30 år med ÖTW

Selvom man efter eget udsagn ikke havde helt styr på præcist hvornår sammenslutningen stiftedes, så er der ikke meget, som Österreichische Traditionsweingüter ikke har fået styr på i de seneste godt 30 år. 

Formand Michael Moosbrugger— hvis historiske vinhus Schloss Gobelsburg sidste år kunne fejre intet mindre end 850 års jubilæum— kunne igen i år indtage scenen som forstander for et yderst levedygtigt foretagende, en forening, som over årtierne har markeret sig som et stærkt brand på det internationale marked; og som især i de seneste år har haft succes med at udbrede sit koncept fra de oprindeligt få vinområder i Kamptal og Kremstal til større dele af Donauområdet og derudover.

ÖTW blev stiftet så tidligt som i 1991 og har siden haft hovedsæde i Krems an der Donau. Det var fra begyndelsen en sammenslutning af ligesindede vinbønder med stræben efter at udtrykke traditionelle karakteristika i deres vine, vine med aftryk og udtryk fra lokale druesorter, jordbundsforhold, mikroklima og kældre. I henhold til foreningens vedtægter er dens fremmeste formål at klassificere Østrigs vinmarker som en hjælpende hånd for forbrugerne blandt de mange forskellige oprindelsesbetegnelser. Medlemmernes vinmarker i Donau-landskabet er omdrejningspunktet, i områderne Kamptal, Kremstal, Traisental og Wagram, Wien og Carnuntum og senest er Thermenregion optaget og Weinviertel står næst på listen. Målet er med tiden en national klassifikation; og tiden er ved at være rede.

"Vi forsøger hele tiden at udvikle os og blive bedre, og vi mener nu, at det er på tide at udvikle os fra en regional forening til en national bevægelse," fastslår Michael Moosbrugger. "Det er vigtigt for Østrig, og vi er glade, hvis vi kan nå det mål inden for de næste fem til syv år. Vi har aldrig tvunget denne udvikling ned over for andre producenter, men vi har forsøgt at overbevise folk om, at vores vej er den rigtige for hele landet."

Foreningen organiserer i samarbejde med Wine & Partners hvert år en smagning af nyeste årgang, den såkaldte Erste Lagen Verkostung på Schloss Grafenegg, som de sidste par år er afviklet i fællesskab med STK, foreningens pendant i Steiermark, og Leithaberg-Eisenberg, som er Burgenlands forbund. I år foregik det samlet under overskriften Austrian Single Vineyard Summit i september.

Tredive års tro tjeneste og velsmag

ÖTWs årlige smagning indledes hvert gang med en velkomst ved formanden, en rapport om indeværende årgang lige på kanten af høsten, og så et tilbageblik på årgangen 10 år tilbage gennem smagning af udvalgte vine fra dengang. Det demonstrerer på nydelig vis både en årgangs karakteristika og som regel også lagringspotentialet i foreningens vine. 

Som regel afholdes smagningen om aftenen i den hyggelige Alte Scheune, men i år var den rykket frem til om formiddagen og ind i selve Schloss Grafenegg, i den yderst nydelige bibliotekssal; og foruden de vanligt inviterede vinskribenter var repræsentanter for den hjemlige presse og vinbranche også inviteret med i år. Den indledende smagning var nemlig intet mindre end et tilbageblik på samtlige tre årtier i foreningens historie — fem flights af vine fra 2012 og tilbage til 1991.

Hovedtalerne ved smagningen i bibliotekssalen på Schloss Grafenegg: Første formand Willi Bründlmayer, historiker Philipp Blom, Michaela Ehn, Niki Moser, nuværende formand Michael Moosbrugger med foreningens jubilæumsbog, samt Johannes Hirsch og Gerald Malat. Foto: Anna Stöcher

Selve smagningen kom særdeles godt fra start— med et lynnedslag af stram frugt og friskhed fra Karl Fritsch og hans Riesling fra Mordthal 2010; og efter en række spændende nedslag i generelt imponerende flot udviklede hvidvine fra de forgangne årtier, rundedes smagningen af med rødvine fra det nyligt tilkomne Carnuntum og en især strålende flot stående Blaufränkisch fra Ried Spitzerberg og Dorli Muhrs hånd.

Jeg talte efterfølgende med en munter Willi Bründlmayer, som istemmede, “at det var en meget tilfredsstillende smagning, hvor især de ældste vine stod overraskende flot”; og en ligeledes veloplagt Fritz Wieninger, der som nyere medlem ikke faldt igennem med sit bidrag, og var “meget tilfreds med udviklingen.”

