Welschriesling. En vidt udbredt sort, som både er alsidig og frembringer fremragende vine; og alligevel er den underligt overset og “en af de mest uretfærdigt undervurderede” og “uretmæssigt udskældte” druesorter ifølge flere førende vinkritikere, måske endda “den bedste hvidvinsdrue, du aldrig har hørt om”. Hvorfor dog denne diskrepans mellem evner og resultater?
Det er der flere gode forklaringer på, for Welschriesling kan ikke kun være en fryd for ganen i såvel mousserende som stille og tør som sød vin; den kan også hurtigt være årsag til hovedbrud, for den går under en lang række forskellige navne afhængigt af vinens oprindelse, og for mange vines vedkommende angives sorten end ikke på etiketten. Især ikke når den bruges som base til bobler eller som grundstof til simpel hverdagsvin. Forvirringen bliver kun værre af forveksling og sammenligning med nær-navnebroren Riesling, som den reelt ikke er i familie med, men hvis ‘brand-værdi’ den ifølge skeptikere lukrerer på.
Men hvis vi nu nøjes med at bedømme vinen på sine egne meritter, så kan Welschriesling være ganske vidunderlig og hele besværet værd med at gennemskue synonymer og opdrive flasker fra ofte glemte gamle vinområder i hjertet af Europa. Welschriesling var en international sort længe før nogen fandt på at klassificere visse druer sådan, og den er fælles arvegods for en række lande langs Donau, groft sagt det gamle østrigske kejserrige; og hvis Blaufränkisch fortjener tilnavnet ‘Østens Pinot’, så vil ‘Østens Chardonnay’ heller ikke være upassende for dens hvide genpart med de mange ansigter og navne.
Kært barn med mange navne
I dag er den nærmest nationaldruen i Kroatien, den er ikke alene landets mest plantede sort slet og ret, det på verdensplan største nationale areal er også at finde her. Kroaterne kalder den Graševina og anser den som deres egen, og det til trods for at der også findes rå mængder i nabolandet mod nord, Ungarn, hvor den går under navnet Olaszrizling, og længe var den tillige den mest plantede hvidvinsdrue i det ungarske. Den er endda den næstmest dyrkede sådanne i Østrig, men først for nyligt har navnet fundet vej til etiketten på finere vine dér. I alle tre lande har den nemlig først og fremmest været druen bag den vin, man har slukket tørsten i til daglig, og kun i udvalgte områder ophav til vine til særlige lejligheder. Sidstnævnte gør sig især gældende for en række vine fra Slavonien i det kroatiske indland, hvor især vinene fra Kutjevo, Erdut og Ilok historisk har vævet hævdvundne og fortsat er fremragende. Omvendt var det syrlige skyllemiddel, man traditionelt indtog til det kolde bord under den varme sol i østrigske Steiermark, mestendels til glæde for lokale ganer og langt fra nogen gemmevin. Men smag så på en de mange milde og læskende Olaszrizling fra bakkerne omkring Balatonsøen i Ungarn. Intet under at de sjældent lagres længe, for de gør det svært ikke at drikke kældrene tomme hen over den hede sommer.
Det kan Welschriesling: Læske, slukke tørsten, skærpe appetitten, trække mundvandet frem. Stilfærdig i duft og smag, men dens forholdsvist subtile karakter er samtidigt dens styrke: Det lader den nemlig tydeligere tage farve fra terroiret og ikke mindst vinmagerens håndværk; og i de rette hænder og på rette tid og sted kan den ligefrem skabe stor vin. Nok giver den letløbende saft, åndeligt beslægtet med Silvaner og Chasselas, men som de to er den også i stand til at være mere seriøs, ligefrem lagringsværdig vin med stort udviklingspotentiale. Når det går bedst, bliver termer som burgundisk brugt, når den er i sit es, kan dens bedste tørre vine fra de mest egnede terroirs vække mindelser om stor Chardonnay; og så er den i næsten samme grad som Riesling og Chenin i stand til at spænde hele spektret fra knastør til honningsød.
Det gør det spændende at smage Welschriesling, selvom dens umiddelbare egenkarakter ikke er så påtrængende. Nationale og regionale forskelle i terroir og stilistik træder tydeligt frem, og dertil kommer, at den fremstilles i versioner for såvel amatører som conaisseurerer, fra det ultrakonventionelle til det vildt alternative, fra triviel supermarkedsvin til naturvin på syretrip. Den røde tråd er en vis mildhed og saftighed, men dernæst er der nuancer i alle regnbuens farver.
