Granit, vand og grøn vin

Ét element sætter sit særlige præg på portugisiske Vinho Verde, og det er vand. Vi er i den nordvestlige del af landet, og området er ikke alene fastlandets mest regnfulde, vand flyder også overalt gennem landskabet og gør det frodigt indefra. Adskillige floder strømmer fra øst til vest gennem landet på vej ned fra Gerês og Marão bjergene og ud mod Atlanterhavet— mellem Minho-floden i nord og Douro-floden i syd strømmer Lima, Cavado, Ave og Tâmega og deres bifloder, skærer sig gennem det kuperede landskab og den underliggende granit og skifer. Talrige broer gør det muligt at krydse dem og skaber samtidigt gode udsigtsposter til det betagende grønne panorama. Minho-floden mod nord udgør grænsen til Spanien, nærmere bestemt Galicien med dets velkendte vinområde Rías Baixas; og mod vest ligger kun Atlantens blå.

Vinho Verde er altså et ret køligt, meget vådt og virkeligt frodiggrønt område, og af de grunde skiller det sig også ud som en stærk bastion for hvidvine blandt Portugals 13 vinregioner. Med godt 25.000 hektarer vinmarker er det også Portugals største, Vinho Verde udgør knapt 10% af landets samlede produktion. Det er friske, syrlige vine, som findes i seriøse aftapninger, men det er oftest de ret simple udgaver, som især i stride strømme har ramt det internationale og dermed det danske marked, meget lette vine med limegrøn farve, gerne med en lille spritz i glasset og en temmelig sød frugt til at dulme syren.

Navnet vinho verde, grøn vin, har flere forklaringer. Ifølge den første går det på karakteren af vinen, den er grøn som i umoden eller knapt moden men i hvert fald med den slags frugts snerpende friskhed. En anden siger, at det er fordi vinen gerne og helst drikkes som helt ung, altså mens den aldersmæssigt er grøn. Men den officielle forklaring slår fast, at det skyldes vinens ophav i det særdeles grønne landskab, hvis kølighed, fugtighed og frodighed den så på forskellig vis kan afspejle. Vinho Verde kan nemlig også fås i rosa og røde udgaver, som historisk har spillet en stor rolle; og siden 1999 sågar også mousserende vine, selvom den stille hvide med omtrent 85% stadig udgør størstedelen af produktionen.

Portugal er cuvéernes land, og Vinho Verde er ingen undtagelse. Man dyrker en lang række forskellige druesorter, og traditionelt er de fleste vine stukket sammen af flere sorter, man blander på livet løs. De vigtigste hvide sorter er Alvarinho, Arinto, Avesso, Azal, Loureiro og Trajadura og blandt de røde sorter Espadeiro, Padeiro og især Vinhão. De sidste vinder faktisk fornyet indpas i disse år, efter man i en årrække også har haft et øget fokus på sortsrene vine på Alvarinho og Loureiro og så småt er begyndt at udforske lokalt terroir med langt større præcision.

Vinmarkerne ligger især langs floddalene og er fordelt på flere tusinde enkelte vinbrug, hvilket skaber vild variation. Jordbundsforholdene er forholdsvist homogene, grundfjeldet består altovervejende af granit (granito) med enkelte indslag af skifer (xisto), og generelt er jorden til den sure side men ret frugtbar. Der falder årligt mere end 1.200 mm regn, så tørkestress er ikke et problem på disse kanter! Det kan den megen fugt til gengæld være, hvilket har besværliggjort en omstilling til økologisk og mere bæredygtigt vinbrug. Men den grønne praksis slår alligevel igennem i Vinho Verde, og blandt foregangsmændene for denne udvikling kan nævnes toneangivende vinhuse som Aphros Wine, Aveleda, Soalheiro og Quinta do Ameal. De tager hver på sin måde såvel traditionelle som moderne metoder i brug i bestræbelserne. Historisk var vin en del af områdets blandede landbrugskultur, og nogle få steder ser man stadig vinstokkene flettet op ad træer i den såkaldte enforcado-dyrkning. Stadigt meget populær er den høje pergola-opbinding, som lokalt kendes som latada og cruzeta, og som hæver løvet og druerne fra den fugtige jord og samtidigt skærmer for den skarpeste sol. Dertil kommer metoder fra økologisk og biodynamisk vinbrug og en hjælpende hånd fra moderne teknologi til at nøje at følge med i vejr og vind og sætte ind med tilpassede forebyggende indsatser på helt rette tid.

Vinho Verde er inddelt i ni underområder, fra nord til syd er det Monção e Melgaço, Lima, Cávado, Ave, Basto, Sousa, Amarante, Paiva og Baião — og selvom det kan være svært selv for øvede tunger at skelne flere af områderne fra hinanden, så giver inddelingen alligevel mening. For de enkelte områder har egne særpræg og sædvaner, som med tiden kan rendyrkes og raffineres, og under alle omstændigheder giver appellationerne garanti for vinens nøjagtige oprindelse og skaber dermed større gennemsigtighed. Enkelte områder skiller sig særligt ud, historisk har Lima spillet en central rolle, især med druen Loureiro; og i det seneste halve århundrede har Monção e Melgaço givet den gas med særligt god Alvarinho — og med metoder som skindkontakt, bærmekontakt, fadgæring og fadlagring bevæger flere sig nu væk fra det moderne, industrielle udtryk til en mere individuel og måske mere traditionel stil.

Man får stadig masser af let og læskende, nogle vil sige ligegyldig, vin fra Vinho Verde; men går man på jagt efter finere fortolkninger, kommer man langt væk fra den sitrende og sødmefulde vin, som blandt såkaldt seriøse vinkendere har givet regionen et dårligt ry. Det kølige og vandige får i de bedste flasker følgeskab af lækre kryddernoter, raffineret frugt og en funklende mineralitet.

Quinta do Ameal

Ét af de vinhuse, som virkeligt skiller sig ud fra mængden, ligger i Lima-dalen lidt øst for en af Portugals ældste byer, Ponte de Lima, en smuk by navngivet efter sin imposante stenbro over floden Lima og ellers velkendt for sin seværdige middelalderlige bymidte og de mange barokke herregårde i oplandet.

Quinta do Ameal ligger ved Refóios do Lima, lige ned til floden, og den historiske ejendoms 30 hektarer tæller 800 meters flodbred og dertil 8 hektarer gammel, vild skov og 14 hektarer vinmarker. Alle dedikeret til Lima-dalens mest traditionsrige sort, Loureiro. Derudover dyrkes i det små valnødder, kirsebær og citrusfrugter, udelukkende til egen glæde og gårdens gæster. Foruden vingård fungerer quintaen nemlig også som tilflugtssted for turister. Siden 2015 tilbydes overnatning i de hyggelige huse, og såvel verandaerne som haven og ikke mindst swimmingpoolen kan byde på et tiltrængt pusterum i sommermånederne. Tjek udlejning på Casa Grande og Casa da Vinha ud her — og dertil arrangeres selvfølgelig vingårdsbesøg og smagninger.

