Alkymistens værksted

Der er intet synderligt alkymistisk over Fritz Salomon. Manden er faktisk særdeles jordbundet i mere end én forstand: Ikke alene er han beskeden, stilfærdig og venlig, han er også en engageret og dygtig vinbonde med begge ben solidt plantet i den østrigske løss.

Familien Salomon har gennem generationer drevet Gut Oberstockstall ved Kirchberg am Wagram, cirka en halv times kørsel nordvest for Wien. Barokslottet har været i familiens eje siden 1857, og ejendommen drives i dag som fuldgyldigt landbrug, vinbrug og gæstgiveri. Slottets historie trækker tråde tilbage til 1135, og det var i kirkens hænder frem til 1803. Fra kirkens tid stammer også et middelalderligt alkymiværksted, som blev afdækket i 1980 - verdens største sådanne fund faktisk med flere tusinde genstande. De første rester fandt Fritz Salomon allerede som barn.

Den største opdagelse at afdække her er dog Oran, Fritz Salomons egen opfindelse, en frugtig orangevin gæret på Grüner Veltliner, Riesling og Traminer og tappet på smukke, sorte lerflasker.

Fritz og Birgit Salomon har siden 1997 drevet vingården på Gut Oberstockstall. Samklangen mellem menneske og natur er en mærkesag, og siden 2010 er vinbruget biodynamisk certificeret
 

Gut Oberstockstall ligger i Wagram og nyder godt af dette områdes særlige kendetegn: Bakkede løssjorde aflejret da gletscherne smeltede efter sidste istid. Det giver glimrende betingelser for især Grüner Veltliner, men på Oberstockstalls marker findes også Riesling, Traminer, Chardonnay, Pinot Noir og Zweigelt. Der vinificeres fortrinsvis mark for mark, og anbefales kan især Grüner Veltliner fra Brunnberg og Maulbeerpark. Andre spændende projekter er en Sekt og Oran(ge).

Agtelse for traditionen og respekt for naturen står centralt for familien Salomon. Gæstgiveri, vinstue og restaurant holdes stadig i renæssancestil; og den biodynamiske drift i markerne var snarere en naturlig videreudvikling end en omstilling af arbejdet. Mennesket er kun en lille del af naturen, og et samarbejde med samklang mellem menneske og natur må betyde, at mennesket indretter sig og er naturens tjener - ikke omvendt. Det betyder ifølge Fritz Salomon også, at hovedvægten naturligvis lægges på arbejdet i vinmarkerne. Det er her, og ikke i kælderen, at den virkelige magi opstår. Naturgødning, kompost og urtepræparater tilberedes på gården af egne afgrøder og fra egne dyr. Samme tankegang følges for øvrigt i husets restaurant: I videst mulig udstrækning bruges egne råvarer og serveres hjemmelavede produkter. Selvgjort er velgjort; men selvom der følges foreskrifter og bygges videre på traditionen, er der også plads til innovationer.

Oran er en cuvée af 50% Grüner Veltliner, 45% Riesling og 5% Gelber Traminer. Grüner Veltliner bliver selekteret fra marken Brunnberg, en solbeskinnet løssterrasse midt i Wagram; Riesling fra Tobel, en højtbeliggende og vindblæst mark vest for Kirchberg; samt en mindre mængde Traminer. Alle er massale selektioner plantet af bedstefaren Franz Salomon. Siden 2014 har cuvéen indeholdt et mindre kvantum Chardonnay.

Oran 2013 er en virkelig vellavet og delikat orangevin. En pikant grundtone af grapefrugt slås an fra først i duften til sidst i smagen, og ellers er der saftig pære, kvæde og abrikos med små anslag af bergamot, kinin og friskkværnet peber. Sprød, livlig, med gnistrende syre og fine, theagtige tanniner, pæn fylde. Vinen åbner op efter noget tid i glasset og afslører en moden fylde og flot kompleksitet. Store glas og en serveringstempetur på omkring 10-12 grader kan anbefales.

