Viewing entries in
Orangevin

Comment

Frédéric Cossard Zizifrédo Skin-Contact 2016

Fred Cossard er et navn, der nikkes og slubres anerkendende til blandt både burgunderbeundrere og naturvinsnørder. Her handler det dog om udenoms-burgundisk orangevin fra manden i en hyldest til vennen Gabrio Bini — og et forsøg på at få noget godt ud af 2016-årgangen: Zizifrédo er Grenache, Bourboulenc, Muscat og Aligoté i superlativ efter ni måneders maceration. Citrusskal, tropisk frugt, urter, hø, pistacier, en smule kærnemælk, livlig syre. Glad som en fransk gadedreng, og Jacques Brel synger Vesoul…

Frederic Cossard Skin Contact Zizifredo 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Zizifrédo 2015
Vinhus: Frédéric Cossard
Område: Bourgogne, Rhône
Land: Frankrig
Druesorter: Grenache,
Bourboulenc, Muscat, Aligoté
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
ni måneders maceration
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: lieu-dit
Pris: 300,-

Comment

Comment

Strohmeier Trauben, Liebe und Zeit Orange 2

Sauvignon, Steiermark, Strohmeier— en hellig treenighed, der fuldt forløses i orange skær. Store ord, men så sandelig også en stor vin: Det her må være en af de smukkeste og mest aromatisk komplekse orangevine på Guds grønne Jord. Fra en dyb duft af jasmin, nyligt optrukne gulerødder og pastinakker over en moden frugtsmag - appelsin, abrikos, passionsfrugt - til urtede, krydrede, støvede, mørke noter i eftersmagen - solbær, lakrids, spidskommen, sorten muld. Forfriskende syre og rundede tanniner, substantiel men saftig. Franz og Christine Strohmeier dyrker økologisk-biodynamisk og har her vinificeret deres Sauvignon med en måneds maceration og lagring på store egetræsfade. Ingen klaring, filtrering eller sulfitter, kun druer, kærlighed og tid.

Strohmeier Trauben Liebe und Zeit Orange 2 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: TLZ Orange 2
Vinhus: Strohmeier
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesort: Sauvignon Blanc,
Muskateller, Chardonnay, Weissburgunder
Jordbund: Gnejs, flysch
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
en måneds maceration
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Österreich Vin
Pris: 375,-

Comment

Comment

Cantina Giardino Paski 2015

Cantina Giardino er et samarbejde mellem seks venner med det formål at bevare lokale sorter og gamle marker i italienske Irpinia. Paski er på den lokale drue Coda di Volpe— "Rævehalen" på grund af dens lange klaser— og er med en uges skindkontakt og et år på store kastanjefade en potensopløftning af karakteristika fra sorten og den kalkholdige lerjord over den vulkansk undergrund. Dyb frugtaroma, frisk syre og lette bitternoter, tørrede abrikoser, kandiseret appelsinskal, mandel, bergamot. Nænsomt støvede tanniner, fine noter af ruskind, salmiaklakrids, urtesalt. Meget ligefrem og drikkevenlig.

Cantina Giardino Paski 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Paski 2015
Vinhus: Cantina Giardino
Område: Campania
Land: Italien
Druesort: Coda di Volpe
Jordbund: Vulkansk
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
en uges skindkontakt
Lagring: Store kastanjefade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Il Buco
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Kristian Keber Brda 2014

Kristian Keber (kendt fra Edi Keber) er kommet i mål med sin eget slovenske projekt i Brda, her fra årgang 2014, “den værste årgang både min far og min bedstemor har oplevet.” Gennem grundig selektion og dygtig vinificering har han opnået en harmonisk vin, der allerede nu er ret drikkemoden: Saftig stenfrugt, nøddeagtig blødhed, frisk syre og en mørk, mineralsk kerne. Rebula, Tokai and Malvazija med 12 dages skindkontakt og 2 år på store slavonske egetræsfade. Ærgerligt små mængder, men hold øje med det her— Kristian kan!

Kristian Keber Brda 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Brda 2014
Vinhus: Kristian Keber
Område: Brda
Land: Slovenien
Druesorter: Ribolla Gialla,
Malvasia Istriana, Friulano
Jordbund: Flysch
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
to ugers maceration
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: !3%
Importør: Distinto
(ikke i sortiment)
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Vaziani Winery Makashvili Wine Cellar Kisi 2015

Krasbørstig Kisi fra Kakheti i Georgien, orangevin for viderekomne. Røget, krydret, blomstret i duften, masser af tanniner og tørstof i munden; mirabeller, mandler, lynghonning, orangeskal og nelliker, og traditionen tro knastør, støvet, næsten askeagtig. En madvin om nogen!


Vaziani Winery Makashvili Wine Cellar Kisi 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Kisi 2015
Vinhus: Vaziani
Område: Kakheti
Land: Georgien
Druesort: Kisi
Jordbund: Jernholdig ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæring,
ni måneders maceration
Lagring: Qvevri
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Korsholm Vin
Pris: 175,-

Comment

Comment

Paraschos Ribolla Gialla 2012

Ribolla Gialla fra det fremragende friulanske vinhus Paraschos i San Floriano del Collio. Livlig, modent og mørk frugtig, de milde tanniner gør den mere tyggelig og den balancerede syre ret forfriskende. Fem dages maceration i åbne træfade med flere daglige punchdowns, og to års lagring på bundfaldet i store slavonske egetræsfade, flasket ufiltreret.

Paraschos Ribolla Gialla 2012 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Ribolla Gialla 2012
Vinhus: Paraschos
Område: Friuli-Venezia Giulia
Land: Italien
Druesort: Ribolla Gialla
Jordbund: Flysch
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
fem dages maceration
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Il Buco
Pris: cirka 200,-

Comment