Etymologi og slægtskab
Welsch i Welschriesling har flere mulige herkomster: Tillægsordet welsch, som betyder udenbysk, fremmedartet eller udenlandsk— det kendes eksempelvis fra Welschschweiz, de tysktalende schweizeres betegnelse for det fransktalende Suisse Romande, herunder Valais; flamlændernes navn for de fransktalende vallonere; og for den sags skyld englændernes navn for det keltisktalende Wales, vi kender det også fra udtrykket kaudervælsk. I den betydning skulle Welschriesling være “den fremmede Riesling”, varianten fra de ikke-tysktalende områder især i det centrale og østlige Europa. En anden er ordet vlach med henvisning til området Valakiet i Rumænien og i bredere brug om rumænsk-talende folk i det større Balkan-område— ryttere, hyrder og kvægdrivere, hvis kastrerede hingste, vallaker, engang var eksportvare til det nordlige Europa, deraf den nutidige betydning på dansk. Welschriesling skulle således være den rumænske Riesling; men i Rumænien er den med al sandsynlighed indvandrer, rumænerne selv kalder den Riesling Italian, den italienske Riesling. Det samme gør italienerne, og i en vis grad også slovenerne og ungarerne. Laški og olasz kan begge både betyde ‘fra Italien’ men i løsere forstand også blot ‘derovrefra’ eller ‘udenlandsk’.
De mere særegne navne Graševina, Grašac og Grašica, som druen bærer i og omkring Kroatien, menes at stamme fra ordet grašak, som betyder ært, idet dens druer før modning er små, runde og mørkegrønne som sukkerærter. Graševina er særligt tæt forbundet med Kroatien, ikke mindst idet den kroatiske historiker, lingvist og sprogrøgter Bogoslav Šulek så at sige stadfæstede navnet, som kroaterne stædigt holdt fast i trods forbundsstatens forsøg på at ensrette navngivningnen i jugoslavisk tid. Men det, der uden for især Kroatien har klæbet sig til druen, er den faste reference til en anden drue, Riesling; som om den var en særlig slags, afart af eller blot minder meget om, bare på en welsch, olasz, laški eller italijanski måde.
En fjern slægtning vides at være Elbling, og Welschel har historisk været en betegnelse for netop Elbling i Südtirol; men genetisk indsnævrer det spor det ikke meget, og man skal lede længe efter såvel Elbling som Welschriesling dér i dag. Men i 2020 fastslog et italiensk forskerhold så, at de havde identificeret Welschrieslings ene forælder, nemlig den gamle og nu særdeles sjældne sort Coccalona Nera, også kendt som Orsolina og Blaue Rohrtraube, og som i øvrigt også har vist sig at være forælder til Vespolina og den noget mere berømte Barbera. Coccalona Nera var engang videre udbredt i det norditalienske alpeland, men det er forhastet at slutte derfra til, at Welschriesling også må stamme netop derfra. Den dyrkes i dag især i Oltrepò Pavese i Lombardiet, men skriftlige vidnesbyrd derfra om Riesling Italico findes ikke før anden halvdel af 1800-tallet, hvilket i sammenhængen er sært sent, især hvis druen skulle være indfødt; og så længe andre nære slægtninge eller den eksakte identitet på den anden forælder ikke er fastslået, bør spørgsmålet stå åbent.
Så Balkan i bred forstand forbliver det bedste bud på Welschrieslings vugge. Kroatien er allerede nævnt, og følgende fire faktorer giver samlet god grund til at foretrække Graševina som ‘den oprindelige Welschriesling’: (1) Den er med afstand Kroatiens mest dyrkede druesort, (2) det største nationale areal findes i Kroatien, (3) kroaterne har historisk et veletableret, eget navn for sorten, og (4) der findes især i Slavonien en lang tradition og vid variation i kloner og vinstile, til dels også en vis skriftlig overlevering som dokumentation for druens dybe rødder dér. Eksempelvis er den vidt omtalt i præsten og poplyhistoren Dragutin Stražimirs værk Vinogradarstvo (Vinavl) udgivet i Varaždin i 1874. Desuden er sorten senere særdeles velbeskrevet i Ampelografski atlas (Atlas over druesorter), som første gang blev udgivet i Zagreb i 1953. Heri samlede Zdenko Turković, vinavlsekspert og arving efter den fyrstelige og ligeledes vinfremstillende Turković-familie i Kutjevo, sin viden og erfaring om vinavl i det daværende Jugoslavien, ledsaget af formfuldendte akvareller af hver druesort malet af hustruen Greta.