Første flaskede årgang var 2013. Druerne blev høstet manuelt i små kasser, afstilket og nænsomt presset. Gæringen startedes spontant, skindkontakten varede en god uge. Efter presning og endt gæring blev vinen lagret to år på bundfaldet, 2/3 på træfade, 1/3 på ståltanke. Sammenstukket og flasket ufiltreret. Fritz Salomon foretrækker at arbejde med små mængder sulfitter, og bl.a. derfor lagrer hans vine ofte længe på gærresterne.

Fritz Salomon har med andre ord fundet de vises sten til at forvandle de grønne druer til gyldne dråber.

Flaske: Oran 2013  
Vinhus: Gut Oberstockstall  
Oprindelse: Wagram, Østrig  
Druesorter: Grüner Veltliner, Riesling, Traminer  
Dyrkning: Biodynamisk  
Vinificering: Spontangæret, en uges maceration  
Lagring: Store egetræsfade, ståltanke  
Lukning: Korkprop  
Alkohol: 12%  
Pris: Cirka €30  

Mere skum

Sprudlende og levende, snurrig men snorlige. Det er interessant, at de gamle forfædres oprindelige metode til at fremstille skummende vin kan bringes i sin højeste potens af to unge damer i første forsøg - for det er lige præcist den bedrift, to østrigske søstre har begået som kronen på værket i en ny vinserie.

Susanne og Stefanie Renner, årgang 1987 og 1991, havde umiddelbart ikke planer om at overtage familiens vingård, det velrenommerede Weingut Renner i Gols. Da de nåede skælsår og alder, flyttede de til Wien og gik egne veje med uddannelser inden for henholdsvis design og jordbrug. Men med sig hjemmefra havde de en fortsat forkærlighed for vin, som stændigt bragte dem tættere på branchen. Så tanken spøgede alligevel i baggrunden; og efter diverse praktikophold i det store udland hos Matassa, Shobbrook Wines og Testalonga var de to klar til kamp. En forudsætning var dog, at de ikke kun skulle overtage og videreføre men også sætte deres eget i gang. Forældrene Helmuth og Brigitte var med på idéen og bakkede op om en stykvis overtagelse: I 2014 indgik de et samarbejde og allerede i 2015 lancerede søstrene deres egne vine under navnet Rennersistas. Urbane og internationale i stil og samtidigt lokalt forankrede og helt nede på jorden.

Ingen rysten på hånden: Med selvsikkerhed gik de til arbejdet med deres egne idéer: Væsentligt tidligere høst for at bevare optimal friskhed i vinene; udvidet skindkontakt til de hvide vine; og en total forladen sig på naturgær og nul sulfitter, så vidt det er mulgt. Heller ingen rysten på hovedet fra fædrende side, det blev ved en rynket pande og et par enkelte søvnløse nætter - resultaterne talte for sig selv. Mere naturnær vitikultur og vinifikation er heller ikke Helmuth Renner fremmed som medstifter af vinmagergruppen Pannobile i 1994. I 2012 omlagde de til økologisk dyrkning, en udvikling søstrene nu vil søge at føre videre til biodynamik.

Rennersistas laver livlige, legesyge vine - med ungdom og galskab men først og fremmest indlevelse og en erfaring, der forekommer imponerende, deres unge alder taget i betragtning. Tom Lubbe fra Matassa skulle efter sigende have kvitteret med et "This is damn serious stuff" ved første smagning af resultaterne. Han har desuden fået dedikeret vinen Waiting for Tom til sig, ligesom far Helmuth får en hilsen med In a Hell Mood - et succesfuldt generationsskifte skal selvfølgelig fejres med bobler.