Den gamle ejendom har selvfølgelig en lang historie, som strækker sig tilbage til 1710. Undervejs har den virket som vingård og som landbrugsejendom i langt bredere forstand, med kvæghold og afgrøder som hvede, rug, majs og forskellige frugter. Salazar-regimets fald i 1974 satte gang i mange omlægninger i landbruget, og udviklingen mod moderne vinbrug skulle snart tage fart. Familien Araújo (efterkommere af stifteren af portvinshuset Ramos Pinto) erholdt den efterhånden faldefærdige ejendom og satsede oprindeligt på at udvide kvægbruget og stifte et mejeri; men de indså snart, at der var en lysere fremtid i god vin end i kød og mælk. Pedro Araújo overtog ejendommen fra sin far i 1995 og i 1999 præsenterede han sine første fine vine, frugterne af faderens arbejde med at plante Loureiro-stokke. Vinene vandt hurtigt ry for sin mere seriøse stil og deres karakterfuld Loureiro-udtryk, og siden gik Araújo endvidere den økologiske vej. I 2019 trak han sig så tilbage for at nyde sit otium, og José Roquette fra koncernen Esporão opkøbte ejendommen. Esporão specialiserer sig i olivenolie, øl og vin fra Alentejo, Douro og Vinho Verde og har i det store hele fortsat vingårdens drift i familiens ånd. Bæredygtighed er et indsatsområde, og koncernen råder sågar over hele 18% af det samlede økologisk certificerede vinmarksareal i Portugal.

Den økologiske certificering fulgte dog ikke med her. Dyrkningen foregår i dag som integreret produktion, et system, hvor man søger en balance mellem at minimere brugen af syntetiske inputs og samtidigt at maksimere kvaliteten af afgrøderne. SATIVA certificerer. Det indebærer blandt andet et fuldstændigt fravær af insekticider og herbicider, i det hele taget et stærkt reduceret pesticidforbrug. Fortsatte forsøg gøres også på igen at gøre gården fuldt ud økologisk; men det fugtige klima gør det vanskeligt på kommercielt plan, peronospora er et konstant tilbagevendende problem. I 2011 kæmpede man desuden mod plantesygdommen flavescence dorée, og den dukker desværre med mellemrum op igen i området.

Højt grønt bunddække mellem rækkerne i Quinta do Ameals vinmarker. Vingården arbejder aktivt med en rig flora til at nedregulere vinstokkens vækst samt at sikre jordbundens sundhed og den samlede biodiversitet

Sloganet er “slow forward” med endemålet økologisk dyrkning, men kun for så vidt som det er bæredygtigt. Det er små skridt af gangen, mens man søger at dokumentere de faktiske virkninger af de gjorte tiltag. Man ønsker effektivitet, da økologisk dyrkning kun tillader beskyttelse med svovl og kobber og tit kræver mange kontinuerlige behandlinger— ofte med større forbrug og øget udledning af CO2 til følge. Små opsatte vejrstationer rundt om i markerne hjælper med at overvåge temperatur, luftfugtighed og vindstyrke, så man kan sætte ind med forebyggende tiltag i tide og i det rette omfang.

Desuden arbejder man med naturligt grønt bunddække i markerne, som suppleres med forskellige større dækplanter som lupiner og majroer; og de har også sået nitrogenfikserende kløver og velduftende mynte mellem rækkerne. Rundt omkring ses også bistader, som holdes i samarbejde med honningproducenten Bee Prado. Resten af biodiversiteten sikres gennem haven, skoven og en overraskende stor bambuslund; mens godt en tredjedel af arealet ligger uopdyrket hen.

Der ånder en særlig ro og fred over quintaen. Haven og de smukke gamle bygninger skaber en nostalgisk ude-på-landet stemning, og den omkringliggende skov fungerer som en slags paraply, der skærmer mod sommersolens stærkeste stråler og den værste hede. Mens vinmarkerne strækker sig grønt hen over bakkerne, med kølige briser skiftevist fra bjergene og fra havet.

Løst og fast om Louriero

Loureiro er en ganske gammel sort, som med al sandsynlighed stammer fra Vinho Verde og nok nærmere bestemt omkring Ponte de Lima, hvor den historisk er dokumenteret århundreder tilbage. Hvorfra den i løbet af 1900-tallet spredte sig ud over hele området. Den kendes også under synonymerne Amarante, Cheiro og Dourado. Der dyrkes i dag godt 2.500 hektarer i Portugal, og på den anden side af grænsen dyrkes i Galicien omtrent 500 hektarer, hvor den oftest kaldes Loureira eller Branco Redondos. Loureiros ophav er ikke endegyldigt afgjort, men den er muligvis en naturlig krydsning af Amaral og en anden sort som Branco Escola. Muligvis er den også beslægt med Alvarinho. Loureiro er en ret frodig sort, der kan give gode udbytter, den bærer store, ret tunge og kompakte klaser med grøngule til gyldne druer. Den begynder at modne ret tidligt, hvilket er praktisk, da den er forfalden til oidium, peronospora, phomopsis og botrytis.

Navnet Loureiro betyder bogstaveligt ‘laurbær’ på portugisisk, og det virker velvalgt, sortens aromatiske profil taget i betragtning: Den har hyppigt en karakteristisk duft af laurbærblade, derudover noget blomstret og urtet såsom akacie, lind, limeskal, mynte og bergamot. I munden er den oftest citrisk, præget af en tæt limeagtig syre og ved højere modenhed en frodig ferskenfrugt. Strukturelt bærer vinen typisk præg af sin høje syre og grundet et ret moderat sukkerindhold følgeligt en ret lav alkohol. Traditionelt har man drukket den ung, men med lagring udvikler den gerne klædelige noter af bivoks, honning og krydderier og af og til endda petroleumsnoter.

Loureiro høstes på Quinta do Ameal som regel i løbet af september

Quinta do Ameal fremstiller i alt fem vine, hvoraf de tre er fra ejendommen selv, de resterende to er fra associerede vinbønder og markedsføres under navnet Bico Amarelo. Høsten er manuel, og mosten presses pneumatisk af hele klaser. Druerne fra ejendommens egne marker har forskellig karakter afhængigt af dyrkningsstedet, og det udnyttes snedigt nok til at fremstille vine med hver sin distinkte karakter: Loureiro, Solo Único og Ameal Reserva eller Escholha— i udvalgte årgange bliver det også til en senthøstet sød vin. Vinho Verde fremgår altid kun af bagetiketten, da huset ønsker at fremhæve sin egen stil. De ansvarlige vinmagere er José Luis Moreira da Silva og Lourenço Charters.

Loureiro 2021 er håndhøstet midt i september efter en kølig vækstsæson og spontangæret på ståltanke ved kontrolleret lav temperatur og modnet syv måneder på gæren. Så det er snorligt og knivskarp Loureiro i sin reneste form— mildt duftende af gyvel, nåleskov og laurbærblade, sprød, saftig og stoflig på tungen, med frisk syre og et fint greb, og fuld af frisk citrus, en smule gul stenfrugt, pinjekerne og strejf af vilde blomster og urter. 7,3 gram syre versus 1,5 gram restsukker. Velbalanceret og virkeligt forfriskende, en formfuldendt referencevin for Loureiro-druen!