Det kommer nok næppe som den store overraskelse, at Riesling kan lagres længe og ældes med ynde, tre årtier er ingen tid for vine af høj kvalitet. Til gengæld vil mange nok blive overraskede over, at Grüner Veltliner ikke blot kan udvikle sig over tid men faktisk modne til anderledes stor vin, selv med 20-30 år på bagen— men det er tilfældet, hvad smagningen ved flere vine kunne slå fast. Faktisk virkede nogle af Veltlinerne friskere end Rieslinger fra nogenlune samme årstal. Riesling får med alderen betonet det æteriske og mineralske, mens Grüner Veltliner får frugten tonet ned og skruet op for det krydrede. Fred Loimers årgang 1992 var stadig sprælsk og havde masser af flot modnet, udviklet frugtsmag; og det samme havde den imponerende Gemischter Satz fra Fritz Wieninger årgang 1999. Så selvom østrigerne har skik for at drikke deres vine unge, skyldes det ikke mangel på modningsevner.

Jeg har valgt at viderebringe mine personlige smagenoter fra sessionen og fik heldigvis udført nogle udvalgte mere udførligt efter smagningen. Højdepunkterne var for Rieslings vedkommende fra Karl Fritsch, Johannes Hirsch, Jurtschitsch og Geyerhof; for Grüner Veltliner fra Fred Loimer, Bernhard Ott og Markus Huber; og så var Wieningers ‘blandede’ biddrag intet mindre end genialt.

Biblioteket på Schloss Grafenegg dannede rammen om den store jubilæumssmagning. Foto: Anna Stöcher

Første flight

Weingut Fritsch Riesling Ried Mordthal 2010. Flyvende frisk og syrligsød duft, kølig men liflig, let flintet. Sindssygt stimulerende syrenerve. Citrisk sirlighed, saftig hvid ferskenfrugt og moden citron. Intensitet og balance, næsten utrættelig.

Weingut Topf Riesling Ried Wechselberg-Spiegel 2010. Diskret og let støvet duft, stenmel og en smule voks. En godt gribende mundfuld, med mundvandende syre og et mere krydret stof. Nedtonet stenfrugt, ganske mineralsk og stenet i udtrykket.

Weingut Proidl Riesling Ried Ehrenfels 2007. Let røget duft med fyldig fersken, måske mango, ret eksotisk og krydret. Fyldig og rund mundfuld med et godt fenolisk greb, knastørt finish med ferskensten og kandiseret citrus, salt svirp til slut.

Weingut Huber Grüner Veltliner Ried Berg 2006. Mild men fyldig duft, behageligt modnet. Hyggelig syre, underspillet med delikate elementer i eftersmagen, stenfrugt og urtesalt. Diskret men delikat.

Familienweingut Sepp Moser Grüner Veltliner Ried Schnabel 2005. Særegen duft, særdeles ‘gammeldags’ indelukket og støvet men ikke utiltalende. Blød fylde i munden med moden stenfrugt, pæn syre og delikat bitterhed, en smule lakridspulver i eftersmagen.

Andet flight

Weingut Stift Göttweig Riesling Ried Silberbichl 2006. Ferskenduft med en lille fugtig, muldet note, antyder både frugtig fylde og syrlig nerve. Stoflig, salt og syrlig saft, med kandiseret citrus, ferskensten, lakridspulver og salt karamel. Mineralsk finish.

Weingut Hiedler Riesling Ried Gaisberg 2009. Fyldig og æterisk med frisk fersken, lak og maling, dufter strålende gult med mørk rand. Fyldig i munden med mineralsk kant og syrlig nerve, strammer pænt sammen og tørrer flot ind. Spændstig syrlighed!

Weingut Bründlmayer Riesling Ried Heiligenstein Alte Reben 2002. Løftig, luftig og samtidigt dyb duft, delikate noter af røg, sten og citrus. Super fortættet stof, stenet mineralsk kondensat i munden, men meget meget let og lækkert vævet stof. Ikke spillevende længere men har en statelig rankhed over sig.

Weingut Hirsch Riesling Ried Gaisberg 2002. Mild duft af moden citrus og fersken og tørrede blomster. Saftighed og mild syre karakteriserer mundfølelsen, meget rundet, med funklende mineralitet; fornemt ældet, virker endnu ung, fornemt glas.

Weingut Bernhard Ott Grüner Veltliner Ried Rosenberg 2001. Krydret duft med tørrede urter og blomster. Syrlig og pikant frugtsmag, minder om en eksotisk frugtsalat med kant af syltede grøntsager, har nogle syltekrydderier som dildfrø og korianderfrø i sig. Flot udviklet.

Tredje flight

Weingut Malat Riesling Ried Steinbühel 1999. Stenet og mildt krydret duft, liflig med syrlinger, vanillecreme og noget mildt røget. Sirlig syre i munden, strålende men dunkel frugt og mørk mineralitet. Tørt og saltet finish.

Weingut Geyerhof Riesling Ried Goldberg 1999. Luftig duft med milde frugt- og blomsternoter. Umiddelbar blødme og saftighed, floral smag af jasmin og citrusblomster, et hint af sæbe, røde æbler, et flot spil mellem fin frugtsødme og god syre, glimrende balance.

