Viewing entries in
Orangevin

Comment

Odinstal Silvaner Amphore >S< 2012

Foråret står på spring her, hvor Silvaner byder sig til med hvide forårsblomster og mildhed. Odinstals alternative vinificering i amforaer har sært nok bragt alle sortens særegne kvaliteter i forgrunden: 2012 dukker frem fra vinterens mørke med saftighed, mundvandende syre og mineralske understrømme. Hvide blomster, nyslået hø, pollen, æbler, pærer og carambole, kamille, urter og friske hasselnødder. “Foråret viser, hvad Gud kan gøre med en grå og lurvet verden.” —Virgil Kraft

Odinstal Amphore Silvaner 2012 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Amphore >S< 2012
Vinhus: Odinstal
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Lehm, kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
ni måneders maceration
Lagring: Amfora
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Krone Vin
Pris: 605,-

Comment

Comment

Hajszan Neumann Gemischter Satz Natural 2016

Orange udgave af Gemischter Satz fra Hajszan Neumann i Wien: Sommerblomster og moden citrus i duften og friske aprikoser, ananas og grapefrugt i smagen. Fyldig frugt og fløjlet tekstur med teagtige tanniner, let urtet og krydret, blomsterhonning, kinesisk kvædete og La Esmaralda kaffe i eftersmagen. Alt godt fra Nussberg (Grüner Veltliner, Traminer, Riesling, Welschriesling, Weissburgunder m.v.) er her gæret på betonæg med fem måneders skindkontakt og fyldt på flaske uden klaring, filtrering eller sulfitter. Smuk vin!

Hajszan Neumann Gemischter Satz 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Gemischter Satz Natural 2016
Vinhus: Hajszan Neumann
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Kalksten, ler
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret på betonæg,
fem måneders maceration
Lagring: Betonæg, store træfade
Lukning: Korkprop, voksforseglet
Alkohol: 13,5%
Importør: Atomwine
(men ikke i sortiment)
Pris: cirka 250,-

Comment

Comment

Paraschos Orange One 2012

En livlig og let tilnærmelig orangevin fra Friuli: Paraschos familien har græske aner men griber her tilbage til et traditionelt Collio blend og den lokale tradition med skindfermentering i store træfade; og således bereder Ribolla, Malvasia og Friulano et festfyrværkeri af spændstig frugt og fine tanniner; tørrede abrikoser, kandiseret orangeskal, hyben, kaneldrys, strøget tændstik og ja— fyrværkeri! Økologisk dyrket og flasket ufiltreret og uden tilsatte sulfitter. Ren naturvin, en forfriskende sag.

Paraschos Orange One 2012 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Orange One 2012
Vinhus: Paraschos
Område: Friuli-Venezia Giulia
Land: Italien
Druesort: Ribolla Gialla,
Malvasia Istriana, Friulano
Jordbund: Flysch
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
et par ugers maceration
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Il Buco
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Cacique Maravilla Vino Naranja 2017

Storslået skyllemiddel fra den smukke Bío Bío dal i det sydlige Chile, hvor Moscatel for første gang blev plantet som små buskvine for fire århundreder siden. Mildt blomstret duft, citrussyrlig og mostet fylde med smag af mandarin, kvæde og ananas, let krydret og meget let drikkelig! Manuel Moraga er manden bag, og metoden er to måneders skindkontakt og absolut ingen fiksfakserier, ren naturvin.

Cacique Maravilla Vino Naranja Moscatel de Alejandria 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Vino Naranja 2017
Vinhus: Cacique Maravilla
Område: Bío Bío
Land: Chile
Druesort: Moscatel de Alejandría
Jordbund: Basalt, vulkansk sand
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
to måneders maceration
Lagring: Store tanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Pris: cirka 150,-

Comment

Comment

Domaine Rietsch Murmure 2017

Gule roser, jasminthe, orangeblomstvand, mandariner, tørrede kantareller; Guds mumlen mellem træerne. Jean-Pierre Rietschs rustikke orange udgave af den traditionelle, tørre Alsace Muscat taler i tunger med afstemt aromatik, frisk syre og støvede tanniner. Et kværn peber og et pust mentol i eftersmagen. Udgangspunktet er økologisk dyrket Muscat fra parceller på Stein og Zotzenberg, presset af hele klaser og gæret med tre ugers maceration og seks måneders lagring sur lie. Etiketten er malet af Marie Drea.

Domaine Rietsch Murmure 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Murmure 2017
Vinhus: Domaine Rietsch
Område: Alsace
Land: Frankrig
Druesort: Muscat Ottonel
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
tre ugers maceration
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 11,5%
Importør: lieu-dit
Pris: 150,-

Comment

Comment

Andert Anadjucka 2015

Genial Grüner Veltliner fra den biodynamiske brødreduo Erich og Michael Andert i Pamhagen, Burgenland. Mottoet er mitohnealles = alt er med, intet er tilsat: Spontangæret, skindfermenteret, ingen temperaturkontrol, ingen tilsætningsstoffer. Duft- og smagsstoffer er der til gengæld en hel symfoni af: Grønne reineclauder og masser af grapefrugt, krydrede noter af salvie, oregano, flagesalt og fine tanniner. Livlig og med opkvikkende syre, også af den volatile slags, men det spiller. Stor vin i små mængder — desværre.

Andert Anadjucka 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Anadjucka 2015
Vinhus: Andert Wein
Område: Burgenland
Land: Tyskland
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Løss, lehm
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret, skindfermenteret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Grapewise
Pris: 250,-

Comment