Solo Único 2020 stammer fra enkeltmarken Marejão, som er særligt stenet, granitten står frem. Mosten er mere astringerende og syrestyret af natur, men det modereres af kølig gæring delvist på cementæg og otte måneders modning med gæren. 2020 var også et varmt år, så der er masser af moden frugt til at smelte sammen med syren. Cremet men uden fedme og dens læskende flow bliver næsten luftigt. Lime, grapefrugt, laurbærblade og friske urter, koldt kildevand. Modner efter sigende med spændende resultater.

Reserva 2020. Marinhas marken dækker ikke meget mere end en halv hektar, og det blev i 2020 til 2.650 flasker. Det er ejendommens bedst modnede druer, og mosten gæres på brugte fade, før vinen modnes et år på gæren i dels 500 liters franske fade, dels 2000 liters østrigske fade. Seks måneders flaskelagring før frigivelse runder processen af. Resultatet er en meget delikat, ligefrem pikant mundfuld med en subtil kompleksitet af eksotisk frugt og søde krydderier, holdt svævende af en underliggende syrlighed og mineralitet. Banan, fersken, citrus, orange- og rosenblomstvand, vanille og nellike. Må modne til noget ganske specielt.

Man fornemmer virkeligt vandets formende kraft i Vinho Verde— der ligger sågar et vandmuseum, Museu da Água, i Arcos de Valdevez på Vez-floden, en af Limas bifloder. Byen ligger langs Ecovia cykelruten, som også krydser Quinta do Ameal

Flaske: Loureiro 2021  
Vinhus: Quinta do Ameal  
Oprindelse: Vinho Verde, Portugal
Jordbund: Sand, grus, granit  
Drue: Loureiro  
Dyrkning: Bæredygtig  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Ståltanke  
Lukning: Korkprop  
Alkohol: 11,5%  
Importør: Sydhavnens Vinbar  
Pris: cirka 150,-  
(ikke p.t. i sortiment)

Go Grüner!

Forår er forbundet med håb. Antydninger og forventninger, genfødsel og fornyelse, en blomstrende fremtid inden for rækkevidde. Foråret giver frit løb for optimisme, en tilstand, som ellers har trang kår i disse tider. Fra vintergækker og anemoner over hasselranker og lærkesang til pilens gæslinger, spæde bøgeblade og blomstrende ramsløg. Foråret har sine egne fornemmelser og stemninger, særegne dufte og smage, som vi også bære videre fra den vilde natur og ind i vores kulinariske rum.

Forårsvin er et vagt og vidt begreb, for mange vine kan nok siges at have en forårsagtig karakter eller være særligt velegnede til forårets spiser. Grüner Veltliner synes dog at være selvskrevet på listen: Med sit sprøde, grønne væsen, sin kølige nerve og tilløb til frodig frugt er den ikke kun forårskåd af karakter. Den er grøn ikke kun af navn men også af gavn og går glimrende sammen med en række af forårets særlige spiser som brændenælder, bøgeskud, grønne asparges, ramsløg, ærteskud og grønne ærter, humleblomster og friske krydderurter; og foråret fortsætter ind i sommeren, hvor forfriskende hvidvin med lyst sind også er en velkommen vare. Derfor en række anbefalinger til nogle af de bedste nye skud fra den østrigske vinscene.

Kamptal er kilden til de nok mest fuldendte forårsvine på Grüner Veltliner. Johannes Hirsch står som altid på spring med sine subtile, elegante og alligevel substantielle vine, og igen gør han han indtryk med sin glimrende Grub, som er mere mineralsk og krydret end frugtig og fyldig. Marken Lamm er ofte eksponent for den mere modne, frugtige og fyldige stil, af og til med sommerlig volumen og opulens, men de seneste par årgang har haft mere moderate og meget mere mundvandsdrivende friskhed over sig. Ikke mindst Birgit Eichinger har overrasket positivt med sine vine derfra med en tiltagende balance og udtryksfuldhed. Altid elskelige enkeltmarker at nyde unge er Renner og Käferberg. Bevæger man sig videre vestover er der selvfølgelig også gode toner at træffe i Kremstal— sikre træffere findes hos Nigl, Proidl, Geyerhof og Mantlerhof— og selvfølgelig også Wachau; og vil man det mere spæde og spinkle, søger man ikke forgæves i Weinviertel. Et særligt godt tip til en gedigen hverdagsvin og et rigtigt godt køb er fra Pfaffl, som her til lands sælges hos COOP i serien Die Weinmacher. Det er spot-on sprød og spændstig Grüner Veltliner uden dikkedarer.

Østrigerne selv nyder stadig at nyde deres vine ganske unge, og det forstår sig, når man smager knusprig Grüner Veltliner fra de senest frigivne årgange. Så længe man kommer i hu, at de store enkeltmarksvine ofte har godt af nogle år på langs for for alvor at folde sig ud, og flere af dem oftest først når deres mest formfuldende udtryk efter et årti eller mere.

Ni nye topskud

Årgangene 2022 og 2023 giver generelt lammetæv til fordommene om Lamm som en altid frodig vin med næsten overmoden frugt og overmodig fylde. I stedet fremstår de anderledes elegante og fokuserede, så ikke overraskende er de strøget til tops på listen over de bedste i genren. Det samme gjorde et par af de stejleste marker i Kremstal, eksempelvis Ehrenfels fra familien Proidl, som altid er et sikkert trumfkort med Riesling; men som Grüner Veltliner gør den sig også glimrende, og det samme gør Proidls Pellingen i årgang 2023.

• Hirsch Ried Lamm 2023: Mild men subtilt udtryksfuld snude med duft af fugtig nåleskovbund, fyrreblomster og humle. Saftigt flow og snurrende syre på tungen med masser af tæt pakket fint tørstof, frisk ferskenfrugt, pinje, marcipan og harpiks, pikant bitternote og ganske tørt finish. Underfundigt, kompakt og kompleks. Atomwine

• Jurtschitsch Ried Lamm 2022: Frisk og mild duft af moden pære, mango og ananas med dybere noter af nåleskov, urter og hø, brioche, banan og pistacie. Saftspændt i munden, med en mundvandsdrivende syre, der kildrer på tungen, og en fyldig saft af moden stenfrugt, citrus og tropefrugt, pinjekerner og vildblomsthonning, en delikat bitter bagkant og let salt eftersmag. Læskende, stimulerende og ganske enkelt storartet, flot balance og længde. Vinoble

• Schloss Gobelsburg Ried Lamm 2022: Næsen antyder syrlighed i smagen og er ellers fint krydret, grønne enge, fyrreblomster, pollen og bivoks. Meget stimulerende i munden, med omfavnende syre og det fineste tørstof, sart summmen på tungen af urtesalt og spejderhagl midt i en frodiggrøn frugt og pæn frugtsødme. Køligere stil end vanligt og ikke så yppig i fylden men meget fokuseret og karakterisk krydret og mineralsk. Bichel