In a Hell Mood er en usædvanligt velbalanceret og kompleks pet nat: Lys gylden farve med lette kobberreflekser, et tæt og knitrende skum og en mild duft af citrus løfter sig fra glasset. Skummen er vedvarende, boblerne sprøde og smagen syrefrisk, mild og rund, med vandmelon, modne sommerbær, rødgrød med fløde og Kongen af Danmark bolcher. Der er et nærmest burgundisk rafinnement, hvilket måske især skyldes druerne - Pinot Noir og Chardonnay - og den kyndige behandling i kælderen: Presning af hele klaser, spontangæring på store, gamle fade, nøjsommelig overvågning af gæringen og flaskning på det helt rette tidspunkt - og syv måneder på flasken før degorgering.

De har ramt den helt rigtigte balance med boblerne. Det er en meget ren og klassisk vin, selvom den er fremstillet uden brug af moderne teknikker eller tilsætning af sulfitter. Det er vin, man kan og bør servere for folk, der siger, de ikke kan lide naturvin. Det er vin, man kan og bør servere for folk, der siger, de ikke kan lide pet nat. 

Flaske: In a Hell Mood 2016  
Vinhus: Rennersistas  
Oprindelse: Burgenland, Østrig  
Druesorter: Pinot Noir, Chardonnay  
Dyrkning: Økologisk  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Syv måneders flaskelagring  
Lukning: Kapsel  
Alkohol: 11%  
  Importør: Österreich Vin  
Pris: 225,-  

750 cl Wien

Vinmarker midt inde i en storby? Det lyder måske usædvanligt eller usandssynligt, men i Wien er det virkelighed, faktisk med 637 hektar. Østrigs hovedstad har som den eneste i verden en nævneværdig vinproduktion inden for bygrænsen; en produktion der spiller en ikke ubetydelig kulturel, kommerciel og økonomisk rolle for byen. Wiens vinmarker er altså ikke blot en turistattraktion, der fremstilles rent faktisk kvalitetsvin i større mængder. Store dele drikkes på byens beværtninger, men flere fine flasker finder også vej udenbys, og Hajszan-Neumann er en gammel kending, der er ny på det danske marked.
 

Vinens hovedstad

Egentlig burde det ikke komme som en overraskelse: Wien ligger langs Donau og midt imellem Østrigs mest kendte vindistrikter. Her langs Alpernes sidste udløbere er både jordbundsforholdene og klimaet særdeles velegnet til vinavl. Klimaet er kontinentalt med alt, hvad det indebærer: Kolde vintre og lange, solrige somre. Vestenvinde fra Alperne og nordenvinde fra Wienerwald og det bøhmiske højland holder området køligt, mens Donau og lune østenvinde fra den pannoniske slette moderer temperaturerne. Vejrforholdene begunstiger dermed både ranke, elegante vine og vine med større modenhed og fylde.

Jordbunden er som så mange andre steder i Østrig præget af löss og lehm, men flere foreskellige geologiske formationer mødes i området, og alt afhængigt af hvor man befinder sig i byen, finder man sandsten, kalksten eller tungere jorde af flysch, mergel og ler. Forskellige druesorter og vintyper trives derfor inden for det relativt lille område. Der dyrkes Grüner Veltliner og Riesling såvel som Pinot-sorterne og flere forskellige lokale og internationale druer. Forskelligartethed er en forudsætning, og det gør sig mere end noget andet gældende i den vin, der nok bedst betegnes som den mest autentiske Wienervin.

Wiener Gemischter Satz er signaturvinen, byens særlige specialitet inden for vinbrug, en i Wien overvintret tradition for at plante polyvarietalt, dvs. med flere forskellige sorter side om side i den samme mark, som siden høstes samtidigt og gæres sammen. Hver druesort bidrager med sin egen karakter og sætter et fingeraftryk på den færdige vin. Ingen får dog lov at tage overhånd, og samspillet mellem de forskellige sorters udtryk og de forskellige modenhedsgrader, de har opnået, smelter sammen og skaber et samlet udtryk. Det sure, det søde, slanke, det fyldige, det undermodne, det overmodne, modsætningerne mødes og afbalancerer hinanden. Helheden bliver mere end summen af delene.

