen oplevede vindyrkningen derefter en lang fremgangstid.
Vinmarker på blidt bølgende bakker i lavlandet for foden af Fruška Gora. Foto: Vinarija Deurić
Serbien opstod som selvstændigt nation i løbet af 1200-tallet og nåede sin største udbredelse og storhedstid som Zarriget Serbien i 1300-tallet. Som den katolske kirke i vest, gjorde den ortodokse kirke i øst en stor indsats for at nære vinavlen i Serbien, og klostre som Gračanica, Manasija og Ravanica var alle omgivet af vinmarker og vinfremstillende ejendomme. Ligeledes var adelen ivrige vinavlere og vindrikkere, og den store konge Stefan Dušan støttede med stor entusiasme sit lands vinkultur i 1300-tallet, hvor serbisk vin oplevede sin første egentlige guldalder, frem til Osmannerrigets indtog på Balkan i slutningen af samme århundrede. De muslimske osmannere gjorde ikke kun en ende på det sammenhængende serbiske rige, samtidigt satte de også en stopper for vinavlen på store dele af Balkanhalvøen. Vinproduktion blev forbudt ved lov men fortsatte i det små i skjul blandt andet blandt de sejlivede serbere. De efterfølgende århundreder er en lang og indviklet historie om kampen mod osmannerne i samspil med forskellige stormagter som de respektive østrigske og russiske kejserriger. Lang historie kort: Serbien genopstår som selvstændig stat i løbet af 1800-tallet og bliver efter Balkankrigene og Første Verdenskrig del af først Kongeriget Jugoslavien og siden Den socialistiske forbundsrepublik Jugoslavien. I mellemtiden er landets vinavl blomstret op igen, og i sine velmagtsdage i 1800-tallet blev serbisk vin eksporteret ikke blot til Østrig-Ungarn men også videre ud i verden til f.eks. Tyskland og Frankrig. I jugoslavisk tid kom masseproduktion i vælten, og i 1970’erne nåede forbundslandets samlede produktion sit højdepunkt med svimlende seks millioner hektoliter årligt— næsten halvdelen produceret inden for delstaten Serbiens grænser. Vinavlen i Jugoslavien var lige så righoldig og varieret som landets kultur og etniske sammensætning. Hovedproduktionen i Serbien var rødvin, og danskere, der er en smule oppe i årene, vil sikkert huske den sødmefulde rødvin Amselfelder, som var fremstillet i den daværende sydserbiske provins Kosovo, omkring den for serbisk historie så vigtige Solsorteslette (tysk Amselfeld, serbisk Kosovo polje, Косово поље).
Det moderne Serbien — fremtiden
Vi springer for hyggens skyld Jugoslaviens sammenbrud over og direkte til et crash course i Serbien af i dag: Serbien (Srbija, Србија) er nu en indlandsstat på Balkanhalvøen i det sydøstlige Europa med grænser til bl.a. Bosnien, Kroatien, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Landet har knapt syv millioner indbyggere, først og fremmest serbisktalende serbere samt en række mindretal, og styres som en parlamentarisk republik. Hovedstaden er landets største by Beograd med godt 1,5 million indbyggere. Serbien er medlem af FN og Europarådet og indledte i 2014 forhandlinger om et fremtidigt medlemsskab af EU. Landet rummer rige landbrugsområder, og i det sidste tiår er vinavlen for alvor vokset sig stærk.
Det serbiske vinland er præget dels af en række lokale sorter og centraleuropæiske sorter fra Donauområdet— det være sig Graševina, Muškat, Prokupac, Smederevka, Vranac og Zazinac — ligesom man han i løbet af især det seneste århundrede har plantet en lang række internationale sorter som f.eks. Chardonnay, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Merlot. Der satses såvel på traditionelle som moderne vinstile, og kvaliteten kravler lige så langsomt men sikkert opad. Serbien huser samlet set 70.000 hektarer vinmarker og har en årlig produktion på hele 425.000 tons druer; hvoraf en meget stor del går til fremstilling af vin, mens kun en mindre del bruges til druemost, som spisedruer eller til rosiner.
Timok-dalen i det centrale Serbien (Timočka Krajina eller Тимочка Крајина) omkring floden af samme navn er landets største sammenhængende vinområde, efterfulgt af Vršac (Вршац) i den nordøstlige del og Fruška Gora (Фрушка гора) i den nordvestlige, begge beliggende i Vojvodina (Војводина), som er en selvstyrende provins. Vranje (Врање) samt Juzna Morava (Јужна Морава) langs floden af samme navn i det sydlige Serbien og Kosovo har længe været blandt de mest lovende rødvinsområder; mens det ligeledes lovende Fruška Gora først og fremmest er hvidvinsland, som Slavonien i Kroatien er det på den anden side af Donau— og dermed er det tid til at vende tilbage til Deurić.