• Wieninger Ried Preussen 2023: Syltede grønne tomater og masser af moden ferskenfrugt i duften. Meget god frugtsmag, syngende syre og et fint krydret tørstof og behagelig bitterhed, som knuger om tungen. Grøn pære og fersken, en smule mango og kumquat. Modne grønne sager i duft og smag, særdeles herlig. Sigurd Müller Vin

• Ott Ried Rosenberg 2022: Mild duft af gule æbler med diskrete strejf af blomster og urter. Rund, rig og stoflig med en stringent syre, som strammer op i dens velourbløde frugt. Fine noter af orangeskal, bergamot, kandiseret ingefær og hvid peber. Intens og alligevel elegant afstemt. Atomwine

• Proidl Ried Ehrenfels 2023: En slank, rank, saftig og spændstig vin med masser af grønlig frugt, pærer, grønne reineclauder, mango, en lime-agtig syre og stenet mineralitet. Rund fylde og fin stoflighed, flot krydret i eftersmagen, enghø og tørrede krydderurter, salt og peber. Svært god! Otto Suenson

• Proidl Ried Pellingen 2023: Mildt krydret duft, græs, hø og antydning af krydderurter. Knusprig på tungen, med saftig æble-pære-frugt, fersken, kandiseret orangeskal, fin syre, delikat bitterhed og tørt træk i eftersmagen, mundvandsdrivende og meget madvenlig, ganske glimrende. Otto Suenson

• Nigl Ried Kirchberg Herzstück 2023: Lyse stenfrugter forfører næsen, med milde marcipannoter og bivoks. Tungen kærtegnes med en saftig fylde og glat viskositet. Syrlig spænding, salt mineralitet og pikante umaminoter. Grønne reineclauder, krydderurter og klassisk soffrito i eftersmagen. Mellemfyldig, fokuseret, ret strukturbetonet men ganske elskelig, appetitvækkende og alsidig. Sigurd Müller Vin

• Huber Ried Zwirch 2023: Karakteristisk krydret men usædvanligt kernefrugtig. Fuld af saftige æbler og pærer og kvæder, med let pebret spice og urtede undertoner. Kølig kerne, kun mellemdistance i længen men vinder det hele hjem med sit ligefremme og læskende væsen. Supervin

De grønne dufte og smage, det sprøde knæk og den friske syre passer særdeles godt sammen med de unge, friske grønsager, som skyder op af jorden i de næste uger og måneder. Sæt pris på dem med et godt glas Grüner Veltliner og nyd, at vi endnu har ret klassiske og forholdsvist kølige årgange til rådighed fra hjertet af Europa.

Flaske: Ehrenfels 2023  
Vinhus: Weingut Proidl  
Oprindelse: Kremstal, Østrig
Jordbund: Glimmerskifer, amfibolit  
Drue: Grüner Veltliner  
Dyrkning: Økologisk  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Store træfade  
Lukning: Skruelåg  
Alkohol: 13,5%  
Importør: Otto Suenson  
Pris: cirka 300,-  

Riesling recension

Kølige forhold

Vejr og vind er afgørende for en vinbondes ve og vel. Det gør sig særligt gældende i verdens stadigt kølige klimaer og ikke mindst i Østrig, hvor coolness er en vigtig del af landets image. Sig østrigsk vin, og det vækker forventninger om sprødhed, syre og en særlig gastronomisk anvendelighed, som skyldes en udtalt tørhed trods frugtig fylde og en svært håndgribelig men særligt krydret karakter. Det gælder for nationalsporten Grüner Veltliner såvel som for Riesling, østrigernes anden store stolthed, som trods en væsentligt mindre markandel— Grüner Veltliner står på hele 32 procent af vinmarkerne, Riesling knapt på 5— alligevel fylder forholdsvist meget hos østrigerne selv såvel som hos anmeldere og almindelige forbrugere. Det skyldes en lang historisk tradition med druen og nok især det faktum, at nogle af landets bedste vine er på Riesling. Vine, som ikke alene har en række særegne egenskab men ganske enkelt også hører til verdens bedste.

Begrebet terroir spiller en tiltagende rolle i østrigsk vin- en rolle, som tydeligst kommer til udtryk i en lind strøm af enkeltmarksvine, hvoraf mange også er af ganske enestående kvalitet. Rieslings renommé er, ligesom østrigsk vins, tæt knyttet til terroir, til kølighed og syre, til gastronomisk kant og smagsmæssig verdensklasse. Det lægger op til et parløb uden sidestykke, og ønsker man sig en grundig svingom med tør Riesling med kaleidoskopisk terroirudtryk, bør man ikke gå glip af en vals langs Donau og dens bifloder for at fordybe sig i de altid gode dråber derfra. Den gode nyhed er nemlig, at de senest frigivne årgange overrasker positivt, selvom det er nogle år siden, nogen sidst proklamerede den perfekte årgang.

Udfordrende forudsætninger, gode resultater

Global opvarmning og klimaforandringer. Tilbage i 1990'erne troede man, at det mestendels ville føre til en smule højere gennemsnitstemperaturer og nogle længere perioder med tørke. Sådan så det også umiddelbart ud, men i praksis har klimaforandringerne i det 21. århundrede først og fremmest gjort vækstsæsonerne meget mere uforudsigelige. Man ser generelt en større variation i vejret, hyppigere udsving og flere episoder med ekstremer som hagl, skybrud, hedebølger og tørke. Det gør det sværere at træffe mere generelle foranstaltninger og i det hele taget sværere at være vinbonde.

“østrigsk Riesling er en linedans mellem frodig stenfrugt og stenet mineralitet — hvor en velrundet syre er den vægtstav, der holder det hele svævende”

2022 og 2023 er begge endt som ganske flotte årgange, hvor man kan forvente ret klassiske vine, selvom såvel karakter som kvalitet kan svinge fra område til område og fra producent til producent— og mere end i stabile og smilende årgange som 2021 og 2019 eller den særdeles spændstige 2020. Så intet nyt under solen her. 2022 var overordnet set den sværeste af de to, med ret udfordrende vejrlig i løbet af hele vækstsæsonen; men det er som bekendt en forudsætning, som i de rette hænder kan forvaltes til terroirudtryk i højeste potens og potentielt vine med både kant og klasse. 2023 var en smule mere stabil men ikke uden sine ekstremer, og igen afhænger det partikulære udtryk lige så meget af den enkelte vinbondes talenter og trufne valg som af område eller enkeltmark. Skal der simplificeres og bedømmes ganske kort, så 2022 nok den mest syrestyrede og faste i kødet, mens 2023 har forholdsvist fyldigere frugt og en smule lettere tilgængelighed.