Dog må kroaterne måske se sig overhalet indenom, i hvert fald hvad angår historisk dokumentation, da deres kære naboer serberne har gjort spændende nye opdagelser de seneste år. Opdagelser, som stadfæster druens tilstedeværelse og rodfæstethed i det nuværende Serbien tidligere end kilder i Kroatien. Vi skal til Vojvodina i det nordlige Serbien, stik øst for Slavonien, hvor en gammel bog for nyligt har vakt fornyet interesse. I 1816 udgav Prokopije Bolić, en serbisk præst fra klosteret Rakovac i Fruška Gora bjergene i Srem-regionen, bogen Soveršen vinodelac (Den perfekte vinmager), hvori han dokumenterede datidens vinavl i området. Bogen beskriver 35 druesorter, der dengang dyrkedes i Fruška Gora, og forfatteren fremhæver deraf en håndfuld som særligt vigtige, herunder den såkaldte Grašac beli, hvid Grašac. Såvidt de trykte kilder. Fra samme tid stammer også en omfattende plantesamling, som har vist sig at indeholde netop denne Grašac i ‘fossil’ form.
Det ‘hemmelige herbarium’ havde stået urørt hen i aflåste lokaler på gymnasiet i Sremski Karlovci, hvis rektor fra 1793 til 1816 var den slovakisk-fødte forsker Andrej Volný. Den oprindeligt medicinsk uddannede Volný var en ivrig hobbybotaniker og erfaren samler, og i sin tid samlede han et stort antal planter ind, som blev indeksikaliseret i samlingen Flora Sirmiensis seu Plantarum in Florae Sirmiensis. I tiden efter Volný fortsatte andre hans arbejde, som dog ved historiens ugunst gled i glemmebogen. Senere anerkendte den jugoslaviske stat dog samlingens vigtighed og dømte den bevaringsværdig; men derefter stod den igen urørt hen og gik i glemmebogen, altså lige indtil den unge forsker Milica Rat fra universitetet i Novi Sad kom forbi i 2017 og i de følgende år kunne overraske med fund af eksempelvis tørrede blade og druer af netop sorten Grašac. Begge begivenheder har været med til at booste en renæssance for sorten i Serbien, og flere og flere flasker nu deres bedste vine under navnet Грашац/Grašac i stedet for det tidligere vanlige Италиянски Ризлинг/Italijanski Rizling.
Østrig, Ungarn, Kroatien, Serbien. Donauriesling havde måske været det bedste internationale navn, hvis ikke det allerede var taget af en hybridsort fra Klosterneuburg, for det vigtigste fællestræk er vist, at sortens historiske udbredelse og berømteste terroirs alle er at finde langs Donau og dens bifloder; og der er en overflødighedshorn at vælge imellem i regionen. Det har dog ikke forhindret Welschriesling i også at finde andre og nye græsgange under fjernere himmelstrøg.
Welschriesling i den vide verden…
Alle gamle druesorter har hele mytologier omkring sig, og for Welschrieslings vedkommende skorter det heller ikke på fantastiske hypoteser om dens slægtskaber og ophav. Således spekulerede den tysk-østrigske vinbrugsforsker August Wilhelm von Babo i midten af 1800-tallet, at Welschrieslings oprindelse var ‘vestlig’, under navnet Wälschriesling skulle den være kommet til Tyskland fra Frankrig, hvor den skulle være intet ringere end identisk eller i hvert fald nært beslægtet med Aligoté eller Petit Meslier. Men så vidt vides har sorten aldrig været dyrket i Frankrig og kun i yderst begrænset omfang i Tyskland, og genetiske analyser kan blankt afvise slægtskabet med ovennævnte franske sorter.
Et stort mysterie er det dog, at druen Borba fra det vestlige Spanien ved genetisk profilering ganske overraskende har vist sig at være identisk med Welschriesling. Borba er en traditionel sort i Ribera del Guadiana i Extremadura i det sydvestlige Spanien. Først antog man, at det kun drejede sig om få hektarer, siden har det vist sig at være flere hundreder, til dels i blandede beplantninger. Borba indgår oftest i blends med andre sorter, men dens tilstedeværlse i Extremadura fortaber sig i fortidens tåger. En oplagt hypotese er, at de habsburgske forbindelser mellem Østrig og Spanien kan have skaffet druen adkomst fra kejserriget i øst til kongeriget i vest; men det forbliver indtil videre gætværk.
Vist er det, at der i dag også plantes Welschriesling i den nye verden, herunder i Brasilien, Canada og ikke mindst Kina, hvor druen under navnet 贵人香, mandarin for ‘den velduftende’, findes på hele 3.000 hektarer og dermed arealmæssigt kun overgås af Chardonnay på hvidvinsfronten. Den ryk så langt østpå er veldokumenteret, det var ved østrigsk mellemkomst. Kina kom Welschriesling til tilbage i 1892, ved grundlæggelsen af det såkaldte Changyu Wine Company i Yantai, hvor erhvervsmanden Zhang Bishi havde inviteret den østrigske konsul i Kina, baron Max von Babo (søn af ovennævnte August Wilhelm) til som vinmager. Han medbragte et væld af sorter, herunder Welschriesling, som viste sig egnet; og nu dyrkes den fra Gansu og Hebei til Ningxia, Qingdao og Xinjiang og laves til vin fra tør til sød, men særligt den halvtørre version er vellidt på det kinesiske marked.