Weingut Schloss Gobelsburg Riesling Ried Gaisberg Alte Reben 1997. Udviklet duft med tørre noter, biblioteksstøv og tørret citrus; slank med saftig syre, tør, har en lind frugtighed bevaret, gul frugtig, mineralsk stenet. Flot men har ramt toppen for en tid siden.

Weingut Salomon Undhof Riesling Ried Pfaffenberg 1996. Støvet, svampet duft, rå champignon, regnvåd muldjord, overmoden citron. Smagen er tydeligt udviklet, vandig med stram syre men ikke uden pæne smagselementer og en vis balance bevaret.

Weingut Ehn Grüner Veltliner Obere Panzaun 1993. Kølig men æterisk duft, hints af diesel, koks og muld over grøn stenfrugt og selleri. Blød fylde, jævn syre og ganske udviklet men endnu ikke afgået til de evige Veltliner-marker.

Fjerde flight

Weingut Loimer Grüner Veltliner Ried Käferberg 1992. Mildt jordet og urtet duft, selleri, peberrod, diskrete noter men meget delikat. Stringent saft, fint tørt stof, syrlig fersken, gule æbler, noget let støvet og salt; flot udviklet, virker endnu ungdommenlig endda.

Weingut Nigl Riesling Ried Hochäcker 1992. Moden citrisk duft med nåleskovsnoter og eau de cologne, æterisk røgelse, mørk men antyder lys syre. Lemon curd, støvet citrus og syrlig fersken underneden, lækker smag med godt flow, en pænt rundet syre og tørt finish. Rigtigt flot.

Weingut Hermann Moser Grüner Veltliner Ried Gebling 1991. Tørurtet, næsten vermouth-agtig duft med muld, støv og krydderkvast. Abrikosbrus i smagen, jævn syre, meget modne noter, støvet finish.

Weingut Jurtschitsch Riesling Ried Loiserberg 1991. Mild men delikat duft, meget ren og lineær i udtrykket, i struktur og tekstur nærmest ungdommelig endnu. Ferskensten og marcipan i eftersmagen.

Weingut Dolle Riesling Ried Gaisberg 1991. Støvet biblioteksduft, meget udviklet, men munden afslører, at den ikke gået over. Syren flyder endnu, og der er mineralske noter i strømmen.

Femte flight

Weingut Wieninger Wiener Gemischter Satz Ried Ulm 1999. Virkeligt fin duft, delikat urtet og krydret, en smule nåleskovbund i brisen. Fin fylde, rund og med blød kant, engelsk vingummi, frugtlæder og karamel, og saften strammer sammen i et tørt finish med et hint lakridspulver og flormelis. Endnu ungdommelig, meget delikat.

Weingut Christ Weissburgunder Ried Falkenberg 2009. Rigtig flot duft, mild hvid stenfrugt og mildt krydret mineralitet. Blød og stoflig, flot syre, fin vin.

Weingut Gerhard Markowitsch Cuvée Ried Rosenberg 2004. Mørkt frugtig men først og fremmest dybt krydret duft: Mørkerøde bær, grillet rød peberfrugt, sort peber og urter. Fløjlslødt og saftigt stof, tætte støvede tanniner, er et flot sted.

Weingut Dorli Muhr Blaufränkisch Ried Spitzerberg 2011. Tæt mørk duft, liljer, liflige røde kirsebær, bitre vilde bær. Saftig og slank med ren og skær frugt, med glathed, de fineste tanniner, en god syre og tørt finish. Lette kanel- og nellikenoter i finishen. Fornem.

Weingut Netzl Cuvée Anna-Christina Ried Bärnreiser 2012. Dejlig duft, som er tæt af mørk chokolade og tørrede bær. Blødsøden i munden med fyrig krydring og moden mørk frugt, flot integrerede tanniner, meget tilfredsstillende mundfuld.

Overrækkelse af æresmedlemsskaber. Michael Moosbrugger med Willi Bründlmaye, Gerhard Tragauer, Gerald Malat, Kurt Koerbler, Karl Jurtschitsch, Josef Mantler, Josef Hiedler og Peter Dolle. Foto: Anna Stöcher

En sjælden fornøjelse var det. Skål for de første 30 år!

Flaske: Grüner Veltliner Spätlese 1992
Vinhus: Weingut Loimer  
Oprindelse: Kamptal, Østrig  
Drue: Grüner Veltliner  
Jordbund: Gnejs, løss og lehm
Dyrkning: Økologisk  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Store egetræsfade  
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%  
Importør: Österreich Vin
(senere årgange)  
Pris: cirka 300,-  

Den hvide Barolo?

“Jeg har altid været fascineret af Riesling. Dens elegance, dens egenart, dens kompleksitet. Jeg vil ligefrem vove at kalde den en hvid Barolo, for jeg mener, at det er muligt at opnå samme tilfredsstillelse fra stor Riesling som man kan få fra stor rød Nebbiolo.”

