Comment

Tabarrini Adarmando 2017

Adarmando, Giampaolo Tabarrinis tak til bedstefaren Armando, er madeleinekagen og lindeteen, der vækker den gamle, lokale sort Trebbiano Spoletino af søvnens slummer. Hvidblomstret næse, syrlige og saftige stenfrugter i munden, bivoks, søde krydderier og en næsten støvet mineralitet. Charmerende, den hvide side af Montefalco kan være så spændende og intens som den røde.

Tabarrini Adarmando 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Adarmando 2017
Vinhus: Tabarrini
Område: Umbrien
Land: Italien
Druesort: Trebbiano Spoletino
Jordbund: Sand, ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: BB Vinimport
Pris: 139,-

Comment

Comment

Brüder Dr. Becker Silvaner Orange 2018

Rhinen går over sine bredder af saftighed i Silvaner Orange fra Brüder Dr. Becker i Rheinhessen. Fra ældre stokke på kalkstensholdige løssjorde strømmer en drivvåd frugt, nashipære og ananas med lette lime-, græs- og urtenoter og en filigran tekstur. Høstet sidst i september og gæret med skallerne tre uger i 1.200-liters fade. Det er de økologisk pionerer Hans og Lotte Pfeffer-Müller, der driver det i dag biodynamisk certificerede vinhus i Ludwigshöhe.

Brüder Dr. Becker Silvaner Orange 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Silvaner Orange 2018
Vinhus: Brüder Dr. Becker
Område: Rheinhessen
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Løss, sand, kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
tre ugers skindkontakt
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14%
Importør: Rosforth & Rosforth
Pris: 174,-

Comment

Comment

Livon Collio Bianco Solarco 2018

Livons Solarco (“Solbuen”) er halvt frugtig Friulano og halvt rank Ribolla, gæret og modnet på ståltanke, halvdelen af Friulanoen på franske barriques. Skal det være saftspændt frugt med frisk syre og mild bitterhed, er det ikke helt af vejen… og på vejen er der plantet akacie og kamille, citrus og pakkede sydfrugter, stundom en smule mandel, kokos og vanille. Pæn intensitet og flot balance.

Livon Solarco 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Solarco 2018
Vinhus: Livon
Område: Friuli-Venezia Giulia
Land: Italien
Druesorter: Friulano, Ribolla Gialla
Jordbund: Flysch, ler
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke og små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Dio Vino
Pris: 159,-

Comment

Comment

Ploder-Rosenberg Maro beleebt 2016

Ploder-Rosenberg laver nogle af Østrigs mest interessante orangevine, Aero, Tero, Fejro og her Maro, som er Grüner Veltliner og Bronner med fem måneders skindkontakt, fermenteret i store, nedgravede amforaer og siden modnet sytten måneder på små amforaer. Saftig og stoflig, frit flydende frugt, birkesaft, kandiseret citrusskal, skovmærke og salvie, skyggespil, drypstenshuler og springende hvaler… endnu en virkeligt fascinerende vin.

Ploder-Rosenberg Maro beseelt 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Maro 2016
Vinhus: Ploder-Rosenberg
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesorter: Grüner Veltliner, Bronner
Jordbund: Vulkansk konglomerat, løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret på amforaer,
fem måneders skindkontakt
Lagring: Amfora
Lukning: Korkprop, voksforseglet
Alkohol: 10,6%
Pris: cirka 400,-

Comment

Comment

Sistema Vinari Cold Drink 2018

Aloha fra Mallorca! Sommerens vigtigste kostråd er, at din middelhavsdiæt skal suppleres med orangevin fra Sistema Vinari, Eloi Cedó Perelló fra 4Kilos eget lille vinhus. Her har han svunget to vine sammen, så safterne driver, og det synger af alskens citrusfrugter, urter, læder, mandler, safran. Det er den mallorcinske kending Premsal Blanc fra 2017 og den nyligt genopdyrkede lokale særling Giro Ros fra 2018. Det er desværre sjældent og veltrænet i at være udsolgt, men hold øje hos Volatil og venner, for det er svært godt.

Sistema Vinari Cold Drink 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Cold Drink 2018
Vinhus: Sistema Vinari
Område: Mallorca
Land: Spanien
Druesorter: Princal Blanc, Giro Roz
Jordbund: Rød ler, kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
skindfermenteret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 10,5%
Importør: Volatil
Pris: cirka 300,-

Comment

Comment

Weingut auf den Fünfzehnmorgen Riesling Brut 2016

Riesling som skum, en Muntermacher af en Sekt fra familien Binzel på Weingut auf den Fünfzehnmorgen i Selzen, Rheinhessen. Knitrende mousse, frisk syre og krydret frugtsødme, som at suge kødet af en ferskensten, hertil hyld og gule æbler. Yderst venlig syre-sødme-balance, lad os kalde den “tysk brut”. Familien Binzel bedriver landbrug og vinavl i trettende generation og har specialiseret sig i Sekt siden 1992. Det er håndværkssekt og ikke industriel produktion, folkeligt i den bedste forstand af ordet, og prisen er yderst overkommelig.

Weingut Binzel auf den Fünfzehn Morgen Riesling Brut 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Sekt Brut 2016
Vinhus: Weingut Binzel
Område: Rheinhessen
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Lehm, kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Andengæring på flaske
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: WineFly
Pris: 95,-

Comment