…og Welschriesling i vækst
En så lang historie og så vid udbredelse sig noget om alsidigheden og det kvalitative potentiale, og det er på høje tid, at den erkendelse spreder sig til kræsne forbrugere under vore egne himmelstrøg. En tiltagende selvsikkerhed på hjemmebanen i Donaulandene gør det muligt, og der finder efterhånden adskillige professionelle forsøg på at skærpe omverdenens opmærksomhed, opnå den velfortjente anerkendelse og katapultere druen ud på verdensmarkedet. Eksempelvis med den årlige konkurrence GROW (et akronym af Graševina, Olaszrizling og Welschriesling), hvor en international jury blindsmager og bedømmer flere hundrede vine fortrinsvist fra det centraleuropæiske. I det østrigske har man i flere år holdt et tiltagende formelt Wöschmeisterschaft (som de seneste par år også har fået selskab af det mere uformelle vinløb Wöschlauf), og sidste år fokuserede det internationale symposium Kog25 i Slovenien særligt på Laški og nabolandenes varianter. Nedenstående smagenoter stammer i vid udstrækning fra netop de tre arrangementer.
Smagsprofil: med Graševina i glasset
En så vidt udstrakt druesort har selvfølgelig ikke ét arketypisk udtryk men adskillige, og selvom én rød tråd nok ikke kan optrevles, så findes der flere overlappende karaktertræk på kryds og tværs.
Sorten er sjældent særligt aromatisk, men beskrivelser som neutral yder den omvendt ingen retfærdighed. For selvom den oftest er en kende diskret i sit udtryk, så rummer den en subtil rigdom af dufte og smage, hvoraf nogle af og til træder tydeligt i forgrunden. At de ændrer sig afhængigt af terroir og stilistik er næppe nogen kritik, tvært imod er træk, der kendes og elskes i andre af vinverdenens store, klassiske druesorter; og det er min påstand, at det er i det selskab, Welschriesling, Olaszrizling, Graševina hører til.
De tørre har ofte milde dufte af friske grønne eller gule æbler, undertiden dybere duftende af pærer, kvæder og ferskenskind. Smagen slægter på, men vinen er frem for alt saftig i munden, med en forfriskende syre, som dog sjældent stjæler billedet; og en blid bitterhed, som bidrager til dens appetitvækkende, madvenlige karakter. Af og til med såkaldt ‘mineralske’ noter af salt og sten. Grapefrugt er en anden gennemgående smagenote, kamille, mandler og akaciehonning er også hyppige. De sødere versioner har selvsagt mere vægt på honning, bivoks, marcipan og moden sydfrugt. Pocherede pærer og kandiseret citrus dukker ofte op i de sammenhænge, såvel som frugtlæder og karamel. Sjældent dominerer et enkelt smagsindtryk, der er som regel en flerstemmighed i vinens grundtone.
Kortene på bordet: Min personlige præference går klart på Kroatien og Østrig, som efter min mening har både de højeste bundniveauer og når de højeste tinder; men Ungarn er ingenlunde ueffent med mange glimrende vine, og der dukker gode eksemplarer op fra Slovenien og Serbien, og så overrasker Tjekkiet ind imellem med uventede delikatesser. Omvendt har jeg åbenbaringerne til gode fra Italien, Rumænien, Spanien og Kina, men det skyldes sikkert mestendels mine begrænsede erfaringer med samme. Welschriesling har dog tiden for sig, og vi andre kan jo håbe på det samme.
WELSCHRIESLING MASTERCLASS
Kroatien 🇭🇷
Knapt en tredjedel af det officielt registrerede vinmarksareal i Kroatien går til Graševina, og dertil findes druen i mangt en gammel blandet beplantning og i diverse hobbyavleres baghaver. Dens højborg er i Slavonien, især det centrale område omkring Kutjevo, men også mod øst er der vigtige bastioner langs Donau, eksempelvis Erdut og Ilok, og mod vest ved Đakovo og Daruvar og i mindre men ikke uvæsentligt omfang i området omkring Zagreb. Læs mere om de kroatiske versioner her.
Ivan Buhač Graševina 2024, Slavonien. Mildt aromatisk næse med ferskenskind, orangeblomstvand og nyopgravet gulerod. Saftig og glat på tungen, læsker med gule æbler og saftige ferskner, fin syre og let salt mineralitet. Vild value for money.
