Det lysner i øst. Efter mange år i glemslen er Georgiens traditionelle vine på vej tilbage til fordums storhed og anerkendelse, og der er svimlende summer at opdage og udforske. De kan dog være svære at overskue og ikke mindst opdrive. Så hvor skal man begynde? En fin indgang til landets rige tradition for orangevine fra de nedgravede lerkrukker (qvevri) kan være en Mtsvane fra Vaziani i Kakheti — en vin, som er tilgængelig i stil, i pris og ikke mindst i Danmark.
Når man først er kommet sig over de tungevridende navne, er de gummesvidende tanniner næste udfordring. Den lange skindkontakt, georgierne udsætter de grønne druer for, trækker selvfølgelig tørstoffer og tanniner ud i vinen og gør den ganske— tør og tannisk! Det er, alt efter erfaring og tilbøjeligheder, en velkommen oplevelse eller mere en tilvænningssag.
I værste fald kan det gå hen og blive mere fremmedartet og yderligtgående end godt; og tillægsord som stram, ram og harsk kan komme i brug. Så galt går det dog sjældent, og en indledningsvis undren slår som regel over i begejstring over sjældne smagsindtryk som harpiks, røgelse, tobak og aske… og oplevelsen af, at én og samme vin kan være både saftig og tør, blød og ru, forfriskende og mættende.
Vil man forsøge sig med noget mere ekstremt, så kan Kisi fra Vaziani anbefales. Den er umiddelbart fint duftende af tørrede blomster, bisongræs og pibetobak og har en dyb smag af modne mirabeller, lynghonning, pomerransskal og nelliker— før den tåger fuldstændigt til i røg, aske og ørkentørre tanniner. Den er for viderekomne!
Men tilbage til Mtsvane, der er en ganske udbredt grøn drue i Georgien, og dens navn betyder slet og ret “den grønne”. Det fulde navn er Mtsvane Kakhuri, “den grønne fra Kakheti”, hvorved hjemstavnen nærmere er bestemt; men druen optræden desuden som Dedali Mtsvane, Mamali Mtsvane, Mtsvivani, Mcknara eller Sapena, alt efter lokal skik. Den er dog ikke at forveksle med Goruli Mtsvane, “den grønne fra Gori”, en sjældnere sort, som man mest dyrker i Kartli og gerne blander med Chinuri. Den kakhetiske Mtsvane er gammel i gårde og kan være nævnt så længe tilbage som tidlig middelalder; men navnets tvetydighed og de mange synonymer gør en sikker genealogi vanskelig. Den optræder oftest solo men benyttes også i blandinger med f.eks. Rkatsiteli og Khikhvi.
Sorten er frodig, kan yde højt og modner relativt tidligt. Det gør den vellidt, selv om den er ømfindig over for tørke og modtagelig for meldug. Den er til gengæld modstandsdygtig mod frost og har en vis resistens mod phylloxera. Dens klaser er lange og druerne grøngule og karakteristisk spættede, medium i størrelse og med tynde skaller. Syreniveauet er høj, det samme er sukkerindholdet og dermed den potentielle alkohol. Aromatisk er den som udgangspunkt hvidblomstret og citrusfrugtig. Udtrykket bliver selvfølgelig mere markant med lang skindkontakt.
Georgierne er ved at genopdage og genoptage deres egen oprindelige vintradition. Det er i en vis forstand fortiden, man smager; og al den tid, der er gået i mellemtiden. Især tilberedning af vinen i de traditionelle lerbeholder, qvevrier, hvor druepulpen gærer i sin helhed over flere måneder, er en glædelig genoptagelse af håndværk fra vinens allertidligste tider.
En qvevri laves ikke med særlige, specialiserede redskaber eller tekniske beregninger. Den formes alene med hænderne efter de foreskrifter, som er gået i arv generation efter generation af qvevrimager— ofte et familieforetagende, hvor fædrene har oplært sønnerne. Qvevrien ligger nærmest bogstaveligt talt i det georgiske DNA. Frisk ler graves frem og forarbejdes til passende kvalitet. Leren presses med fingre og hånder frem til sin særlige form, hvor man ruller et det ene lag oven på det andet. Den klinkebygges så at sige. Det er en langsommelig proces. Der er noget organisk over processen, noget, der ligesom qvevries runde, hule form, minder om selve livet. Endelig brændes den til fast form, køles ned og dækkes med bivoks på indersiden; en behandling, der forhindrer unødig indtrængen af stoffer fra ydersiden, men også tilføjer gavlige mikroorganismer til den nu golde, brændte lerkrukke.
Mtsvane 2015 er blomster, æbler og røg: Hvide blomster, æble og akacie, løfter sig med æbletobak og røgelse. Smagen er karakteristisk tør, fine tanniner vælder frem sammen med en moden æblefrugt og pocherede pærer, en let grynet tekstur, cideragtig syre og citrus i eftersmagen. Tør, tør, tør; men alligevel forfriskende og (nogenlunde) nem at drikke for sig selv.
Flaske: Makashvili Mtsvane 2015
Vinhus: Vaziani
Oprindelse: Kakheti, Georgien
Druesort: Mtsvane
Dyrkning: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
seks måneders maceration
Lagring: Qvevri
Lukning: Korkprop, voksforseglet
Alkohol: 13,5%
Importør: Korsholm Vin
Pris: 150,-