Zalto-glas linet up til smagning af Erste Lagen vine på Schloss Gragenegg i Wagram. Foto: Anna Stöcher ÖTW

Tour de vin

Følgende nedslag stammer hovedsageligt fra den store årlige smagning af enkeltmarksvine på Schloss Grafenegg i Wagram, hvor såvel Vinea Wachau som Österreichische Traditionsweingüter samt Steirische Terroir und Klassikweingüter stiller op med hele molevitten. Det betyder, at bidrag fra væsentlige udenforstående som F.X. Pichler, Peter Veyder Malberg, Urban Stagård m.fl. ikke er taget med i betragtning. Der går dog forlydener om, at de stadig laver ganske drikværdig vin. Navnkundige Nikolaihofs vine er heller ikke nævnt, og det skyldes ganske enkelt, at de først frigiver vinene efter længere tids lagring- deres aktuelle og ganske glimrende årgang er 2019.

Wachau

Mellem Melk og Krems ligger landets nok længst og mest berømmede vindistrikt Wachau langs Donaus bredder og sidedale. Stejle skråninger, stenterrasser og en særdeles stenet jord er grobund for Riesling, af områdets velslåede vinmænd forvandlet fra hårde sten til ædel vin, som går fra stråslank og pivsur (Steinfeder) over rank, slank og raffineret (Federspiel) til rig og statelig (Smaragd), sidstnævnte nu langt fra så svulstige som de 'tørre dessertvine', man for få årtier siden blev så berømte på. Altid anmelderroste marker og højdepunkter er Achleiten og Singerriedel.

Wachau går ikke ned på store navne, og en vis konservatisme til trods er der sgu megen ganske glimrende vin at hente her. Ærkeklassisk og af og til med et moderne twist. Anstændige anbefalinger i allerhøjeste luftlag er Alzinger Ried Steinertal Smaragd 2023, Hirtzberger Ried Singerriedel Smaragd 2023, Knoll Ried Loibenberg Smaragd 2023 og Ried Schütt Smaragd 2023 samt Prager Ried Klaus Smaragd 2023.

Domäne Wachau har som største producent en hel perlerække af vine på programmet, og domænet sætter også bæredygtig dyrkning og endda økologisk omlægning i højsædet, så her er mere end konsistent stil og høj kvalitet at glæde sig over. Et par mindre foretagender fortjener også en særlig omtale, unge Georg Frischengruber og den altid energiske Erich Machherndl. Førstnævnte bæredygtigt certificeret, sidstnævnte langvarig og uomvendelig økolog; og kvaliteten, den kommer til dem som melodier til Mozart. "Årgang 2023 viser sig udtryksfuld, med en imponerende kompleksitet og en kombination af kompakt tekstur med balance, elegance og en dyb saftighed," forsikrer domænets dynamiske duo Roman Horvath MW og kældermester Heinz Frischengruber som opsummerer årgangen med "haglbyger, hedebølger og en happy end". Ried Achleiten Smaragd 2023 har en forførende og finesserig duft af kandiseret citrus, friske urter og finsk lakrids. Saftig, sirlig, syrlig, smag af lys stenfrugt og spicy citrus, silkeagtig glathet og lethed, ren i spyttet og med en let salt eftersmag. Riesling, der går rent ind. Endnu vildere går det for sig med Ried Singerriedel Smaragd 2023, som med er endnu mere ren og skær og skruer op for såvel den stringente syre og den sødmefulde frugt i en nervepirrende linedanserakt. Smuk balance af syrlighed, sødme, saftighed og tørhed, østrigsk Riesling i sin mest yndefulde vælde. Gå heller ikke glip af Ried Brandstatt Smaragd 2023, Ried Kellerberg Smaragd 2023 og Ried Loibenberg Smaragd 2023, som alle på hver sin måde spiller på sten, syre og saftig frugt. Dansk distributør er Kjær & Sommerfeldt.

Georg Frischengruber gør man vel at memorere navnet på. Smag blot på hans Ried Kreuzberg 2023 for at forstå fænomenet. Den er overraskende saftig og luftig let, med et livligt surt-sødt spil og underfundige dufte og smage af eksotisk frugt, honningkage og en snert kommen. Fokus, balance, kompleksitet, længde, det er stor vin og kompakt nok til at have et langt liv foran sig; men gå heller ikke glip af hans ligeledes glimrende Ried Goldberg Smaragd 2023 eller blot den rare Ried Kirnberg Smaragd 2023. Erich Machherndl er en mand med en mission og sine meningers mod. Naturlighed, klarhed og kølighed er nøglebegreber, og de konvergerer alle i hans glimrende og uforglemmeligt særegne Ried Kollmütz Smaragd 2023. Grøn banan, petroleum og diesel dampe, fugtig kælder og våde sten sætter dagsordenen for duften, og i smagen er der saftig, moden stenfrugt med sagte men seriøs syre, fin fenolik og et delikat salt svirp. Stærk karakter og særdeles opkvikkende. Dansk forhandler er Vinpusheren.

Kremstal

Donau flyder videre fra Krems, hvor det stenede landskab mildnes, og man så småt aner mere åbne vidder. Vinene viderefører såvel det stenede som det storladne fra Wachau men igen ofte i et mildere, finere udtryk, der naturligt leder videre til Kamptal. Kremstal er et større område, og det går derfor heller ikke ned på gode marker med tæft for Riesling. Goldberg og Gebling hører til de gamle, og Ehrenfels som nyskabt fra det allergamleste. Velslebne sten.

Mantlerhof er en god, gammel familiegård med økologisk dyrkning og overbevisende vine år efter år. Ried Wieland 2022 er ingen undtagelse. Den er forholdsvist diskret ved første møde men lyser op med elegant holdning, fortættet, forfinet stoflighed, en frisk syre og en underliggende mørk mineralitet, som giver basgang. Hold udkig hos Løgismose. Geyerhof gør det også altid godt og gennem de seneste år i biodynamisk bedrift. Et absolut højdepunkt er Ried Goldberg 2022, som svinger om sig med gule æbler, mirabeller og gyldne abrikoser, stor saftighed, syrlig spænding og et delikat salt svirp. Sitrende og stadig ung. ViniPortugal er dansk importør. Vitikultur Moser er det nye navn for Sepp Moser, som i dag drives af Niki Moser og datteren Kathi, inderligt biodynamisk og yndefuldt rustisk. Ried Gebling 2023 dufter dejligt af gule æbler, nyskåret hø og halm, har en saftig fylde og moden frugt, friske æbler, æblesirup, honning og krydrede hints af fennikel- og anisfrø. Rigtigt flot. Dansk importør er Emilie Vin. Proidl er nu Patrick frem for Franz men stadig et flot samarbejde mellem far og søn. Ehrensfels er den fornemme arv, som sønnike nu må forvalte; og det gør han fremragende. Ried Ehrenfels 2023 efterlader ikke meget at ønske, den er som altid en usædvanligt god Riesling med det rette samspil af syre, moden frugt og kølig sten mineralitet. Saftig, spændstig, med pirrende frisk citrusfrugt, moden lime og smilende citron, og kødfuld fersken og anden lys stenfrugt. Elegant, pikant og meget mundvandsdrivende. Victoria Vin. Nigl er også mere Martin den yngre end den ældre nu, men igen er arven i gode hænder. Ried Hochäcker Privat 2023 er husets fineste aftapning, og i de seneste år har den gang på gang skilt sig ud som særligt stærk forrest i feltet. Efterhånden en klassiker. Forførende næse med moden citrus, lynghonning og en snert modellervoks. Imunden sprællende saftig, stoflig og med fint syrebid og en særligt citrisk krydring, moden citron, lime, kumquat og pikant pomerans. Meget madvenlig, og potentialet er til at tage at føle på. Sigurd Müller Vinhandel.

