Viewing entries tagged
Languedoc-Roussillon

Comment

Pinot Noir by Jeff Carrel 2021

Jeff Carrel kan et eller andet med at krænge kølig saft ud af sydfransk terroir. Han gør det glimrende med Grenache, og minsandten om det ikke lykkes lige så godt med den notorisk vanskelige Pinot Noir. Råstoffet er druer fra ældre stokke på højere beliggenheder, og metoden spontangæring på stål- og cementtanke. Smagen? Modne ribs og skovbær og små strejf af rabarber i en frisk og lind saft. Syren spiller selv i det sydfranske, så den har god Pinots balance af det syrlige, det sødmefulde og det sart bitre. Mere elegant end kompleks, men drikkeglæden er stor! Pengene, man må smide, er til gengæld små— det er et sjældent godt køb.

Flaske: Pinot Noir 2021
Vinhus: Jeff Carrel
Område: Languedoc-Roussillon
Land: Frankrig
Druesort: Pinot Noir
Jordbund: Kalkholdig ler
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Vinimondo
Pris: 100,-

Comment

Comment

Domaine Mada Substance 2019

Syrah så lys og let, at den nok kan skabe tumultariske tilstande blandt Shiraz afficionados. Man kan også tage et længere skænderi om, hvorvidt den er rød eller rosé; men man kan også bare drikke den, og det er anderledes nemt og underholdende, skovbærsaft i vægtløs tilstand. Domaine Mada drives af den unge Édouard Adam. Det er i Languedoc, det er gamle stokke af lokale sorter, og det er biodynamisk dyrket. Substance er en langsom, direkte presning af Syrah, ufiltreret og uden tilsatte sulfitter.

Domaine Mada Substance Syrah 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Substance 2019
Vinhus: Domaine Mada
Område: Languedoc
Land: Frankrig
Druesort: Syrah
Jordbund: Sandsten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Volatil
Pris: 195,-

Comment

Comment

Domaine Pibarot Cante Renard blanc 2016

Rævesang fra Philippe Pibarot i Languedoc, en frisk og frugtig tørstslukker på Clairette, Bourboulenc og Macabeu, økologisk dyrket og absolut minimalistisk vinificeret. Røde æbler, ferskner, abrikoskerner og krydderier, så listig og livlig som en i øvrigt meget musikalsk ræv. Drikkes med fordel til Fleet Foxes, Another Age eller Offenbachs Galop Infernal.

Domaine Pibarot Cante renard 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Cante renard blanc 2017
Vinhus: Domaine Pibarot
Område: Languedoc
Land: Frankrig
Druesorter: Clairette,
Bourboulenc, Macabeu
Jordbund: Kalkholdig ler og sand
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Glasfibertanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Melin Vin
Pris: 125,-

Comment