Ordene er Sergio Germanos, og havde han ikke tilhørt toppen af producenter i Barolo-kommunen Serralunga d’Alba, ville de fleste nok have fundet sammenligningen en smule overdrevet og måske affeje den som en overmodig germanofils agitation. Men det germanske ligger alene i efternavnet, og manden ved, hvad han taler om— ikke mindst fordi han selv laver en af Italiens bedste Riesling-vine Hérzu i Alta Langa sydvest for Serralunga d’Alba.

Det er en Riesling, som i duft, smag og struktur måske slægter sine østrigske snarere end sine tyske versioner på, med moden frugt, fornem fylde og stor længde. Farven er helt lyst sølvgrå. I næsen er der først en frisk og flintet note, med kølig bjergbrise, jasmin, bivoks, kold fersken og lime, dybere nede lette petrolske og røgede noter. I munden er den sprød og frisk, med velintegreret syre, rig fylde og fløjlet blødhed; smag af sødmefulde kerne- og stenfrugter, pære, fersken og et svirp moden limesaft. Mildt urtet med tørt, salt finish, og frugten bliver hængende længe. Lækker tekstur, flot fokuseret og med brillant balance.

Årgangsvariationer byder på den ene side på mere svirpende syre og mere mineralsk kant, på den anden side mere fylde, eksotisk frugt og pikant krydring. Smager man årgange med flere år på bagen, forsikres man om et fint udviklingspotentiale, og ad åre udvikles spændende noter af kandiseret citrus, basmatiris, safran og røgelse. Så alt efter årgang og personlig smag skulle der være vin til såvel fisk og skaldyr som og ikke mindst risotto.

“Alta Langa Riesling er helt åbenlyst noget andet end en klassisk tysk Riesling,” fastslår Sergio Germano, “men heldigvis bibeholder druen sine typiske karaktertræk her. Den er umiddelbart genkendelig, selvom den har helt andre vækstforhold her. Selvfølgelig er den anderledes end en tysk Riesling, for jordbunden her er rigere og giver vine med en rigere struktur og mere volumen.” Han uddyber:

“Alta Langas karakteristiske kalksten giver vinen sin mineralitet, sin salinitet og sin store længde. Luften her har en næsten maritim karakter grundet fugten fra Tanaro-floden, som flyder 100-300 under vinmarken. Det mikroklima sikrer friskhed og syre, men skaber også gode betingelser for botrytis. Mange vinbønder ville prise sig lykkelige for det, men jeg var faktisk en smule ængstelig i begyndelsen. Nu håber jeg bare, at den fortsætter med at trives der, for en smule botrytis giver aromatisk kompleksitet og karakter, som klæder Riesling.”

Om vinens særprægede navn beretter han følgende: “Den lokale dialekt omkring Ciglié er anderledes end Serralungas, og da jeg første gang stødte på ordet ‘hérzu’ her blev jeg taget på sengen; men samtidigt nysgerrig. Jeg fandt ud af, at det betød ‘stejl’ eller ‘skråning’, og så besluttede jeg at kalde vinen det.” Vinmarkerne befinder sig nemlig i 500-570 meters højde, på stejle sydvendte skråninger. Skråningerne, den kalkholdige jordbund og det kølige vejrlig i Alta Langa er desuden velkendt som grobund for Piemontes bedste mousserende vine. Men Riesling opnår altså også nobel karakter her… en smule som en Barolo. “Det er en vin, der deler vandene. Enten elsker du den eller omvendt har du det stramt med den. Den fordrer noget af dig.”

Ettore Germano, tradition og evolution

Vinhuset Ettore Germano er grundlagt i 1856 og har været i familiens besiddelse lige siden. I begyndelsen solgte man sine druer til andre producenter, men siden 1993 har Sergio Germano udelukkende beskæftiget sig med egenproduktion. Sergio laver klassiske Serralunga-vine med stor indlevelse— fint strukturerede og subtilt komplekse Baroloer fra Prapò, Cerretta og Vigna Rionda; men det lader han ikke stå i vejen for samtidigt at lave hvide og mousserende vine på Chardonnay og Riesling. En forpligtelse på tradition tvinger ham heller ikke til blindt at acceptere konventionel skik og brug: Han flasker skamløst alle sine hvidvine med skruelåg og har i en årrække aftappet en lille del af sine Baroloer med samme lukkemekanisme for at se, hvordan de udvikler sig over årene med skruelåg i stedet for kork— og de foreløbige resultater skuffer ham ikke. Som i de hvide bevarer skruelåget bedre vinens fine aromatik, men modsat konventionel visdom stopper den ifølge Germano ikke modningen; den sker blot i et anderledes adstadigt tempo. Så med tiden ser vi måske en Cerretta eller en Vignarionda på markedet med skruelåg…

Sergio har endvidere en særlig interesse i den lokale grønne sort Nascetta, som han han blandt andet vinificerer på amforaer. Den giver vine med en ret frisk og frugtig karakter, masser af æble og kvæde, og når den er bedst giver den delikate noter af akacie, citron, rosmarin og salvie. Hvis Riesling er hvidvinens svar på Nebbiolo, må Nascetta være dens charmerende Barbera.