Bolfan Graševina 2023, Zagorje. Let og læskende, med strejf af friske grønne æbler, sirlig citrus og opkvikkende syre. Flyder frit og er virkeligt let drikkelig, igen en god en til prisen, fås hos vinomolim.dk
Galić Graševina 2025, Slavonien. Vi fortsætter i den enkle, friske, kølige stil, fuld af friske æbler og saftige stenfrugter, fin syre, en vis frugtsødme og en delikat mandelbitter eftersmag.
Vinarija Kostanjevec Graševina 2024, Podravina. Mildt røget duft med en smule moden eksotisk stenfrugt underneden. Sprød og syrlig, med mild smag af moden eksotisk frugt, ferskner, ananas, banan.
Dvanajščak-Kozol Graševina 2023, Međimurje. Hvid stenfrugt i snuden, antyder modenhed og har også en vis tyngde på tungen. Sødmefulde stenfrugter i smagen, ferskner, abrikoser og ananas, let laktisk eftermsmag.
Kast Graševina 2023, Slavonien. Meget mild duft med lys stenfrugt og let ristede noter. Ganske sart saft i munden, med mild syre, frisk frugt og en hvidblomstret bitterhed, mineralsk finish. Forfører med sin spænding, mildhed og elegance snarere end frugt.
Pomalo Graševina 2023, Slavonien. Let og læskende naturvin, næsten vandig men alligevel substantiel og skægt summende på tungen. Gule æbler og pærer, grape og mandel.
Mihalj Graševina Mačovo brdo 2024, Slavonien. Ret så diskret i duften, men et knusprigt gult æble trænger igennem, for alvor på tungen. Friskfrugtig og ganske mineralsk, seriøs stil.
Sontacchi Graševina 2025, Slavonien. Blid saft med masser af modne æbler, blød på tungen og ganske saftspændt, hvid te, kamillete og mundvandsdrivende syrlighed og salthed.
Sontacchi Superslav 2024, Slavonien. Orangevin med muskler men samtidigt sortens saftighed og frugtighed. Friske ferskner, tørrede abrikoser, kvæde, søde krydderier og flagesalt.
Krauthaker Podgorje 2025, Slavonien. Mild duft af hvide vingummibamser. Glat, saftspændt og syrlig på tungen, med gule æbler, æblekerneolie og en delikat krydring. Sjov og seriøs på samme tid, slavonsk klassik.
Krauthaker Mitrovac 2023, Slavonien. Subtile noter af hvide blomster, nyslået hø og gule æbler. I smagen saftige æbler og pærer, en smule fersken og abrikos, sprød syre og milde bitternoter, mundvandsdrivende salt snas i eftersmagen. En klassiker i en frugtig årgang!
Antunović Grand Selection 2017, Slavonien. Først akacie og jasmin i duften, så figen og sukat. Glat stof på tungen, med tyngde og sødmefuld frugt i smagen, litchi, fersken, ferskensten, marcipan. Righoldig og meget seriøs stil.
Kutjevo Vinkomir 2024, Slavonien. En saftig mundfuld modne æbler, pocherede pærer og ferskner, flankeret af friskrevet citronskal, kandiseret citrus og strejf af eksotiske frugter.
Iločki Podrumi Sofija 2021, Slavonien. Mild duft men seriøs saft med syre og sødme i flot samspil. Blød fylde af fersken, tropefrugt, kandiseret citrus, honning.
Ungarn 🇭🇺
Der er masser! Simpel Olasz sælges ofte som folyó, bulkvin, og dens bedste brug er uden tvivl som råstof til fröccs, ungarernes pendant til den østrigske Spritzer, vin med mineralvand. Det virker såmænd godt nok, gerne serveret med lángos, men de bedre vine fra Balaton er læskende og lækre i egen ret, og de bedste er ganske fænomenale. HegyBor er ‘bakkevin’ af bedre herkomst, Dűlő angiver en enkelt vinmark og viser som regel de mest seriøse udtryk, ofte med fint fenoliske og mineralske noter.
Androsics Olaszrizling HegyBor 2023, Balaton. Saftig charmetrod med en vis tyngde og cremet tekstur. Hvide forårsblomster, masser af moden hvid stenfrugt, livlig syre og en salt summen i eftersmagen.
Dobosi Bio Olaszrizling Tag Dűlő 2022, Balaton. Sprød og frisk, fuld af grønne æbler og pærer, grapefrugt og mildt urtede noter krydret med sødmefuldt fad.
Petrányi Csopak Olaszrizling Szita-Hegy Dűlő 2022, Balaton. Mildt blomsterduftende, med citrusskal, sprøde æbler og pærer, en smule kvæde. Flot fylde og syre.