Kamptal

Så kommer vi til det, der for mit eget vedkommende (og mange andres) af uransagelige årsager er noget af det mest østrigske østrigske, når vi taler vin: Nok er den hyggelige dal langs Kampfloden en sand bastion for eminent Grüner Veltliner, men der er også glimrende Riesling at hente rundt om den historiske vinby Langenlois. Sandt pilgrimspotentiale. Bakkerne her bringer hver især vine af vidt forskellig karakter til torvs. Løss, lehm, gnejs, kalksten og sandsten, mange forskellige jordbundstyper og grundfjeld spiller en rolle.

Ingen så mageløst og majestætisk som Østrigs nok navnkundigste enkeltmark, Heiligenstein ved Zöbing, som altid skiller sig ud med særlig elegance og raffinement. Såvel 2022 som 2023 har en klassisk kølighed over sig, men de fleste fra 2023 ligger stadig og samler sig i kælderen og frigives først senere i år. Taler vi topvinene, er det the usual suspects, der løber med sejrene: Bründlmayer Ried Heiligenstein Alte Reben 2022 har den klassiske kombination af fortræffelige saftighed og fortættet stoflighed, som gør den så charmerende som ung og samtidigt antyder det store udviklingspotentiale. Citrisk, stenet, æterisk. Jysk Vin er dansk distributør. Hirsch har lignende dyder og især enkeltparcellen Ried Heiligenstein-Rotfels 2023 imponerer med sin særlige substans og fløjlsbløde finesse. Frisk brise, akacie og jasmin, hvid fersken, honning, salt. Sælges af Atomwine. Birgit Eichinger bliver bare bedre og bedre med årene, og Ried Heiligenstein 2023 er et nyt højdepunkt: Forårsblomster og hvide ferskner i fuldt flor, dykker dybere ned i gyldne abrikoser, safran og en summende mineralitet, meget charmerende. Andrup Vin. Jurtschitsch Ried Heiligenstein Alte Reben 2022 har samme venlighed og charme men er samtidigt mere stenet og muskuløs, mere stoflig, en langdistanceløber, ruten går via Østjysk Vinforsyning. Endelig spiller Schloss Gobelsburg ind med en meget ligefrem og forfriskende Ried Heiligenstein 2022, som Bichel får til lands, fuld af saftig, sursød fersken, ferskensten og mandel, passionsfrugt og papaya, en smule grønne urter og salte flager som kontast til den friske syre. Hallelujah!

Men Heiligenstein er ikke det hele, der er talrige andre gode enkeltmarker med Riesling, og skal man erkende den særligt østrigske karakter, så er det her, det sner. Gaisberg nævner næsten sig selv og gør det glimrende, men glem ikke Loiserberg og Kogelberg for blot at nævne to andre af de store. Store oplevelser er i vente med Jurtschitsch Ried Loiserberg 2022, Loimer Ried Seeberg 2022, Hirsch Ried Gaisberg 2023 og Eichinger Ried Gaisberg 2023.

Traisental

Klein aber fei og klein aber oho! Her er landskabet en smule blidere end Kremstal og Kamptal, og den liden størrelse skaber måske ikke forventninger om mange store vine; men en lille håndfuld producenter yder over forventning og gør fordommene til skamme. Særligt Markus Huber har lagt sig i førertrøjen og fornøjer med flotte vine fra områdets to nok mest slående terroirs, Berg og Rothenbart. Milde og finesserige. Hans Ried Berg 2023 er årets topscorer, med hvide blomster, modne ferskner og krydrede sydfrugter i eftersmagen, med velafstemt syre og mineralsk efterspil. Sigende nok i Danmark hos Supervin. Hubers Riesling Ried Rothenbart 2023 har mange af de samme kvaliteter men er mere citrisk sprød og salt i mineraliteten, og samtidigt er den en smule lettere. Lignende skøn er også Neumayers Ried Rothenbart 2023.

Wagram

Fladere og blødere terræn syd for Donau; men syd betyder ikke nødvendigvis solstik, flad ikke fad og blød ikke sød. Der er mildhed men også mineralsk spænding, krydring og en fin syre i Wagrams Riesling, selvom det er frugtig og krydret Grüner Veltliner, man generelt gør sig sit navn på. Spændende vinmagere skiller sig ud fra mængden, og nedenfor nævnte er altid blandt favoritterne, og deres økologiske tilbøjeligheder skader heller ingen. Martin Diwald Ried Eisenhut 2022 er stålsat, slank og mineralsk, med læskende stenfrugt og en lækker salt slutnote. Ried Goldberg 2022 slægter den på men har mere frugtig fylde og en smule mere modenhed, meget madvenlig. Sydhavnens Vinbar er dansk importør. En anden favorit er fra Karl Fritsch, hans Ried Mordthal 2022 er syrerig og frugtig, med moden fylde, mineralsk krydring og lette honningnoter.

Wien

Wien, wien, nur du allein! Den farverige storby bryster sig især af den mosaiske specialitet Wiener Gemischter Satz, men Riesling i ren form findes også her og der, og den gøres især godt på den historiske bakke Nussberg nord i byen, hvor marker som Preussen og Rosengartl bringer den i fuldt flor. Hajszan-Neumann Ried Steinberg 2022 er en livlig højdespringer her, a Bisserl Grinzing med naturvinstendenser men inden for myndighedernes restriktive skive. Mark og skov og eng i duften, pære, fersken, mango og lime i smagen. Saftig og stoflig, med sprød syre og mange funklende nuancer. Edlmoser Ried Sätzen 2022 sætter mere tryk på modenheden i de eksotiske frugter men har stadig en kølig, syngende syre. Ret udtryksfuld og pikant. Bysbarnet Fritz Wieninger brillerer som sædvanligt, hans Ried Preussen 2022 er æterisk hvidblomstret og stenet i snuden, med modne hvide stenfrugter nedenunder, således også i munden. Saftig, kernet, kryudret, med citrisk syre, god balance og en vis tyngde. Den overgås dog i raffinement og elegance af Ried Rosengartl 2022, som charmerer med gule roser og rødmende ferskner, en blødsøden frugtsmag og sirlig syre. Særdeles delikat! Igen er det Sigurd Müller Vinhandel, der er din danske mellemmand.