Det er ikke kun i sit vinsortiment, Sergio Germano stræber efter mangfoldighed. Biodiversitet i og imellem markerne ligger ham på sinde, og siden 2016 har han dyrket i overensstemmelse med det bæredygtige piemontesiske omlægningsprogram VITA – VITicoltura Armoniosa, som lægger særlig vægt på manuelt arbejde i vinmarken; naturligt grønt bunddække mellem rækkerne; jordberigelse via bælgplanter og korsblomstrende planter for at opbygge naturlige kvælstofbeholdninger i jorden; biologisk bekæmpelse af skadedyr ved brug af feromoner; og forsøg på reduktion af brugen af kobbersulfat; samt reduktion i vand- og energiforbrug i kældrene. Små skridt men i den rigtige retning.

Druerne til Hérzu er høstet ved håndkraft i småkasser; med langsom pneumatisk presning og kølig gæring på ståltanke. Ingen malolaktisk gæring, men vinen mildnes af små fem gram restsødme. Resultatet er en righoldig Riesling i flot balance og ifølge Ian d’Agata “måske Italiens bedste Riesling.”

Flaske: Hérzu 2020  
Vinhus: Ettore Germano  
Oprindelse: Piemonte, Italien  
Drue: Riesling  
Jordbund: Kalkholdig silt og kalksten
Dyrkning: Bæredygtig  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Ståltanke  
Lukning: Skruelåg  
Alkohol: 12,5%  
Importør: Sydhavnens Vinbar
Pris: 275,-

Škrlet Fever

Sjælden men spændende og smuk. Škrlet er en gammel sort fra Kroatien, som næsten gik tabt i jugoslavisk tid, men nu er tilbage. Den er en diva i vinmarken, men lykkes anstrengelserne, giver den en fint blomsterduftende, saftig og syrerig hvidvin, og det sikrede dens overlevelse i små familievinbrugs marker i den lille kroatiske indlandsregion Moslavina. I dag er den igen tiltagende i betydning— med knapt 100 hektarer har den nu kæmpet sig op fra nær udryddelse.

En af druens forkæmperne er unge Tomislav Voštinić, hvis vinhus Voštinić-Klasnić ligger i de bølgende bakker uden for byen Ivanićgrad, og en af de mest markante vine på sorten er familiens arkiv-udgave fra den fornemme årgang 2012. Året gav perfekt modnede Škrlet-druer, og efter små ti år er den stadig frisk og fuld af modne ferskner, abrikoser, ananas, kandiseret citrus og små strejf af hvide blomster, bivoks og petroleum. Druerne er dyrket økologisk, gæret med en del af skallerne i tre uger og modnet halvandet år, dels på træfade, dels på ståltanke. Mindeværdige dråber, forår og sommer på flaske!

Moslavina

Moslavina er et naturskønt område langs Sava-floden syd for Zagreb. Klimaet er kontinentalt med store forskelle mellem dag og nat og naturligvis varme somre og kolde vintre. Et klima primært meget velegnet til hvidvin, som her udviser en frisk og livlig karakter.

Området har lang tradition for vinavl. Første dokumenterede omtale går tilbage til romersk tid under kejser Claudius, hvor der blev skrevet om legionærernes vin fra Siscia og skråningerne af Mons Claudius— det er de gamle navne for nutidens Sisak og Moslavačka Gora; og nogle af områdets bedste beliggenheder er netop de sydlige skråninger af Moslavina-bjergene, særligt omkring byerne Voloder og Ivanićgrad. I middelalderen var det kirken og klostrene, som stod for vinavlen, og senere spillede adelen, især den grevelige ungarske Erdödy-familie, en stor rolle. Således er en gammel tradition overleveret til moderne tid; og områdets gamle sorter og stilarter overlevede med nød og næppe strabadserne i jugoslavisk tid.

I langt højere grad end de andre vinområder i det kroatiske indland har Moslavina bevaret en række indfødte lokale sorter som sine vigtigste— hvorimod andre centraleuropæiske og internationale sorter kun spiller en ganske begrænset rolle. Det skyldes med stor sandsynlighed selve indretningen af det lokale vinbrug. Vinmarkerne er mange og meget små, og de er fordelt mellem mange familier. Denne fragmentering har forårsaget en ret ringe repræsentation af Moslavina-vine på det større marked, så vinsalget er foregået lokalt og ellers centreret om byen Sisak. Den manglende markedsandel og efterspørgsel udefra har dog ikke kun været af det onde, for den traditionelle beplantningsmetode med små spredte parceller har med stor sandsynhed været den afgørende faktor for bevarelsen af gamle sorter som Škrlet og Dišeća Ranina. Desuden dyrkes Moslavac (synonym for Furmint) og Graševina (det kroatiske navn for Welschriesling), som begge også er gamle i gårde.

