Hvad er regenerativt vinbrug?
Regenerativt landbrug er en dyrkningsform med fokus på at styrke både det lokale og globale økosystem, først og fremmest gennem en revitalisering af selve jorden, bl.a. ved at binde vand, kvælstof og kulstof fra luften i jorden, til gavn for muldens frugtbarhed såvel som for klimaet. Grundlaget for det regenerative landbrug ligger i biologiske metoder til at bringe balance tilbage i økosystemet, med det særlige formål at genoprette allerede skete miljøskader og afvende de verserende klimaforandringer.
Det regenerative landbrug går således længere end det bæredygtige. Populært sagt ser det regenerative ikke det bæredygtige landbrug som bæredygtigt, da der skal en større indsats til end blot opretholdelse af det bestående. Tanken bag er, at det er ikke nok at afbøde og opveje miljø- og klimaforandringer ved at nedbringe udledning af skadelige stoffer og eventuelt blive CO2-neutral. Man skal til gengæld bidrage positivt til at binde større mængder atmosfærisk kulstof i jorden og dermed aktivt bidrage til at afbøde drivhuseffekten og den globale opvarmning. På samme måde kan man med en øget binding af atmosfærisk kvælstof i jorden ganske uden gødning genoplive mange af de udpinte agerbrugsjorde, som længere tids intensivt landbrug har overladt os. Regenerativt jordbrug tilbyder således en tiltrængt hjertemassage til genoplivning af jorden og landskabet.
Genoplivning af det forfaldne
Regenerative landbrugspraksisser oplever en opblomstring i disse år, ikke mindst inden for vinbruget, hvor der længe har været fokus på sammenhængen mellem vinplantens sundhed og jordbundens— og i de seneste år især også på klimaforandringernes indvirkning på vinavlen samt vinindustriens negative bidrag til den globale opvarmning.
Selve begrebet ‘regenerativt landbrug’ stammer fra starten af 1980’erne, hvor den amerikanske økologiske forsøgsstation og tænketank Rodalte Institute i Pennsylvania lancerede det. Siden gik selve termen i glemmebogen og grundidéerne under radaren, men midt i 2010’erne tog bevægelsen igen fart, som en del af den accellererende trend grøn omstilling, naturbevaring og naturgenrejsning.
Videnskabeligt har det nye regenerative landbrug en oprindelse i den såkaldte agroøkologi. I praksis betegner regenerativt landbrug en bevægelse væk fra intensiv monokultur og hen mod en mere levedygtig og langtidsholdbar polykultur. En særlig indsats vies til at fremme biodiversitet over såvel som under jorden. Man sigter mod en velstruktureret muldjord med et rigt mikrobielt liv— for at skabe en stabil balance mellem mikroorganismer, organisk materiale og mineraler i jorden og de ydende afgrøder over jorden. Til det formål anvender man en række metoder, som er gamle kendinge fra traditionelle og historiske dyrkningsformer og ellers hentet fra alternative landbrugspraksisser som permakultur, økologisk og biodynamisk dyrkning, agerskovbrug og hydrokultur.
Et gennemgående træk er, at man undgår unødig mekaninsk jordbehandling som harvning og pløjning (“no till”). Dels fordi den som regel involverer traktorkørsel, som ud over at skade jorden gennem komprimering (“traktose”) udleder drivhusgasser; dels fordi blotlagt jord afgiver fugtighed og CO2. Det fører desuden til tab af vitalitet i jorden, det levende planteliv, som netop skal være med til at binde kulstof, kvælstof og vand i jorden.
Naturlige tiltag
Det regenerative landbrug ses måske bedst som en værktøjskasse med mange forskellige redskaber, som kan bringes i brug afhængigt af det enkelte dyrkningssteds forhold og behov. I vinmarker benyttes bl.a. følgende tiltag:
bunddække af grønne planter
dyrkning af nitrogenfixerende planter
kompostering
brug af træflis og biokul i jorden
biologisk bekæmpelse af skadedyr og sygdomme
integration af nyttedyr og husdyr
insekthoteller
Der findes endnu ingen generel certificering af fødevarer eller vine som værende fra kontrolleret regenerativt landbrug. Dertil er bevægelsen både for bred og for nylig. Til gengæld kan bønder, som arbejder efter regenerative principper inden for bestemte organisationer, bære mærket fra disse organisationer på deres produkter.
De regenerative landbrugsorganisationer er så forskellige som det regenerative landbrug selv, så man må altid selv sætte sig nærmere ind i deres formål, virkemåder og medlemskrav.
