Viewing entries in
Hvidvin

Comment

Weltner Sylvaner Hoheleite Grosses Gewächs 2012

Paul Weltner mestrer det undervurderede under at kunne forvandle vin til vand: Hans Sylvaner Hoheleite — fra en enkeltmark, der alene er i Weltner-familiens besiddelse — er noget af det saftigste, der kan vrides ud af sandsten og gips. Ingen kurv med sydfrugter men kildevand, ren mineralitet, mundvandende syre og subtile skovsyre- og røllikenoter. Fine dråber!

Weltner Sylvaner Hoheleite GG 2012 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Sylvaner Hoheleite GG 2012
Vinhus: Weingut Weltner
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Sandsten, kalksten, gips
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Glasprop
Alkohol: 13%
Importør: 1010vin
Pris: 365,-

Comment

Comment

Wenzel Furmint unfiltriert 2017

Denne sommerlige tørstslukker fra østrigske Michael Wenzel er på den ungarske grænseoverløber Furmint. En saftig mundfuld med rensende syre, Belle de Boskoop æbler, Vranja kvæder og blomstrende enge, mild og ligefrem. Wenzel er 12. generation på familiegården ved den charmerende by Rust, hvor han økologisk og minimalistisk bringer Burgenland på flaske.

Wenzel Furmint unfiltriert 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Furmint unfiltriert 2017
Vinhus: Weinbau Wenzel
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesort: Furmint
Jordbund: Løss, gnejs, glimmerskifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Høtoft Vin
Pris: 150,-

Comment

Comment

Paulinshof Riesling von der Ley 2010

Karakteristisk Mosel Riesling fra blå skifer, lokalt kaldet ley. Sart duft af hvide blomster, lind, nøkkerose og kaprifolium. Omfavnende syre, ciseleret struktur og lag på lag af saftigt sprøde æbler, grønne og gule, æblekerneolie, kvædekompot, tropisk frugt, mild sødme og let karamelliserede noter. Et godt køb, Paulinshof er altid garant for god Mosel Riesling i den tørrere end af spektret.

Paulinshof Riesling von der Ley 2010 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling von der Ley 2010
Vinhus: Paulinshof
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Blå skifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Glasprop
Alkohol: 12%
Importør: Løgismose
Pris: 139,-

Comment

Comment

Moretti Omero Grechetto 2016

Familien Moretti fra Montefalco, økologiske pionerer i dyrkning af druer og oliven, laver en umådeligt let drikkelig vin på den lokale drue Grechetto, en ofte overset druesort fra italiensk grønne hjerte Umbrien: Saftig, frisk citrussmag med en smule fersken og en lille fenolisk bagkant af ferskensten og grønne oliven… og det blev sommer!

Moretti Omero Grechetto 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Grechetto 2016
Vinhus: Moretti Omero
Område: Umbrien
Land: Italien
Druesort: Grechetto
Jordbund: Kalkholdig ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Niche Vine
Pris: 99,-

Comment

Comment

Christian Zündel Velabona 2011

Stilfuld Chardonnay fra det sydlige Schweiz, der stille folder sig ud i glasset med en sval brise af lindeblomster og nyslået hø, så saftige dråber af fersken og citrus, en opkvikkende syre og udpræget mineralitet. Små strejf af urter, nedfaldsfrugt og syrnet smør. Harmonisk, underfundig, kompleks. Christian Zündel er uddannet geolog og praktiserende biodynamiker i Ticino, hvor han også fremstiller denne enkeltmarksvin fra stejle marker på gletschermoræne i 400 meters højde. Lyreopbinding, lave udbytter, nænsom vinifikation og lagring på brugte barriques.

Christian Zündel Velabona 2011 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Velabona 2011
Vinhus: Christian Zündel
Område: Ticino
Land: Schweiz
Druesort: Chardonnay
Jordbund: Gletchermoræne
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 300,-

Comment

Comment

Kaláka Galyagos 2017

Ungarsk vin rejser sig som Fugl Føniks, og tør Tokaj er et af de stærkeste kort på hånden; en nyskabelse fra det historiske vinområde i landets nordøstlige del, der gennem århundreder har været berømt for sin søde vin. László Alkonyi afsøger med pertentlig akkuratesse områdets terroir og får friske og forskelligartede vine ud af anstrengelserne: Hans mark Galyagos ved Tállya giver f.eks. citrus- og blomsterduftende saft med fyrig syre og mineralsk renhed: grønne æbler, saltsyltet citron, kildevand og våde sten.

Kalaka Pince Tokaj Galyagos 2017 Flaskevis (c) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Galyagos 2017
Vinhus: Kaláka Pince
Område: Tokaj
Land: Ungarn
Druesorter: Furmint, Hárslevelü
Jordbund: Løss, vulkansk tuf
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Glasprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Vinolibri
Pris: 140,-

Comment