Vi er som nævnt i Vojvodina i det nordlige Serbien, langs Donau og nær grænsen til kroatiske Slavonien, på et løssplateau for foden af Fruška Gora i naturlig forlængelse af den pannoniske slette i Ungarn. Området er historisk kendt som Syrmien, hvis vestligste del i dag befinder sig i Kroatien (under navnet Srijem), mens den centrale og østlige del er at finde i Serbien (under navnet Srem, Срем). Kontinentalt klima med varme, tørre, solrige somre, modereret dels af Donau, dels af Fruška Gora; og så er vi på 45. breddegrad ligesom Barolo og Bordeaux, hvilket vinhusene her absolut ikke er for sløve til at fremhæve… Erdevik er et af de gamle og veletablerede vinhuse i området.
Deurić tiltører den nye bølge i serbisk vin. Vinhuset er grundlagt i 2009 og modtog som nævnt allerede i 2017 anerkendelse som Serbiens bedste unge vingård og i 2022 slet og ret som bedste serbiske vingård. Mitar Deurić er manden i front, og han har hurtigt etableret huset som en progressiv producent med kvalitet og karakter i højsædet. 15 hektarer vinmarker, og der er internationale druesorter i højsædet: Chardonnay, Sauvignon og Traminer for de hvides vedkommende, Pinot Noir, Merlot, Marselan og Petit Verdot for de rødes. Men de dyrker også to lokale men nye sorter, den hvide Morava og den røde Probus, som de laver spændende sortsrene vine på, såvel som de benyttes i husets blends. Det er krydsninger, der på grund af deres tilpasning til lokale forhold og resistens mod sygdomme, tørke og frost egner sig godt i mere bæredygtig vinavl.
Probus er en sent modnende rødvinsdrue, en krydsning mellem Kadarka og Cabernet Sauvignon, som blev fremavlet i 1980’erne på forsøgsstationen i Sremski Karlovci, en del af det nærliggende Novi Sad-universitet. Den er opkaldt efter ovennævnte romerske kejser Probus (232-282). Den dyrkes på nuværende tidspunkt dyrkes kun i meget små mængder. Morava er en sent modnende hvidvinsdrue, der er modstandsdygtig over for falsk meldug og botrytisråd. Den er en krydsning af Riesling, Traminer, Kunbarát (en sjælden og froststærk ungarsk hybrid af vinifera- og amurensis-stokke) og Bianca (en mere produktiv ungarsk hybrid). Morava blev krydset omkring årtusindeskiftet på samme forsøgsstation i Sremski Karlovci, og i dag dyrkes den hovedsageligt omkring Valjevo i det vestlige Serbien samt i Srem, og der er nu er registreret mere end 35 hektarer. Resultaterne er lovende, og beplantningsareal er tiltagende.
Deurić praktiserer en helt igennem en moderne tilgang til vinproduktionens tekniske forhold. Kælderen er otte meter dyb og velisoleret for at opnå god temperaturkontrol uden for højt energiforbrug. Hele vingården er samtidigt bygget således op, at man benytter tyngdekraftens naturlige træk nedad så meget som muligt, hvorved man har reduceret brugen af pumper og anden mekanik og elektronik til et minimum. Godt for klimaet, og godt for vinen.
De driver, foruden restaurant on location, desuden en vinskole, under ledelse af certificerede sommelierer, som skal gøre deltagerne klogere på druesorter, dyrkning, vinfremstilling, vinsmagning, servering og sammensætning af mad og vin. Så kommer du forbi de kanter, kan en besøg anbefales.
Probus 276 2019 er en fyrig rødvin med frodig mørk frugt. Masser af brombær, sorte kirsebær, mørke blommer, svesker i duften, i smagen er den slankere end antydet men stadig med flot fylde. Saftig med en vis spænding og ret lette tanniner. Krydrede fadnoter i finishen, lysristede kaffebønner, After Eight dinner mints, vanille. Karakterfuld med god saftighed og frugt men savner måske det sidste i strukturen og kompleksiteten… men oplagt til krydrede kødretter med lam eller and og gerne i selskab med masser af urter.
Severna Morava 2019 sidder lige i skabet, det er en stålsat, saftig og frisk hvidvin med stor aroma. Hvidblomstret duft med moden citrus, ferskensten og et strejf brøndkarse. Saftig og syrlig med lime, stikkelsbær, æbler, ferskner og noter af græs og grønne ærter. Urtet understrøm og salt finish. Særdeles velegnet til grønne retter. Anderledes aromatik men ret flot eksekveret. Et eksempel på Serbien som stærk, selvstændig spiller på den moderne europæiske vinscene.