Martinus Bio Olaszrizling Nivegy-Völgy 2021, Balaton. Masser af saftige, modne æbler, en smule pære, kernehus, mandel.
Bökő Pince Parti sétány 2023, Balaton. Saftig naturvin med modne æbler, pærer og fersken, mandel og hvid te, mild syre og mineralsk summen, ganske mindeværdig slurk.
Zelna Olaszrizling Berekszél 2020, Balaton. Saftig og frugtig, med grønne reineclauder, gule æbler og friske ferskner, runder af med fine noter af akaciehonning og marcipan og en let salt eftersmag.
Zelna Olaszrizling Farkó-Kő 2021, Balaton. Citronduftende med flintede, røgede noter. Læskende saftighed, citrusfriske syre og stoflige tekstur, moden citrus og stenfrugt, strejf af kamille, friske mandler og cashewnødder, en mild bitterhed og mineralsk efterklang.
Bussay Olaszrizling Kővecs 2023, Zala. Tiltalende duft og friskt flow med flot fylde og intensitet, moden eksotisk frugt, let laktisk og med søde fadnoter i eftersmagen; som saftig stenfrugt krydret med grillet ananas, kokos og japanstang.
Somloí Vándor Olaszrizling Dunáltúli 2023, Somló, Balaton. Let krydret, røget i duft, meget friskfrugtig og syrestyret i smagen. Stenfrugt i frit flow, salte noter i eftersmagen, rigtig fin.
Csetvei Pincészet Olaszrizling Kő-Papír-Olló-Kő 2019, Somló, Balaton. Sten, saks og papir hedder den, heldigvis er den mest stenet i sin karakter. Æterisk snude strejf af røgelse, dertil bivoks, æblekerneolie og frisk lak i duften. Saftig i munden med en fin fylde og glat viskositet. Modne æbler og æblekage, modne stenfrugter og sydfrugter, ferskensten og kold sten slet og ret.
Østrig 🇦🇹
Østrig står kvalitativt stærkt på Riesling men kvantitativt stærkere på Welschriesling, der er næsten dobbelt så mange stokke samlet set, knapt 7% af vinmarksarealet. Steiermark er den historiske højborg, selvom størstedelen traditionelt er konsumeret regionalt, som Sturm og Saufwein på den lokale Buschenschank. Men siden Manfred Tement valgte at lancere sin Welschriesling fra gamle stokke uden sortsnavn men under det sigende navn Alte Rebstock, har en kvalitativ revolution stille indfundet sig. Flere og flere giver sorten samme opmærksomhed og kærlige behandling som deres Sauvignon og Chardonnay, og fra f.eks. STK’s række kommer en række flotte enkeltmarksvine. I Burgenland bliver Welschriesling stadig ofte brugt til sød vin, høstet sent og gerne med ædelråd, især i området omkring Rust ved Neusiedlersee, der med rette er berømt for sine ædelsøde vine, Ruster Ausbruch. Endelig har Weinviertel har også et vist hold i druen, men dér anvendes den næsten udelukkende i blends og som base til mousserende vin.
Christoph Polz Welschriesling Ried Hochgrassnitzberg 2021, Südsteiermark. Saftig, rund og blød, med en behagelig vægt, forfriskende syre og fine fenoler. Modne gule æbler, en smule frisk fersken og abrikos og charmerende nuancer af hvid te, nyslået hø, friskbagt brød og en pikant salt krydring.
Lackner Tinnacher Welschriesling 2021, Südsteiermark. Læskende og så ganske stimulerende vin. Frodig stenfrugt i duft og smag, saftig og smidig på tungen, med rank syre og delikate bitternoter, omfavnet af æbler og pærer, honningmelon, grapefrugt og lime, urter og nødder.
Weingut Maitz Welschriesling Ried Sulz 2022, Südsteiermark. Frisk duft, modnegule æbler, kernehuse og kandis, ristede mandler. Saftig og kælen på tungen, flot flydende, sursød med milde bitternoter. God stringens, tørt finish, flot vin.
Tement Welschriesling Ried Ottenberg Veitlhansl 2021, Südsteiermark. Lys og klar og ret så syrlig i munden. En kølig årgang gav sursøde æbler og citroner i duft og smag, stringent syre og et godt fenolisk greb. Tydelige grapefrugtnoter, ellers syre- og strukturbetonet. En slags lettere udgave af Alte Rebstock.
Birgit Braunstein Welschriesling 2023, Leithaberg, Burgenland. Diskret og kompakt i duften, lukker stille op med mørk frugtige og krydrede noter. Blød saft i munden, meget rund, saftstrømmende og mundvandsdrivende, omend syre er ret moderat. Ret så læskende, naturlig sag.
