Viewing entries tagged
Michael Wenzel

Comment

Weinbau Wenzel Furmint Ried Vogelsang 2018

“Furmint kan tale jordbundens sprog, og det gør vinmageren glad.” Vinmarken er Vogelsang, hvor jordbunden er stenet lehm fuld af blågrå kvarts, og den glade vinmager er Michael Wenzel. I Østrig-Ungarn var Furmint en vidt udbredt sort, men i løbet af det 20. århundrede mistede sorten sit greb i Østrig. Indtil Michael Wenzels far og bedstefar smuglede stiklinge ind fra Ungarn og genplantede den i Rust. Så nu slår den nye rødder blandt gamle venner. Vogelsang er den oprindelige nyplantning fra 1985, og årgang 2018 giver os grund til at takke d’herrer for deres grænseoverskridende adfærd. Det er en storladen vin med yppig syre og fløjlsblødt stof, en creme af gule æbler, modne kvæder, mirabeller, bivoks, urter og krydderier.

Wenzel Furmint Ried Vogelsang 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Vogelsang 2018
Vinhus: Wenzel
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesort: Furmint
Jordbund: Lehm, kvarts, glimmerskifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små og store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Høtoft Vin
Pris: 225,-

Comment

Comment

Wenzel Furmint aus dem Quarz 2018

Den langsomt og sent modnende Furmint formår at fremstå med en altid frisk syre selv i de varmeste somre i det solrige Burgenland; og vi kan takke familien Wenzel for, at sorten for alvor er i vælten her igen: I 1984 smuglede Michael Wenzels far og bedstefar nemlig en sending Furmint-stokke over grænsen fra Ungarn— akkompagneret af forbudt folkemusik for at distrahere grænsevagterne—  og plantede dem på de kvartsholdige bakker omkring Rust. Resultat: Saftig, glasklar frugt, æble, pære, kvæde, friske urter, syrnet smør, gribende syre og udpræget mineralitet.

Michael Wenzel Furmint aus dem Quarz 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Furmint aus dem Quarz 2018
Vinhus: Weinbau Wenzel
Område: Neusiedlersee
Land: Burgenland
Druesort: Furmint
Jordbund: Løss, kvarts, glimmerskifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Høtoft Vin
Pris: 145,-

Comment

Comment

Michael Wenzel Wild+free Tauchgang 2017

Tørret citrus, et hint af havtorn, let røgede noter, fin syre, bløde tanniner = en saltvandsindsprøjtning til Chardonnay fra Michael Wenzel i Burgenland, der bevæger sig ud på dybt vand med et par ugers udblødning med skallerne, en del hele klaser, plus et lille skud Sauvignon, og så lagring på amfora. Wenzels Wild+free er vellykkede livtag med orangevin, og virkeligt flotte versioner af Furmint og Pinot Gris fremstiller han også.

Michael Wenzel Wild+Free Tauchgang 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Tauchgang 2017
Vinhus: Michael Wenzel
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesort: Chardonnay
Jordbund: Sand og kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
to ugers maceration
Lagring: Amfora
Lukning: Korkprop, voksforseglet
Alkohol: 13%
Importør: Høtoft Vin
Pris: 165,-

Comment

Comment

Wenzel Furmint unfiltriert 2017

Denne sommerlige tørstslukker fra østrigske Michael Wenzel er på den ungarske grænseoverløber Furmint. En saftig mundfuld med rensende syre, Belle de Boskoop æbler, Vranja kvæder og blomstrende enge, mild og ligefrem. Wenzel er 12. generation på familiegården ved den charmerende by Rust, hvor han økologisk og minimalistisk bringer Burgenland på flaske.

Wenzel Furmint unfiltriert 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Furmint unfiltriert 2017
Vinhus: Weinbau Wenzel
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesort: Furmint
Jordbund: Løss, gnejs, glimmerskifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Høtoft Vin
Pris: 150,-

Comment