Udsigten ud over Donau og sydøst ind over Wien - og med marken Weissleiten i ryggen

Sædvanligvis dyrkes, høstes, presses og gæres de enkelte druesorter separat, før de eventuelt blandes og flaskes. Men til forskel fra en sådan cuvée, hvor man stikker produktet af markernes afgrøder sammen i kælderen, begynder blandingen med Gemischter Satz allerede i marken; og det er fra naturens hånd, at blandingsforholdene og balancen bestemmes.

Men er det besværet værd? I nyere tid har vi vænnet os til monovarietale beplantninger og sortsrene vine, ikke mindst i Østrig, så hvorfor gør man det modsatte i Wien? Men faktisk gør Wienerne egentlig bare, hvad man har gjort mange steder i tidligere tider. Polyvarietale marker har været reglen frem for undtagelsen - før ampelografiens systematisering af sorterne og moderne vin- og planteskoler udbredelse af monovarietale beplantninger. Det var først og fremmest en helgardering mod vind og vejr og tidernes mulige ugunst: Forskellige sorter blomstrer, sætter frugt og modner på forskellige tidspunkter. Det minimerede risikoen i forhold til vejret og sikrede stabilitet i produktionen og pæne udbytter. Hvad angår en sådan vins kvalitet, vil man på et givet høsttidspunkt have opnået forskellige modningsgrader i marken. Det giver vinen et spænd mellem forfriskende syre fra de knapt så modne druer mod en eksotisk fylde og smag fra de meget modne. En bivirkning er derfor en vin med en vis kompleksitet og karakteristisk struktur.

Den sikre satsning og karakteristiske smag slog dog ikke til i længden, for mere moderne dyrkningsformer indfandt sig, og enkeltsortsbeplantninger og sortsrene vine kom på mode. De blandede beplantninger overlevede i Wien (og få andre steder) men blev mere et nostalgisk klenodie eller slet og ret degraderet til billigvin, den man nøjedes med at skænke direkte på vingården. I en periode var vin fra Wien så godt som udelukkende noget, man fik i vinhusenes gæstgiverier, de såkaldte Heurigen eller Buschenschänke.

Det ændrede sig i 1990’erne, da en yngre generation af vinmagere satte sig for at genrejse Wien som klassisk vindistrikt - og med tiden også give den traditionelle vin, Wiener Gemischter Satz, en ny chance. Det vinøse Wiens seniorborgere, Franz Mayer, Hermann Prager og andre, havde længe talt om, hvor gode disse vine kunne være. Nu kom tiden til at bevise det.

I 1994 tog Richard Zahel et afgørende skridt og sendte en dyr flaske på markedet mærket Wiener Gemischter Satz. Fritz Wieninger fulgte trop med en overraskende god flaske fra Nussberg, og en bevægelse tog form. I 2006 grundlagde Wieninger og fem andre af byens mest ambitiøse vinhuse WienWein for at skabe et stærkt brand at markedsføre deres vine under. Arbejdet gav pote og affødte anerkendelse - nationalt og internationalt. I 2008 besluttede Slow Food at give det prestigiøse Presidio segl til Wiener Gemischter Satz - som en bevaringsværdig praksis og vin, der gemmer på en særlig smag. I 2009 fulgte så en EU-forordning, der gav østrigerne monopol på navnet Gemischter Satz; og efter foreningen havde fastlagt deres egne regler for produktionen af Wiener Gemischter Satz i 2011, besluttede de østrigske myndigheder i 2013 at tildele vinen det kvalitetsstempel og  oprindelsesgaranti DAC.