Uden for nummer

Så vidt Donau og Niederösterreich. Østrigs anden store hvidvinsstat er Steiermark i det sydøstlige hjørne. Syd betyder i denne sammenhæng ikke varmere og solrigere, da vi samtidigt kommer tættere på Alperne, så terroiret er stadig ret køligt og med store temperaturspænd. Først og fremmest aromatiske sorter som Sauvignon, Traminer og Muskateller stortrives her, ligesom den internationalt noget negligerede Welschriesling. Riesling hører til sjældenhederne i Steiermark, men enkelte producenter, særligt omkring Sausal i det nordlige Südsteiermark, skaber fremragende vine. Ikke overraskende, når jordbunden her er særdeles rig på skifer. Spørg bare hos Otto Suenson: Fra Wohlmuth får vi to alpint friske Riesling, Ried Dr. Wunsch 2023, der er glaskar og køligt fast i frugten, stringent syrlig og meget mineralsk; og Ried Edelschuch 2022, der umiddelbart er mere imødekommende, mere frodig i frugten men stadig mundvandsdrivende syrlig; og endeligt formår Maitz også mundgodt fra den tungevridende Ried Hochstermetzberg 2020.

Vokser der overhovedet Riesling i Burgenland; og i så fald, bruger nogen den til andet end Eiswein? Svaret er faktisk ja, og selvfølgelig er en af de få gerningsmænd den altid aparte men talentfulde Christian Tschida, og resultatet naturligvis helt sit eget men særdeles drikkeligt. Opdriv det hos Österreich Vin. Riesling Laissez-Faire 2023: Let sløret som gulnet polaroid men meget rent, saftigt og stringent i både næse og mund. Rank syre og fint stoflig tekstur, har moden lime og gylden stenfrugt i stide strømme, plus en smule tørrede blomster, hø, halm og rugsurdej. Ja, tak!

Kort og godt står østrigsk Riesling stadig stabilt på øverste hylde. God fornøjelse med de nyeste årgange.

Flaske: Hochäcker Privat 2023  
Vinhus: Weingut Nigl  
Oprindelse: Kremstal, Østrig
Jordbund: Sand, glimmerskifer, amfibolit  
Drue: Riesling  
Dyrkning: Bæredygtig  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Ståltank  
Lukning: Korkprop  
Alkohol: 13,5%  
Importør: Sigurd Müller Vinhandel  
Pris: cirka 300,-  

Enestående enkeltmarker

Oprindelse er et af vinverdenens vigtigste begreber, så benyttet og så ombejlet, at det af og til bliver en besættelse. Vi taler ikke kun national oprindelse eller regional men helt ned til landsbyniveau og endda enkelte marker— fra makroklima til mikroklima, fra store geologiske strukturer til små menneskeskabte skel. Vi taler terroir og tænker på de særlige og ofte unikke træk ved vin dyrket lige netop på det sted. Det, vi i (efter sigende) svage stunder også kalder genius loci.

Ordet terroir skylder vi franskmændene, som næsten har det i deres DNA— afledt af terre, som både betyder jord som det levende stof i vinmarken men også jorden som den geologiske grund under os— og det begreb har dannet grundlag for hele den franske vinlovgivning med appellation d’origine controllée. Det har dannet international skole, og i den seneste tid har ikke mindst østrigerne taget terroir-begrebet tæt til sig; og taget teten med at definere deres vinområder og ikke mindst afgrænse alle enkeltmarker. Østrig er et land med en efterhånden særdeles veldefineret vinprofil. Cool climate, løss i lange baner og godt med sprød Grüner Veltliner og syrerig Riesling. Men zoomer man ind, rummer det lille land en række variationer, som skaber små men adgørende forskelle i vinenes udtryk. Faktorer såsom jordbund, antal solskinstimer, temperaturer, mængden og fordelingen af nedbør og markens højde påvirker alle en vins karakter; og de varierer ikke kun fra land til land, fra region til region men også fra mark til mark.

Vinea Wachau satte så småt terroir på dagsordenen i begyndelsen af 1980’erne, men den egentlige bevægelse frem mod klassificering af alle enkeltmarker tog sin begyndelse i 1990’erne med dannelsen af sammenslutningen af østrigske traditionsvinhuse, ÖTW, langs det øvrige Donau. Dengang kun Kamptal og Kremstal, siden er de blevet mere omfattende med f.eks. Wagram og Wien. Det var ÖTW, som søsatte den kortlægning og klassificering af områdernes førsteklasses marker, som i dag kendes som Erste Lagen.

“Grundlaget for ÖTWs arbejde hviler på en overbevisning om, at vinens oprindelse og dens lokale sammenhæng er den mest sociale og demokratiske form for markedsføring af vin,” fortæller Michael Moosbrugger, den mangeårige formand for ÖTW. “Det har dog også sine ulemper: På det regionale niveau opererer vi med et rimeligt overskueligt antal angivelser, i alt 18. På lokalt niveau har vi dog allerede over 900 stednavne i hele Østrig; og på enkeltmarksniveau taler vi mere end 4.300 stednavne. Det gør det ganske svært at bevare overblikket, selv for østrigske eksperter, og for de udenlandske bliver det noget nært umuligt.”

“Af den grund besluttede foreningens grundlæggere at definere et mål i vedtægterne om at udvikle og etablere et klassifikationssystem, en vis rangordning for at give såvel eksperter som almindelige vinelskere noget at orientere sig efter; og med den juridiske definition af begreberne Erste Lage og Grosse Lage i vinloven af 2023 er dette et stort skridt nærmere målet,” erklærer Moosbrugger. Et i sandhed historisk øjeblik for Østrig, da landbrugsministeren med sin underskrift cementerede Østrig som det eneste land foruden Frankrig, hvor klassificeringen af landets vinmarker er skrevet direkte ind i loven.

I demokratisk ånd er det lange arbejde nu tilgængeligt for alle med adgang til internettet, dels via ÖTWs Lagenbuch med grundige karakteristikker af samtlige nuværende Erste Lagen, dels via den nationale, officielle kortlægning af alle Østrigs navngivne vinmarker, som kom online sidste år. Chris Yorke, som er CEO for ÖWM, Østrigs statslige vinmarkerings-organisation, uddyber: “Websitet austrianvineyards.com er stedet, hvor vinentusiaster kan slå hver eneste detalje op om, præcist hvor deres østrigske yndlingsvin er dyrket,” forklarer han. Hver Ried er bogført med oplysninger om jordbundstype, solskinstimer, gennemsnitstemperatur, nedbør, hældning, højde og hvilke druesorter, der dyrkes. “Vi har brugt flere år på at udvikle dette digitale vinatlas i samarbejde med universitetet i Wien, og vi opdaterer det løbende. Jordbundens indflydelse på vin har længe været genstand for intens interesse i vinverdenen. Vi er det første vinland i verden, der kan fremvise jordbundstypen og de geologiske karakteristika for hver eneste af vores vinmarker. Med den milepæl påtager vi os en pionerrolle inden for international vinproduktion.”