Ikke skarlagensrøde men gyldne Škrlet-druer i aftensol. Foto: Voštinić Klasnić

Škrlet

Navnet Škrlet er formentlig afledt af det tyske scharlach (skarlagensrød), da druerne udvikler rødlig-violette fregner på de sider, der er udsat for direkte sol; svarende til det udslæt, der opstår ved skarlagensfeber, en streptokokinfektion, som heldigvis ikke har yderligere med vinen at gøre.

Škrlet giver fra naturens hånd god syre, forholdsvist lavt ekstrakt og moderat alkohol. Det resulterer traditionelt i lette og friske vin med en delikat, frugtig karakter: Som regel mildt blomsterduftende, med frisk frugt som æbler, pærer og citrus i smagen, ofte med strejf af friske og tørrede krydderurter og ofte med stenede, mineralske noter. Ikke en verden til forskel fra østrigske klassiskere som Grüner Veltliner og Riesling men alligevel anderledes.

Der findes flere forskellige kloner. Škrlet Zeleni (den grønne) er frodigere og yder mere, mens Škrlet Žuti (den gule) giver lavere udbytter men af højere kvalitet. For godt 15 år siden påbegyndte man en seriøs klonal selektion, og fremover vil vi formentlig se et yderligere løft af kvaliteten som følge af denne indsats. For der hersker stolthed om den lokale specialitet, og ikke mindst den yngre generation har set sig glad på den. Således arbejder også den unge økologiske vinmager Ivan Kosovec på en yderligere udbredelse og anerkendelse af sorten, som han laver livlige af, til dels med brug af skindkontakt; og blandt de øvrige vinhuse i området, der kaster gode eksemplarer af sig, må nævnes Ilovčak, Klet Romić, Kosovec, Lagena, Vina Glavica, Vina Košutić, Vinarty.

Familien Voštinić har dyrket vin siden 1936, hvor oldefaren plantede sine første vinstokke. I dag er den selvsamme vinmark udvidet til 3,5 hektarer, takket være Tomislav Voštinić, som sender takken videre til sin bedstefar Klasnić, som han har fået sin glæde ved vinen fra. Tomislav har tilføjet sin bedstefars navn til vinhuset for at understrege arven og familietraditionen, som er tæt forbundet til Škrlet, som de sender på markedet dels som en forfriskende hverdagsvin, dels den senere høstede selektion Unikat, foruden en orange udgave under navnet Natur og den mousserende Fraktal; og i særligt gode år den langlivede Arhiv. Årgang 2012 er forsynet med både Tomislavs fingeraftryk på lakseglet og bedstefar Klasnićs håndskrevne noter på etiketten; så man fornemmer, det er hjerteblod, der er i flasken.

Flaske: Arhiv 2012  
Vinhus: Voštinić-Klasnić  
Oprindelse: Moslavina, Kroatien  
Drue: Škrlet  
Jordbund: Kalkholdig lehm
Dyrkning: Økologisk  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Ståltanke, store træfade  
Lukning: Korkprop, voksforseglet  
Alkohol: 12,8%  
Pris: cirka 200,-

Pletfri dalmatiner

Rødviolet, blålilla, dybblå. Allerede etiketten vækker mindelser om aftenrøden over Adriaterhavet; og en sommerlig duft af røde roser og kirsebær følges op af en saftig mundfuld syrligtsøde hindbær, morbær og kirsebær og en kompleks, sødmefuld eftersmag af figner, svesker, peber og kanel. Kompleksitet, balance, elegance… et rent pletskud! Der er med andre ord ikke en finger at sætte på den dalmatiske rødvin Kaamen II, som er resultatet af et ret nyligt samarbejde mellem en flok unge venner og nogle meget gamle vinstokke.

2020 viste sig som et vendepunkt i mange menneskers liv, da corona-pandemien rasede kloden rundt og brat lukkede de fleste lande ned i kortere eller længere perioder. Nogle blev fanget på udebane; mange måtte på ubestemt tid arbejde hjemmefra, i det omfang de overhovedet havde mulighed for at arbejde; og atter andre benyttede lejligheden til at slippe ud af trædemøllen og stikke af fra såvel hverdagens som storbyens jag. Men nogle gange viser lediggang sig ikke kun som roden til alt ondt, for den kan af og til føre til fornyet energi og nye engagementer. Det var sådan, scenen blev sat for et af Kroatiens nyeste og mest spændende vinprojekter, Vinas Mora, “vine fra havet”, et samarbejde mellem vinrødderne Krešo Petreković og Niko Dukan med base ved byen Primošten midt på den dalmatiske Adriaterhavskyst.

