Comment

Paulinshof Riesling von der Ley 2010

Karakteristisk Mosel Riesling fra blå skifer, lokalt kaldet ley. Sart duft af hvide blomster, lind, nøkkerose og kaprifolium. Omfavnende syre, ciseleret struktur og lag på lag af saftigt sprøde æbler, grønne og gule, æblekerneolie, kvædekompot, tropisk frugt, mild sødme og let karamelliserede noter. Et godt køb, Paulinshof er altid garant for god Mosel Riesling i den tørrere end af spektret.

Paulinshof Riesling von der Ley 2010 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling von der Ley 2010
Vinhus: Paulinshof
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Blå skifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Glasprop
Alkohol: 12%
Importør: Løgismose
Pris: 139,-

Comment

Comment

Moretti Omero Grechetto 2016

Familien Moretti fra Montefalco, økologiske pionerer i dyrkning af druer og oliven, laver en umådeligt let drikkelig vin på den lokale drue Grechetto, en ofte overset druesort fra italiensk grønne hjerte Umbrien: Saftig, frisk citrussmag med en smule fersken og en lille fenolisk bagkant af ferskensten og grønne oliven… og det blev sommer!

Moretti Omero Grechetto 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Grechetto 2016
Vinhus: Moretti Omero
Område: Umbrien
Land: Italien
Druesort: Grechetto
Jordbund: Kalkholdig ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Niche Vine
Pris: 99,-

Comment

Comment

Christian Zündel Velabona 2011

Stilfuld Chardonnay fra det sydlige Schweiz, der stille folder sig ud i glasset med en sval brise af lindeblomster og nyslået hø, så saftige dråber af fersken og citrus, en opkvikkende syre og udpræget mineralitet. Små strejf af urter, nedfaldsfrugt og syrnet smør. Harmonisk, underfundig, kompleks. Christian Zündel er uddannet geolog og praktiserende biodynamiker i Ticino, hvor han også fremstiller denne enkeltmarksvin fra stejle marker på gletschermoræne i 400 meters højde. Lyreopbinding, lave udbytter, nænsom vinifikation og lagring på brugte barriques.

Christian Zündel Velabona 2011 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Velabona 2011
Vinhus: Christian Zündel
Område: Ticino
Land: Schweiz
Druesort: Chardonnay
Jordbund: Gletchermoræne
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 300,-

Comment

Comment

Kaláka Galyagos 2017

Ungarsk vin rejser sig som Fugl Føniks, og tør Tokaj er et af de stærkeste kort på hånden; en nyskabelse fra det historiske vinområde i landets nordøstlige del, der gennem århundreder har været berømt for sin søde vin. László Alkonyi afsøger med pertentlig akkuratesse områdets terroir og får friske og forskelligartede vine ud af anstrengelserne: Hans mark Galyagos ved Tállya giver f.eks. citrus- og blomsterduftende saft med fyrig syre og mineralsk renhed: grønne æbler, saltsyltet citron, kildevand og våde sten.

Kalaka Pince Tokaj Galyagos 2017 Flaskevis (c) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Galyagos 2017
Vinhus: Kaláka Pince
Område: Tokaj
Land: Ungarn
Druesorter: Furmint, Hárslevelü
Jordbund: Løss, vulkansk tuf
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Glasprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Vinolibri
Pris: 140,-

Comment

Comment

Tre Monti Vigna Rocca 2016

Det er sjældent, en tør hvidvin blomstrer og har så righoldig en frugt og samtidigt holder sig så frisk og udsøgt; men det lykkes for Tre Montis tørre Albana fra marken Vigna Rocca: Et paradeeksempel på vellykket Romagna Albana med mild duft af orangeblomst, hybenrose og abrikos. Saftig og citrussyrlig med smag af friske ferskner og abrikoser og små bitternoter af orangeskal, havtorn og menthol i eftersmagen. Fra ældre stokke dyrket økologisk på kalkholdige lerjorde. Kort skindkontakt og kølig gæring på ståltanke.

Tre Monti Vigna Rocca 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Vigna Rocca 2016
Vinhus: Tre Monti
Område: Emilia-Romagna
Land: Italien
Druesort: Albana
Jordbund: Kalkmergel
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14,5%
Importør: Det Italienske Hus
Pris: 79,-

Comment

Comment

Cantina Giardino Paski 2015

Cantina Giardino er et samarbejde mellem seks venner med det formål at bevare lokale sorter og gamle marker i italienske Irpinia. Paski er på den lokale drue Coda di Volpe— "Rævehalen" på grund af dens lange klaser— og er med en uges skindkontakt og et år på store kastanjefade en potensopløftning af karakteristika fra sorten og den kalkholdige lerjord over den vulkansk undergrund. Dyb frugtaroma, frisk syre og lette bitternoter, tørrede abrikoser, kandiseret appelsinskal, mandel, bergamot. Nænsomt støvede tanniner, fine noter af ruskind, salmiaklakrids, urtesalt. Meget ligefrem og drikkevenlig.

Cantina Giardino Paski 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Paski 2015
Vinhus: Cantina Giardino
Område: Campania
Land: Italien
Druesort: Coda di Volpe
Jordbund: Vulkansk
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
en uges skindkontakt
Lagring: Store kastanjefade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Il Buco
Pris: cirka 200,-

Comment