Viewing entries tagged
Primorska Hrvatska

Comment

Kastel Sikuli Kaštelanski Crljenak 2019

Søde røde bær med vanille flyver op i snuden og flyder over ganen. Jordbær, skovbær, tyttebær og tørrede tranebær, en smule figner og svesker. Ret slank og spændstig, saftig og syrlig, med forholdsvist markante, fløjlede, støvede tanniner og en pikant krydring af peber, kanel og vanille. Frugtig og strukturbetonet Crljenak fra stokke plantet i 2008, første årgang på flaske var 2018. Kastel Sikuli er vinmageren Ivica Kovačevićs nye familieprojekt kørt på gammel grund ved Kaštel Stari lige nord for Split sammen med sønnerne Ivan and Tomislav. Sorterne er dels lokale, dels internationale, og et sted midt imellem må man vel sige, at Crljenak havner— hvad enten man kalder den Kaštelanski Crljenak, Tribidrag eller Zinfandel.

Flaske: Kaštelanski Crljenak 2019
Vinhus: Kastel Sikuli
Område: Dalmatien
Land: Kroatien
Druesort: Tribidrag
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14%
Pris: 185,-

Comment

Comment

Kastel Sikuli Pošip 2021

Strålende stågul i glasset, og der er gul, solmoden citron i både duft og smag. Masser af citrus sætter sig igennem i smagen, som er citrisk syrlig og spændstig og samtidigt har fin fylde og stoflighed. Noter af grønne æbler, lime, grapefrugt, tamarind og galiamelon. Tørt og let salt finish. Flot eksekveret frisk Pošip fra det centrale Dalmatien, en oplagt fiske- og skaldyrsvin, hvis den skal svømme i vante vande. Vinmageren er Ivica Kovačević, som efter flere år hos større vinproducenter er gået solo sammen med sine sønner Ivan og Tomislav.

Flaske: Pošip 2021
Vinhus: Kastel Sikuli
Område: Dalmatien
Land: Kroatien
Druesort: Pošip
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltank
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: 185,-

Comment