Comment

Hirsch Riesling Ried Gaisberg 2019

Gaisberg er fyrig frugt og stenet mineralitet, og i Johannes Hirschs hænder forvandles det til intense, fokuserede og stoflige vine. Ikke mindst i Rieslingen fra den nyligt frigivne og fornemme 2019: Nydelig næse med hvide blomster, stenfrugter og salvie. Kølig krystallinsk sprødhed på tungen, stimulerende syre, fint stoflig, først sagte og så tydeligt klingende, limesaft, modne stenfrugter, salt— som varm morgensol over et med rimfrost dækket landskab. Gaisberg ligger lige foran Hirschs vinhus, et sydøstvendt højdedrag med gnejs og glimmerskifer, Riesling top terroir.

Hirsch Riesling Ried Gaisberg 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Gaisberg 2019
Vinhus: Weingut Hirsch
Område: Kamptal
Land: Østrig
Druesort: Riesling
Jordbund: Gnejs, glimmerskifer
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13%
Importør: Atomwine
Pris: 299,-
(tilbudspris 199,-)

Comment

Comment

Winzerhof Landauer-Gisperg Amphore 2015

Tilbage til dengang, der var tider til: Familien Landauer-Gisperg vil give os et indblik i gamle traditioner i deres fine amfora-vine fra Thermenregion i Østrig. Et blend af lokale sorter gæret i nedgravede amforaer skal give fornemmelse for fortidens livsformer, som de også er udtrykt på Bayeux-tapetet, der pryder etiketten; og vinen er både rustik og raffineret— en flot struktureret orangevin med aromaer af orangeskal, abrikoser, bivoks og harpiks, fin syre og et fast tanningreb.

Winzerhof Landauer-Gisperg Amphore Weiss 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Amphore 2015
Vinhus: Landauer-Gisperg
Område: Thermenregion
Land: Østrig
Druesorter: Rotgipfler,
Zierfandler, Weissburgunder
Jordbund: Lehm, kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
ni måneders maceration
Lagring: Amfora
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 250,-

Comment

Comment

Quinta dos Avidagos Douro Branco Reserva 2018

Solskin, nåleskov og moden citrus i snuden. Fyldig og rund saft af pære, ananas og vanille, fin syre, snert af strandsand, nåletræer, ristede pinjekerner og bålrøg. Fuldfed frugt og et pænt skud fad men fint balanceret. Et klassisk hvidt Douro-blend af fem forskellige sorter— klaserne afstilket, presset med kort maceration, kølig gæring på ståltanke, modnet på gærresterne i træfade, ikke filtreret før flaskning.

Quinta+dos+Avidagos+Douro+Branco+2018+Flaskevis+%28C%29+Thomas+Bohl.jpg

Flaske: Douro Branco 2018
Vinhus: Quinta dos Avidagos
Område: Douro
Land: Portugal
Druesorter: Arinto, Gouveia,
Malvasia Fina, Viosinho, Vital
Jordbund: Skifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Kølig gæring på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 100,-

Comment

Comment

Quinta dos Avidagos Douro Arinto Reserva 2019

Frisk og fyldig aroma, syrlige solbær, tropisk frugt, sauna. Fyldig, rund og syrerig i munden, ganske sirligt syrlig, mundvandsdrivende, med friske æbler, ribs, solbær, syrnet smør, bagt kartoffel, krydderurter, lakrids og røg. Intens og ikke umiddelbart i balance, minder mere end en smule om ung fadlagret Sauvignon. Nogle år på langs vil gøre godt.

Quinta+dos+Avigados+Arinto+Reserva+2019+Flaskevis+%28C%29+Thomas+Bohl.jpg

Flaske: Arinto Reserva 2019
Vinhus: Quinta dos Avidagos
Område: Douro
Land: Portugal
Druesort: Arinto
Jordbund: Skifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Kølig gæring på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 100,-

Comment

Comment

João Portugal Ramos Marquês de Borba Tinto Colheita 2019

Krydret mørk bærduft med kærnemælk og mandel. I munden knapt moden brombær, en smule solbær og sveske, saftig frugtsødme. Blød fylde men også et godt greb og en krydret afslutning. Et blend af portugisiske og franske sorter, som genremæssigt trækker på begge lande og nok skal skabe glæde hos fans af fyldige rødvine med fad og krydderi. Modnet seks måneder på franske og amerikanske egetræsfade i anden og tredje passage.

Joa%CC%83o+Portugal+Ramos+Marque%CC%82s+de+Borba+Tinto+Colheita+2019+Flaskevis+%28C%29+Thomas+Bohl.jpg

Flaske: Marquês de Borba Tinto 2019
Vinhus: João Portugal Ramos
Område: Alentejo
Land: Portugal
Druesorter: Alicante Bouchet, Aragonez,
Merlot, Trincadeira, Touriga Nacional, Petit Verdot
Jordbund: Kalkholdig ler, skifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på lagares og ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14%
Pris: cirka 75,-

Comment

Comment

von Winning Riesling Mäushöhle 2017

Fyldig, frugtig og og nemt fordøjelig Riesling fra Pfalz. Frisk syre og yppig frugt, fersken og mango, med krydrede noter af salvie, lavendel og bergamot. Fadgæret og fadlagret som skikken er hos von Winning. Nordvest for Deidesheim ligger dalen Mäushöhle som en kile mellem Kieselberg og Herrgottsacker. Musehule lyder hyggeligt nok, men det, der er i undergrunden, er nu sandsten; og musene skyldes sikkert slægtsnavnet Maus, og Höhle kommer nok af Hang, som i en skråning.

von Winning Riesling Mäushöhle 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Mäushöhle 2017
Vinhus: Weingut von Winning
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Lehm, sandsten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Gæret på træfade
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Atomwine
Pris: 169,-

Comment