Comment

Johanneshof Reinisch Spiegel Zierfandler 2013

Zierfandler? En sjælden østrigsk sort, der oftest blandes med Rotgipfler til den engang så berømte Gumpoldskirchner, en vin fra den i dag ofte oversete Thermenregion syd for Wien. Her er det dog en sortsren enkeltmarksvin fra økologiske Johanneshof Reinisch: Modne æbler, pære, kvæder, ananas, pomerans og grapefrugt, god syre og cremet tekstur. Honning, hasselnødder, mandler og et let røget og pebret præg i eftersmagen. Mørke mineralske undertoner. Et anderledes og ret spændende glas.

Johanneshof Reinisch Spiegel Zierfandler 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.JPG

Flaske: Spiegel Zierfandler 2013
Vinhus: Johanneshof Reinisch
Område: Thermenregion
Land: Østrig
Druesort: Zierfandler
Jordbund: Kalkholdig løss
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Vinificering
Lagring: Lagring
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Vin & Vin
Pris: 249,-

Comment

Comment

Les Vignes de Paradis Terroir du Léman 2016

Diskret charme eller ulidelig lethed? Chasselas balancerer på en knivsæg mellem de to. Heldigvis formår Dominique Lucas at holde balancen. Hans "morgenblik på søen” er næsten overvældende underspillet: Hvide blomster, akaciehonning og røgelse pianississimo — men først og fremmest alpeluft og det reneste vand, der kan rinde. Den fordamper som dug for solen; noget af det saftigste vin, man kan forestille sig. Biodynamisk dyrket, fermenteret på betonæg; og ren lémancolie.

Les Vignes de Paradis Terroir du Léman 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Terroir du Léman 2016
Vinhus: Les Vignes de Paradis
Område: Haute-Savoie
Land: Frankrig
Druesort: Chasselas
Jordbund: Gletchermoræne
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Betonæg
Lukning: Korkprop
Alkohol: 11,5%
Importør: Pétillant
Pris: 165,-

Comment

Comment

Sepp & Maria Muster Sgaminegg 2013

Man når ikke højere i Sepp og Maria Musters sortiment end Sgaminegg, der ligeledes stammer fra deres højest beliggende mark, en i over 400 meters højde stejl sydvendt skråning på stenet, kalkholdig mergel; og vinen er fantastisk! Mineralsk og modent frugtig med en livgivende syre — og så bladrer den tænksomt gennem et aromatisk leksikon af flint, ristede græskarkerner, peanuts, citrusskal, ferskenlambic, abrikoser, passionsfrugt og urtesalt. Reduktiv og har brug for luft for at folde alt ud, hvad den har at give af. Længe leve!


Muster Sgaminegg 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Sgaminegg 2013
Vinhus: Weingut Muster
Område: Südsteiermark
Land: Østrig
Druesorter: Sauvignon Blanc, Chardonnay
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store egetræsfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Österreich Vin
Pris: 395,-

Comment

Comment

Bertin-Delatte 3.11

Nicolas Bertins og Geneviève Delattes enkeltmark L’Échalier i Rablay-sur-Layon. Version 3.11 er en særudgave, en sen aftapning af tre fade fra den givtige årgang 2011: Stilen er oxidativ og vækker mindelser om Jura, men det er altså ren Chenin fra Loire, økologisk dyrket og minimalistisk, men mageløst, vinificeret. Morgendis lætter sammen med æbler, pærer, kvæder, kamille, friske nødder og Karl Johan. Salt, sprød syre og let olieret tekstur. Spændende vin.

Bertin-Delatte L'Echalier 311 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: 3.11
Vinhus: Bertin-Delatte
Område: Loire
Land: Frankrig
Druesort: Chenin Blanc
Jordbund: Sand, grus
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Extra Brut Vinimport
Pris: ca. 200,-

Comment

Comment

Ktima Ligas Pata Trava rosé 2014

Pata trava er en særegen rosé presset af Xinomavro druer dyrket på kalkholdige sandjorde ved Pella i den græske provins Makedonien. Jordbær og sorte kirsebær så det driver, og så soltørrede tomater, krydderurter, læder og lakrids. Syrerig, næsten cideragtig, tør og salt, virkelig en vin med personlighed. Thomas Ligas og børnene Jason og Mellisanthe udøver permakultur i markerne og minimal intervention i kælderen - og det fornemmes. En tiltrængt solstråle og saltvandsindsprøjtning fra de varme lande.

Ktima Ligas Pata Trava Rosé 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pata Trava 2014
Vinhus: Ktima Ligas
Område: Makedonien
Land: Grækenland
Druesort: Xinomavro
Jordbund: Sand, lehm
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæring, kort maceration
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Krone Vin
Pris: ca. 150,-

Comment

Comment

Weingut Brand pet-nat 2017

Brødrende Brandt, Daniel og Jonas, har taget styringen med familievinhuset i det nordvestlige Pfalz og slået ind på en økologisk og mere minimalistisk kurs; og det går dem meget godt. Deres pétillant naturel er fnuglet, mild og saftig, med let blomstret duft, de fineste bobler, bløde gærnoter og en frisk, syrerig frugt. Silvaner og Weissburgunder høstet i september, kold maceration et halvt døgns tid, gæring på ståltank og træfad før færdiggæring på flaske fra oktober. Det er en kunst at kringle en så ren og livlig pet nat. Man må ty til tyske gloser — Experimentierfreude og Fingerspitzengefühl — for at fange talentet her. Elskværdig enkelhed.

Weingut Brand pet-nat 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pet-nat 2017
Vinhus: Weingut Brand
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesorter: Silvaner, Weissburgunder
Jordbund: Løss, lehm, kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret, kort maceration
Lagring: Flaskegæring
Lukning: Kapsel
Alkohol: 11%
Importør: Melin Vin
Pris: 169,-

Comment