Set fra oven: Selve byen Primoštens hjerte ligger som en lille halvø lige ud for den dalmatiske kyst, kun forbundet af en smal tange. I oplandet ligger vinmarker på den karge klippejord.

Vine fra havet

Kroatiens kystlinje tæller 1.777 kilometer ned langs Adriaterhavet. Strækningen er desuden spækket med store og små øer, 718 styks, hvoraf mere end 50 har faste beboelser. Dermed overgås det kroatiske øhav i Middelhavet kun i antal øer af det græske. Allerede i antikken ankom græske kolonialister til området og kickstartede en lang tradition for vinavl; og som følge af den lange tradition, de gunstige dyrkningsforhold og de delvist isolerede forhold ved kysten og på øerne, er Dalmatien den dag i dag et sandt skatkammer af særegne og sjældne lokale druesorter. Mange dyrkes kun ekstremt lokalt, på en enkelt ø eller et enkelt stykke land.

Dalmatien er en forholdsvist smal stribe kystland med tilhørende øer, som i nord strækker sig fra øen Rab og omkring byen Zadar og ned til Dubrovnik og Kotorbugten i syd. Største by langs kysten er Split, som ligger cirka midt på strækningen. Klimaet er klassisk Middelhavsklima, altså kystnært, subtropisk klima med meget varme og solrige somre. Jordbundsforholdene er også kystprægede, det meste af områdets land er hævet havbund, præget af karst, kalksten og sandsten.

At himmel og hav mødes her langs kysten er formfuldendt gengivet på Vinas Moras vines etiketter, som i simple men smukke penselstrøg viser farverne over Adriaterhavet i horisontale striber; en smule som østrigske Sepp Musters ligeledes smukke og ikoniske labels.

Sidegade i Primošten, og om sommeren er det lige til at holde ud…

Vine af sten

Vinas Mora har til huse nær den klassiske kyst- og vinby Primošten, som ligger mellem Split og Šibenik i den nordlige del af det centrale Dalmatien; og her er Vinas Mora opstået som en forening af stærke internationale og rodfæstede lokale kræfter.

Krešo Petreković er kendt som vinimportør i New York, hvor han længe har slået sine folder og forsynet amerikanerne med gode vine fra Kroatien og det øvrige Sydøsteuropa hos Zev Rovine Selections i Brooklyn. Desuden har han opstartet sit eget garagevineri, Podrum Franjo, i det kroatiske indland, godt 50 km fra Zagreb, med en naturlig forlængelse af den bondevin, han oplevede sin far lave some barn. I begyndelse af corona-krisen befandt Krešo sig i en slags ufrivilligt eksil langs kysten ved Primošten, et sted, han havde besøgt gennem mange år, og hvor han ofte havde drukket adskillige rødvine på den lokale Babić-drue. Da smagte han et endda ganske glimrende eksemplar fra noget så simpelt som en umærket plastikdunk— en vin, der siden viste sig at være lavet af vinbonden Neno Marinov. Et besøg kom i stand, og kort tid efter begyndte Petreković at eksportere Marinovs vine til USA. Kort tid senere skulle det så blive til et egentlig samarbejde mellem de to.

De lagde ud med at grundlægge landbrugskooperativet Motika, hvor de overtog faciliteter fra storproducenten Vinoplod, et tidligere kooperativ, i den nærliggende by Šibenik; og så indkøbte de ellers talrige tons Babić og andre indfødte druer fra en række lokale vinbønder og gik i gang med at vinificere dem på klassisk håndværksmæssig vis. Siden kom vennen Niko Ðukan til, som står for biksen til dagligt.

Niko Ðukan er kendt for sammen med Marko Kovac at stå bag Label Grand, som organiserer den årlige vinsmagning Karakterre i Wien og siden New York, hvor håndværksvinbønder fra det centrale og østlige Europa skænker naturvin i stride strømme. Desuden distribuerer han vin via Terrible! i Frankrig samt i fjernøsten efter mange års globetrotteri og fødderne i de fleste vinregioner verden rundt. Cirklen sluttes nu med hjemmelavede vine fra hjemlandet. Druerne kommer dels fra højtliggende terroirs i nogle af de ældste vinmarker i baglandet bag Primošten (Jasenovik, Široka og Trovrh) samt fra kystområderne (Bucavac, Gaj og Strane), og adskillige vinbønder er engageret (Nino Marinov, Stipe Gašperov og Ivo Matošin m.fl.), opmuntret af kyndig hjælp til økologisk og bæredygtig dyrkning samt en god pris for druerne.

Mager klippejord præget af grove sten samt en lang og solrig vækstsæsonen med lav nedbør resulterer i en langsommelig modning af sunde druer. Udkommet er kraftfulde men alligevel elegante og milde vine, der perfekt afspejler både Babićs sortskarakter og det terroir, den vokser i.