For ÖWM har det afgørende været opregningen og den eksakte afgrænsning af alle landets navngivne vinmarker; mens det for ÖTW derimod har været det afgørende at lokalisere de kvalitativt bedste dyrkningssteder og skabe opmærksomhed omkring dem. Spændingen er ikke til at overse — med den tidligere, mangeårige og meget afholdte CEO for ÖWM, Willi Klingers ord, “Jeg vil meget gerne vide, hvor min vin kommer fra; men jeg behøver ikke en smagsdommer til at fortælle mig, om den er bedre end de andre; det skal jeg nok selv finde ud af.” Det virker dog som om, man nu har fundet en fælles forståelse for markedsføringen. Det er forventeligt, at de 89 enkeltmarker, som på nuværende tidspunkt er klassificeret som Erste Lagen af ÖTW også i 2025 vil få status af Erste Lage i den nationale lovgivning. Senere, men nok tidligst i 2030, forventer man så at kunne opgradere en mindre andel (3-5%) af markerne til det nye topniveau Grosse Lagen.

Det, der i begyndelsen var en privat sammenslutnings gennemtænkte arbejde er nu, gennem dygtigt tilrettelagt lobbyarbejde, blevet til national lovgivning. Af den åbne og gennemsigtige slags med de alment tilgængelige ressourcer, som er nævnt ovenfor. De er uvurderlige redskaber for sommelierer, vinhandlere, vinskribenter og vinnørder. Om almindelige forbrugere og den alment interesserede vinelsker vil få gavn af det er måske mere tvivlsomt. Har vi virkeligt brug for et puslespil med små 5.000 brikker? For at kende til Thurnerberg, Kittmannsberg, Zwirch og Scheiben? At de betragtes som bedre end Burn, Karl og Steinsetz; men i sidste ende nok ikke nær så gode som Heiligenstein og Lamm? Når vi nu er ved de kritiske spørgsmål, er alle vinene fra Heiligenstein nu så gode og karakteristiske, som en sådan klassifikation måtte lade formode? og behøver vi virkeligt Heiligenstein-Rotfels og flere underinddelinger af de mest afholdte marker?

Austrian Single Vineyard Summit

I løbet af de sidste par år har ÖTWs traditionsrige årlige præsentation af deres enkeltmarksvine på Schloss Grafenegg næsten umærkeligt forvandlet sig til en præsentation af Østrigs bedste enkeltmarker overhovedet. Dels er ÖTW selv under udvidelse med Thermenregion og Weinviertel. Men de oprindelige gæsteoptrædener fra STK i Steiermark og Leithaberg/Eisenberg i Burgenland er nu faste og integrerede dele af opvisningen; og det samme er Vinea Wachau. Navnet er nu det internationalt klingende Austrian Single Vineyard Summit, og lad det være sagt, alt her er virkeligt verdensklasse. Afviklingen er upåklageligt velorganiseret, og sjældent smager man så mange vellavede, velsmagende og karakteristiske vine på så kort tid. Det er en enestående mulighed for at vurdere vine op mod hinanden, hvad enten man smager blind eller bevidst. Inspektion af de enkelte markers karakteristika— og ikke mindst forskelle i de enkelte vinhuses metoder og stilistik— har ikke meget bedre vilkår end her.

623 enkeltmarkavine fra 12 af landets førende vinområder stod fra den 9. til den 13. september til alverdens vinprofessionelles rådighed; og salen i den gamle Reitsschule i Grafenegg var det meste af tiden stuvende fuld. Fokus er naturligvis på Grüner Veltliner og Riesling, for de rødes vedkommende især Blaufränkisch, og så er der afstikkere omkring Pinot Noir og Zweigelt og lokale specialiteter som Rotgipfler og Zierfandler og Wiener Gemischter Satz.

Vinhusene sørger selv for serviceringen til den store årlige Erste Lage smagning i Grafenegg. Her er det Martin Diwald fra Wagram i aktion. Foto: Anna Stöcher ÖTW

The usual suspects skuffede ikke i år. Heiligenstein er et unikt terroir, og Riesling derfra forbliver sin egen og generelt et niveau over de andre. Med Lamm gælder det samme for Grüner Veltliner, i sammenligning stod vinene herfra måske over en kam stærkere end så ofte før. Men lad os vende tilbage til de store linjer ved en senere lejlighed, hvor jeg vil gennemgå highlights og tendenser med større detaljerigdom. I denne ombæring og sammenhæng synes jeg, det kunne være sjovere at se nærmere på et par af de mindre kendte vinmarker, som overrasker positivt og så at sige leverer over evne. Gode nye Grüner Veltliner-fund var for mig f.eks. fra Kögl, Hochrain, Höll og Poigen, fra producenter som Wess, Machherndl, Weinhauerei 378 og Bergkirchner i henholdsvis Kremstal og Wachau. Glædeligt er i øvrigt også, at antallet af bæredygtige, økologiske og biodynamiske vinhuse stiger hvert år, jævnfør også de just nævnte.

Geheimtipp: Grub

Kamptal er for mig et kerneområde for god Grüner Veltliner, hvor dens arketypiske udtryk især kommer til sin ret omkring Langenlois og nabobyerne. Vi farer mod Kammern. For foden af, faktisk lige midt imellem, de ikoniske bakker Heiligenstein og Gaisberg, flankeret af Lamm og Renner, ligger den lille Grub. En glimrende grobund for Grüner Veltliner af den krydrede og mineralske slags. Præsentation fra to producenter gør udvalget overskueligt; og det er gode, gamle kendinge, Schloss Gobelsburg og Johannes Hirsch. Den fås dog også fra Dolle, Eichinger og Waldschütz.

Grub går let under radaren, men den lyser gang på gang op og leverer en glimrende vin. Let hævet over det omkringliggende land men stadig i læ for vinden af høje Heiligenstein og Gaisberg har Grüner Veltliner på Grub det som blommen i et æg— navnet Grub menes afledt af samme rod som grubbe. Dens sydvendte åbning sikrer masser af lys og god modenhed, og nedfældet materiale fra ovennævnte marker giver komplekse indslag af forvitret gnejs og sandsten i den kalkholdige løssjord. Længere under jorden ligger Zöbings sandstensformation til grund.

Hirsch Ried Grub 2023 har mild og diskret duft, der dog lokkende antyder nåleskov, harpiks og ristede pinjekerner. Spændstig saft i munden med meget fint tørstof, smidig syre og en flot dybde… af moden stenfrugt, fast i kødet og kan med fordel vinde udtryk og dybde med nogle års flaskelagring.

Gobelsburg Ried Grub 2022 er derimod mere udtryksfuld nu og allerede meget drikkemoden. Smuk snude med nåleskov, moskus, pibetobak, grapefrugt og fersken. Saftig, syrlig og salt i munden, med fyldig smag af fersken, mango, pinjekerner, grønne urter og hvid peber. Pricy men pengene værd, det er et sjældent godt glas Grüner.

Flaske: Grub 2022  
Vinhus: Schloss Gobelsburg  
Oprindelse: Kamptal, Østrig
Jordbund: Løss, lehm, grus  
Druer: Grüner Veltliner  
Dyrkning: Bæredygtig  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Store egetræsfade  
Lukning: Korkprop  
Alkohol: 13,5%  
Importør: Bichel Vine  
Pris: 425,-