Thomas Straka Welschriesling Rechnitz 2023, Eisenberg, Burgenland. Silkeglat og smidigt stof i munden, med et formidabelt flow og forfriskende syre, mineralsk funklende og fuld af nuancer: Modne mirabeller og ferskner, knuste ferskensten, rå og ristede græskarkerner, syrlige drops, kandiseret citrus, små strøg af bivoks, hø og hvid te.
Herbert Zillinger Welschriesling Alte Reben 2023, Weinviertel. Saftig, kølig og læskende som slush ice! Gule æbler i duften, sødmefuld æblemost og æblesirup på tungen. Spændstig, har en vis tyngde og godt med tørstof, men fin syre og tørt finish. Naturvin men ren og snorlige.
Wachter Wiesler Welschriesling Deutsch Schützen 2023, Eisenberg, Burgenland. Diskret men let nøddet duft, dertil mørk stenfrugt. Saftspændt med fin fylde og let tørt træk. Gule æbler og stenfrugter flyder frit.
Löffler Welschriesling Winklhofer Hannersberg 2023: Mildt duft og blød saft, saftige gule æbler med underfundige noter, vækker mindelser om agern, skovbund, hø og humle, nødder og vanille. Lun fylde og karakteristisk saftighed.
Weingut Gross Welschriesling Pro 2021, Südsteiermark. Mild duft af grønne og gule æbler med små strejf af eng og urtehave. Smidig og næsten silkeglat mundfølelse, med spændstig syre og fin smag af modne gule æbler og grapefrugt. Flot fylde og klinger af med en subtilt urtet eftersmag. Munter vin.
Tamara Kögl Welschriesling Ried Stermetzberg 2019, Südsteiermark. Milde dufte af hvide blomster, gule stenfrugter og grønne urter. I munden anderledes udtryksfuld, saftig, spændstig og frisk med masser af fin substans, modne pærer og mirabeller, måske antydninger af mango og tropefrugt. Let på tå og trods den sødmefulde frugt alligevel nærmest tonisk tør med en fin salt mineralitet.
Uwe Schiefer Weisser Schiefer 2019, Eisenberg, Burgenland. Appetitvækkende tørstslukker og superb value for money. Dragende duft af frisk stenfrugt, ristede græskarkerner og mildt røgede noter. Strålende syre i munden og en summende mineralitet, smagen er af syrlige fersken, med underfundigt urtede undertoner af hvid te, brøndkarse og skovmærke. Saftig med delikat tør afrunding.
Rennersistas Welschriesling 2022, Burgenland. Naturvin med kort maceration. Fyldig grape tonic duft med noget krydret, let landligt i baggrunden. Moden frugt i munden, ret stoflig og blød, virker virkeligt læskende. Liflig vingummifrugt, saftig stenfrugt og god spænding, tørt finish.
Slovenien 🇸🇮
Frešer Laški Rizling 2024, Štajerska. Frisk og fin hverdagsvin med mildt vokset snude, en saftig og syrlig smag, godt greb og tørt finish. Gule æbler, måske lidt lime, milde grapebitternoter, ren og ret ligefrem i udtrykket.
Vino Gaube Laški Rizling 2023, Štajerska. Friske grønne pærer i duft og smag, lækkert akkompagneret af limeskal og friske urter i eftersmagen. Mild frugtsødme flot balanceret af en frisk syre, tørt finish, ret så fin.
Roka Kog Laški 2018, Štajerska. Frisk og liflig frugtduft, antyder en mørk eksotik i dybden. Saftig, lækker viskositet og et fint tørt træk på tungen, syren er mild men renser. Modne lyse kerne- og stenfrugter, en smule akaciehonning, kandiseret citrus.
Miro Vino Laški 2020, Štajerska. Fin og næsten fyrig næse med syrlig ananas, mild note af syrnet smør og rygeost. Saftspændt og viskøs på tungen, med saftig pære og fersken, hints af ristet kokos og vanille. Har både friskhed og en vis volumen, som gør den meget madvenlig.
Gjerkes Laški Rizling 2020, Prekmurje. Saftig og tør på samme tid, rigtigt god spænding. Modne gule æbler, saftige ferskner og abrikoser, grapefrugt og grønne urter. Harmonisk flow med fint tørstof, meget madvenlig.
Rogavila Laški Rizling Orehovica 2022, Vipava. Orangevin og naturvin. Friske og tørrede abrikoser, sødt krydrede noter og en spændstig syre. Fint tørt træk og delikat pebrede noter. Nydelig trods sin karakteristiske anderledeshed.
Burja Grašica 2024, Vipava. Sen høst og kort maceration giver en både volumniøs og muskuløs sag. Fyldig saft med en vis viskositet, masser af modne gule æbler plus akaciehonning og bivoks, krydret og mineralsk spil i eftersmagen.