Vinas Moras basiscuvée er Barbba, et blend af de blå druer Lasina og Plavina og de grønne Debit og Maraština, høstet fra marker omkring Šibenska Dubrava og Oklaj; og det er sand bællevin i ordets bedste betydning. Den slags vin, man uden videre bekymringer kan læske sig med i aftensolen ved kysten. Næste vin i rækken er Andreis, hvortil Babić-druerne er høstet rundt omkring Primošten, først og fremmest fra Jadrtovac. Med en let grønurtet og rødbærret duft, og en saftig, græsset og frisk bærfrugtig smag, støvet stof og fine tanniner. Tydelige naturvinsnoter især i næsen men ikke noget, der burde kunne skræmme mennesker med smag væk.

Kaamen I er ren Babić fra tre vinmarker ved Šibenik en smule inde i landet: Blizina, Bristivica og Vinovac. Friskfrugtig med kirsebær i forgrunden, flot stoflighed, mineralsk spil i dybden og tørt finish. Nu begynder det at lige noget seriøst.

Kaamen II er ligeledes ren Babić men fra to højere beliggende marker, Kruševo og Široki. Mere intensitet og kompleksitet og som nævnt “en sommerlig duft af røde roser og kirsebær følges op af en saftig mundfuld syrligtsøde hindbær, morbær og kirsebær og en kompleks, sødmefuld eftersmag af figner, svesker, peber og kanel.” Fine tanniner og et let salt svirp til sidst, smukt balanceret og ganske enkelt enormt behagelig at drikke.

Kaamen III er kun akkurat kommet på flaske i løbet af sommeren og er endnu ikke smagt fra denne kant… men den er, som becifringen antyder, tænkt som topvinen kvalitativt og ikke mindst i den konkrete betydning, at druerne stammer fra den højest beliggende mark, Kamena Suza— “en vinmark, hvor det forekommer utroligt, at nogen ville plante noget som helst, endsige få succes med det. Forestil dig, at vinstokke vokser på sten, der skal brydes i hånden, at vinstokkene skal vandes i hånden, og at ingen nymoderne mekanisering i et sådant terræn kan gøre dit arbejde lettere.” Det er det, der hedder menneskelig vilje og naturnært vinbrug!

Vine på Babić

Dalmatiens mest udbredte og berømte drue er uden tvivl Plavac Mali, en drue, der giver mægtige, meget mørke og modent frugtige vine med høj alkohol og formidable tanniner. De kraftigere rødvinsdruer har i det hele taget godt hold i området. Den herostratisk berømte Zinfandel har sågar sin oprindelse her, under det nådesløse navn Crljenak Kaštelanski og det kun en kende mere mundrette Tribidrag. Herfra har den gjort rejsen over Adriaterhavet til det sydlige Italien; og sandsynligvis via Wien over Boston til Californien. Plavac og Crljenak er begge fjernt beslægtet med den mere balancerede Babić, som har sit historiske epicentrum omkring Šibenik og Primošten nord for Split. Kendes under det lokale navn Rogoznička ved Rogoznica. Den er i øvrigt ikke identisk med dens næsten navnesøster Babica, som dyrkes omkring Kaštela (og derfor også kaldes Kaštelanska, i lighed med Crljenjak fra samme nabolag).

Babić dyrkes officielt ikke på meget mere end 600 hektarer, men den dukker op i gamle blandede beplantninger adskillige steder i Dalmatien, og der gemmer sig måske mere af sorten rundt omkring registreret under andre navne. Dens vækst er stabil, og den kan give gode udbytter. Modner forholdsvist sent og har en vis tendens til botrytis.

Plantes den på flade arealer med frugtbar jordbund, bliver vinen sædvanligvis ganske ordinær. Omvendt giver den særdeles interessante vine på de karge og ret golde stenskråninger ned mod havet. Især hvis udbytterne holdes i ave. I lighed med Plavac Mali har den altså brug for sol, sten og små udbytter for at lykkes. Men i modsætning til Plavac Mali bevarer den uden problemer sin syre selv i de varmeste somre. Den når nemt op på syv gram per liter, hvilket giver vinene en meget mere livlig og spændstig karakter. Som ung vin har den af og til en grønlig, herbal og vegetal karakter, i modnere og mere modnede vine slår den dog helt over i brombær, morbær, blommer, svesker og figner.

Vinas Mora fanger essensen af druen, stedet og tidsånden. Det er havfrisk, solmoden og særdeles let drikkelig rødvin, som emmer af kompetent håndværk og stærkt terroir.

Flaske: Kaamen II 2020  
Vinhus: Vinas Mora  
Oprindelse: Dalmatien, Kroatien  
Drue: Babić  
Jordbund: Sand, kalksten
Dyrkning: Økologisk  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Store træfade  
Lukning: Korkprop, voksforseglet  
Alkohol: 12,5%  
Importører: Österreich Vin
Simply Grapes
Pris: 350,-