Viewing entries in
Hvidvin

Comment

Skoff Original Sauvignon Blanc Grassnitsberg 2011

Saftig, slank og salt Sauvignon fra the one and only Walter Skoff i Südsteiermark. Modne stikkelsbær, passionsfrugt og mango fortoner sig i baggrunden for en udpræget mineralitet og snurrende syre. Den modne 2011 bereder forfriskende slupren, før man dykker ned i en sagte kompleksitet af flint, fedtsten, hvidler, strandsand, skovbund, græs, urter og hø. Grassnitzberg er en af skov omringet sydøstvendt skråning på kalkholdige sand- og siltjord lige uden for Gamlitz. Selekteret høst, gæring på ståltanke, seks måneder sur lie.

Skoff Sauvignon Blanc Grassnitzberg 2011.jpg

Flaske: Grassnitsberg 2011
Vinhus: Skoff Original
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesort: Sauvignon Blanc
Jordbund: Kalkholdig sand
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 150,-

Comment

Comment

Les Cortis Teraxe 2017

Store småtterier fra det østligste Frankrig. Med små 6 ha har Isabel Coiffier og Jérémy Decoster etableret sig i det lille vinområde Bugey i Ain departementet, et historisk område med under 500 ha vinmarker. Druerepertoiret vidner om beliggenheden mellem Bourgogne og Savoie. Teraxe er Roussette, andetsteds kendt som Altesse, og den er delikat duftende af hvide blomster og gule æbler, er køligt saftig og syrerig med stenet mineralitet hele vejen igennem. Biodynamisk dyrket, traditionelt vinificeret og beskedent med sulfitter.

Les Cortis Teraxe 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Teraxe 2017
Vinhus: Les Cortis
Område: Bugey
Land: Frankrig
Druesort: Altesse
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Niche Vine
Pris: 175,-

Comment

Comment

Bürgerspital Würzburger Stein-Harfe Silvaner GG 2017

“Ingen anden vin smager mig!” Så vidt Goethe; men man forstår manden, når man smager Silvaner fra Stein-markens hjerte Harfe, en harpeformet parcel alene i Bürgerspitals besiddelse. Den er strålende frisk og saftig, nærmest driver af morgendug og modne stenfrugter. De gamle Silvanerstokke står dybt rodfæstet i den rene kalkstensjord på sydskråningen ned mod Mainfloden, og det giver mineralitet, så det basker! Luftig lethed balanceres af dyb substans. Pære, mango, grønne urter, vådt græs, nyslået hø, våde sten og noget røget i en nærmest Rembrandsk anelsesfuld baggrund. En storslået Silvaner med stort potentiale!

Bürgerspital Würzburger Stein-Harfe Silvaner GG 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Stein-Harfe Silvaner 2017
Vinhus: Bürgerspital
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæring på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13,5%
Importør: Sigurd Müller Vinhandel
(men ikke p.t. i sortiment)
Pris: cirka 300,-

Comment

Comment

Markus Ruch Klettgau Müller-Thurgau 2015

Sommer i Schweiz. Kølig og mild duft af græs og grøn fersken. Fin syre og saftig frugt, druer, ferskner og abrikoser. Ingen fadhed, lummer parfume eller medicinske undertoner men et vist raffinement og mineralsk nerve. Müller-Thurgau kan altså tæmmes— med den rette placering, gamle stokke og lave udbytter. Markus Ruch har alle tre nær Klettgau i Schaffhausen; og biodynamisk dyrkning, spontangæring på ståltanke og småt med sulfitter skaffer resten.

Markus Ruch Klettgau Müller-Thurgau 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Klettgau Müller-Thurgau 2015
Vinhus: Markus Ruch
Område: Schaffhausen
Land: Schweiz
Druesort: Müller-Thurgau
Jordbund: Kalkholdig
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 11,5%
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Antonio Madeira Branco Vinhas Velhas 2016

Flydende granit! Fransk-portugisiske Antonio Madeira har sine rødder i den bjergrige Serra da Estrela subzone af Dão; en egentlig velkendt men ofte overset og misforstået region i Portugal. Antonio søger at redde regionens bedste, gamle marker, med deres særegne jordbunde, tilpassede sorter og gamle stokke. Branco Vinhas Velhas stammer fra granitholdige jorde med en blandet beplantning af godt 20 sorter, med Arinto, Bical, Cerceal, Ferñao Pires og Siria som hovedrolleindehavere. Håndværket består i nænsom presning, spontangæring og lagring på ståltanke og store træfade og minimal tilsætning af svovl. Helt rent og ret køligt i stilen, hvide forårsblomster, saftig citrusfrugt, frisksnittet fennikel, våde sten, sydesalt.

Antonio Madeira Branco Vinhas Velhas 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Branco Vinhas Velhas 2016
Vinhus: Antonio Madeira
Område: Dão
Land: Portugal
Druesorter: Field blend
Jordbund: Granit
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke, store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Bichel
Pris: 225,-

Comment

Comment

Nikoladzeebis Marani Tsolikouri Nakhshirgele 2017

Tsolikouri er en lidet kendt men yderst udbredt drue fra det vestlige Georgien. Tynde skaller og sen modning til trods er den populær på grund af solide udbytter og udpræget frugtighed. Den er heldigvis også nemmere at drikke end at stave til og her med ikonet Ramaz Nikoladzes sikre skråskrift. I den vestlige region Imereti fører han familietraditioner videre med gamle stokke af Tsiska og Tsolikouri, som han laver både blandet og hver for sig. Den rene Tsolikouri er mere vestlig hvid end orientalsk orange og alligevel særegen. Pocheret pære, kvæde, fersken og abrikos, en mild syre og fine tanniner.

Ramaz Nikoladze Tsolikouri 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Tsolikouri Nakhshirgele 2017
Vinhus: Nikoladzeebis Marani
Område: Imereti
Land: Georgien
Druesort: Tsolikouri
Jordbund: Kalkholdig ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Qvevri
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Rosforth & Rosforth
Pris: 180,-

Comment