Serbien 🇷🇸
Vinarija Verkat Grašac beli 2023, Fruška Gora. Så er der frisk frugt i alle regnbuens farver, et væld af modne gule æbler, honningmelon, ananas, mango og lime, samt bittersøde undertoner af friske mandler, marcipan og akaciehonning. Ligefrem og mildt syrlig.
Vinum Grašac Beli 2024, Fruška Gora. Ligefrem og letdrikkelig vin med mild duft af gule æbler og modne ferskner med små strejf af vilde blomster, pollen og bivoks. Sprødt bid og lind strøm af saftig frugt, lækker tekstur og forfriskende syre samt krydrede noter, som tilføjer kompleksitet til eftersmagen.
Tri Međe i Oblak Grašac 2023, Fruška Gora. Fine aromaer af hvide blomster, gule æbler og pærer, nyskåret hø og mandler. I munden blid, mild og mundvandsdrivende, en moden æble-pære-saft med forfriskende syre, mineralske nuancer og en lammeskys lethed.
Oszkár Maurer Fodor 2019, Subotica. Stoflig, spændstig og meget læskende vin med liv og kant, svæver i grænselandet mellem hvid og orange. Sprøde grønne æbler, grapefrugt og friske urter, flankeret af en forfriskende syrlighed, tonic-lignende tørhed og te-agtige tanniner.
Vinarija Vinčić Grand Fru 2020, Fruška Gora. Fornem fortolkning af terroir og tradition. Delikate gule tropiske frugter i duften, med strejf af mandler og marcipan, ananas samt akaciehonning. Den saftige smag er kompleks og elegant med hvide tropiske frugter og et strejf af citron i eftersmagen samt salte strejf. Madvin og gemmevin.
Vinarija Vinčić Amfora Grašac 2020, Fruška Gora. Omfortolket som naturvin, orangevin, amforavin, men virkeligt flot. Spændstig saft i munden med sencha-agtige tanniner, ice tea syre og fin smag af tørrede abrikoser og kandiseret citrus samt pikant krydring som saltsyltede citroner og ristede pinjekerner.
Šijački Rizling italijanski 2023, Fruška Gora. Let hvidblomstret duft, i smagen friske æbler og lette strejf af moden citrus. Snorlige, med flot flow og fylde, syrenerven giver liv, og der er et fint mineralsk finish.
Tjekkiet 🇨🇿
Tjekkerne tager kegler med den friske og syrestyrede stil, traditionelt kaldes vin lavet på Ryzlink vlašský for en Vlašák. De følgende hører til i den absolut vellavede men mere konventionelle afdeling, men der sker også en masse sjove ting på naturvinsscenen.
VinařstvÍ No. 44 Ryzlink vlašský Bergrus Perna 2024, Morava. Frydefuld forfriskning, virkeligt saftig med en stille eksplosion af pomleo, pink grape, modne ferskner og abrikoser, morgendug og køligt kildevand, krydret med strejf af salt, en smule sødskærm, løvstikke og merian, mineralsk efterklang.
Donatus Ryzlink vlašský 2022, Morava. Naturlig stil med moden eksotisk frugt i duften, fersken og ananas. En vis sprødme, en let urtet krydring og et surt-sødt-salt spil.
Mikrosvín Ryzlink vlašský 2023, Saftige, saftige stenfrugter, især ferskner og abrikoser, flyder frit, akkompagneret af en flot rundet syre og subtile noter af grapefrugt, lime og kandiseret citrus. Flot balance og umiddelbar charme.
Slovakiet 🇸🇰
Slovakkerne slægter kvalitativt tjekkerne på men i mindre omfang kvantitativt. Der er mange vine i enkle, konventionelle segment, de tre følgende er dog alle naturvine af den sprælske men vellavede slags.
Strekov Vlašský Rizling 2021, Nitra. Naturvin, der er delvist lagret under flor. Mildt mørkt duftende, med stringent lys syre i munden. Syrlige drops, saftige stenfrugter, mandler, tangsalt. Lineær og meget mundvandsrivende.
7radku Orange 2022, Dévin. En måneds maceration har trukket tørstof og fine tanniner frem i et modent medley af ferskner, abrikoser, ananas, akaciehonning og vingummibamser; sammen med en fin syre og saftighed.
Kövezd Rizling Vlašský 2022, Nitra. Endnu en orangevin, tredelt med forskellige macerationstider, til dels i amfora. Saftig og stringent, med fint tørstof og let støvede tanniner rundt om modne ferskner og abrikoser, kandiseret citrus og bivoks. Virkeligt mundvandsdrivende.
