Viewing entries in
Bæredygtig

Comment

Tenuta Bellafonte Arnèto 2016

Peter Heilbron fra Tenuta Bellafonte har været en af hovedkræfterne til at puste nyt liv i den gamle umbriske sort Trebbiano Spoletino: Arnèto (dialekt for genfødt) er en saftig, frisk og fløjlsblød mundfuld, en livgivende kilde af moden citrus, ananas, pinje og mandler, syrnet smør, smukt strøet med kamille, nyslået hø, urter og en smule humle. Dyrkning uden kunstgødning og sprøjtegifte, manuel høst, et par dages kold maceration, spontan og malolaktisk gæring på store slavonske træfade, lagring på gærresterne i flere måneder, flasket ufiltreret. Lagringsværdig.

Tenuta Bellafonte Trebbiano Spoletino Arnèto 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Arnèto 2016
Vinhus: Tenuta Bellafonte
Område: Umbrien
Land: Italien
Druesort: Trebbiano Spoletino
Jordbund: Kalkholdig mergel og ler
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Adriat Vinimport
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Pertois-Moriset Champagne Blanc de Blancs Grand Cru Les Quatre Terroirs

Vinterfrisk syre og brusende bobler med mandelagtig fylde og en righoldig aroma af grønne æbler, citrusskal og kamille. Frugten er 100% Chardonnay fra grand cru-markerne Le-Mesnil-sur-Oger (60%), Oger (20%), Cramant (10%) og Chouilly (10%), spontangæret uden malolaktisk gæring, modnet i ståltanke og på store træfade før andengæringen, tre års lagring før degorgement og tre gram dosage pr. liter. Stifterne Yves Pertois og Janine Morisets barnebarn Cécile driver i dag familiens vinhus videre med sin mand Vincent, og de satser på økologisk dyrkning og bæredygtige produktionsformer— og en relativt rig stil for Le Mesnil.

Champagne Pertois-Moriset Blanc de Blancs Grand Cru Les Quatre Terroirs Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Les Quatre Terroirs
Vinhus: Pertois-Moriset
Område: Champagne
Land: Frankrig
Druesort: Chardonnay
Jordbund: Kalkmergel
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke, store træfade, flaske
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Vinpusheren
Pris: 385,-

Comment

Comment

Markus Huber Grüner Veltliner Ried Zwirch 2018

Glimrende, grønlig Grüner Veltliner. Mild duft af nyslået græs og hø, krydret og en anelse flintet næse. Rig på smag af grønne urter, modne pærer, tropefrugt og tobak. God længde, mineralsk nerve og svirpende syre. Markus Huber leverer her superfrisk og ekspressiv hvidvin fra den frodige 2018-årgang, og den vil samle sig en smule efter en tid i flasken. Inzersdorfer Zwirch er en højtbeliggende enkeltmark på kalkholdigt konglomerat i den lille og kølige Traisental. Sent høstet, afstilket, seks timers kold maceration, presset og gæret på ståltanke og lagret otte måneder på gærresterne i store akaciefade.

Markus Huber Grüner Veltliner Ried Zwirch 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Grüner Veltliner Ried Zwirch 2018
Vinhus: Markus Huber
Område: Traisental
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Kalkholdigt konglomerat
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Store akaciefade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13,2%
Importør: Supervin
(p.t. ikke i sortiment)
Pris: cirka 250,-

Comment

Comment

Schloss Gobelsburg Grüner Veltliner Tradition 2014

Gobelsburgs ‘gammeldags’ Grüner Veltliner er ikke bare historisk interessant vinkunst, den er også en gave, der bliver ved med at give. 2014 er endnu undervejs, men giv den tid i glasset, og den giver igen med saftig, fyldig og pikant frugt, grøn fersken, moden ananas, nyslået hø, pibetobak, tørrede krydderurter, hvid peber, honning og gærprægede briochenoter.

Læs mere om Michael Moosbruggers historiske projekt her.

Schloss Gobelsburg Gruner Veltliner Tradition 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Grüner Veltliner Tradition 2014
Vinhus: Schloss Gobelsburg
Område: Kamptal
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Kalkholdig løss, paragnejs
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Bichel
Pris: 280,-

Comment

Comment

Sherwood Estate Riesling Stoney Range 2018

Postkort fra Riesling, der er på sommerferie på den anden side af jorden: Sherwood Estates Stoney Range er en ligefrem og frugtig sommervin, halvtør med frisk syre, moden limefrugt, akaciehonning og petroleum i det fjerne. Intet mudret vand, som Waipara ellers ordret betyder; men bæredygtig dyrkning på kalkstensjorde i en lang og lun vækstsæson i dalen med kølige indslag fra Sydens Alper og Stillehavet.

Sherwood Estate Stoney Range Riesling 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Stoney Range 2018
Vinhus: Sherwood Estate
Område: Waipara
Land: New Zealand
Druesort: Riesling
Jordbund: Ler og kalksten
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke og små egetræsfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12%
Importør: Kjær Sommerfeldt
Pris: 79,-

Comment