Reglerne for Wiener Gemischter Satz foreskriver, at mindst tre forskellige hvide kvalitetssorter skal være plantet sammen. Den hyppigste må udgøre højst 50% af beplantningen, og den tredjehøjeste andel skal udgøre mindst 10%. Over 20 forskellige sorter er tilladt, heriblandt også blå, så længe de vinificeres til hvidvin. Hjørnestenene er ofte Grüner Veltliner eller Weissburgunder, mens Riesling kan bidrage med syre, Traminer og Muskateller med aroma og sorter som Neuburger og Welschriesling fylder op. Nære og fjerne slægtninge som Roter Veltliner, Frühroter Veltliner, Rotgipfler og Zierfandler dukker også op; internationale kendinge som Chardonnay og Sauvignon møder man; og i raritetskabinettet findes Roter Riesling, Gutedel, Silvaner, Österreichisch Weiss og Grüner Portugieser. I flere ældre marker vokser sorter, som man ikke har navngivet eller kunnet identificere. De sammenbragte børn danner et kviltet tæppe i marken men vokser op i hinandens selskab. Forskellige beplantninger er blandede i forskellige grader, afstemt efter markens beskaffenhed og vinmagerens intentioner. Men i sidste ende er det ikke de enkelte sorter men markens udtryk og årgangens prægning, der i virkeligheden former vinen.

Byens første biodynamiker

To af de mest bemærkelsesværdige udviklinger i Wiens vinbrug - genrejsningen af god Gemischter Satz og overgangen til biodynamisk vinbrug i byen - kan med rette tilskrives Stefan Hajszan og Fritz Wieninger.

Stefan Hajszan er egentlig uddannet kok og havde allerede en fornem løbebane på Wiens gastronomiske scene. En særlig interesse er lokale traditioner og råvarer. Han drev restaurationen Universitätsbräuhaus, da han i 2000 gennem en gave fra en stamkunde fik muligheden for at realisere en gammel drøm: at være vinbonde i Wien og dermed kunne udbrede kendskabet til byens vine og deres kvaliteter.

Indledningsvis fik han hjælp fra vinmagere som Peter Veyder-Malberg, Fred Loimer og Fritz Wieninger. Snart stod han på egne ben, og siden gik det slag i slag: De første flasker kom på markedet i 2004, og en omlægning til økologisk certificeret vinbrug blev en realitet fra 2006, og skridtet gik videre til biodynamik i 2009. Undervejs udvidedes også med flere vinmarker, herunder nogle af byens bedste. Det var blandt andet investeringer fra vennen, den kendte arkitekt og designer Heinz Neumann, der sendte det samlede areal op på 20 hektar og gjorde vinhuset til et af byens førende. Neumann blev desuden partner i selskabet i 2011.

Den skrøbelige balance mellem menneske og natur er næsten allermest synlig i en storby. Wien er dog velsignet med mange grønne områder, og luftforureningen er forholdsvist lav. Motivationen bag den biodynamiske omlægning lå i forlængelse af tanken om at bevare naturen i byen og at beskytte det særlige terroir og traditionsbunde vinbrug. Biodiversiteten er søgt styrket ved vildt bunddække i vinmarkerne og opsætning af bistader. Kunstgødning og sprøjtegifte er lagt på hylden til fordel for de probiotiske udtræk af røllike, brændenælde og kamille; og et særligt krydderi til komposten er hestemøg af ædel byrd, nemlig fra Lippizanerhestene på Den Spanske Rideskole ved Hofburg. Siden har flere kolleger, også Fritz Wieninger, fulgt trop med biodynamikken, og vinene fra begge huse er i dag certificeret af gruppen Respekt.

Stefan Hajszan er en driftig mand med mange jern i ilden; og i 2014 blev dobbeltrollen med fuldtidsjobs som både kok og vinmager fordoblet med rollen som far til tvillinger. I det lys virker hans overdragelse af vinbruget til vennen Wieninger ikke urimeligt. Heinz Neumann forpagter i dag markerne ud til Wieninger, som driver vinhuset separat fra hans eget, stadigt i Stefan Hajszans navn og ånd. Kældermester er i dag Luis Teixeria.

Hajszan-Neumann laver Wiener Gemischter Satz i flere aftapninger, en almen fra flere marker på Nussberg samt fra enkeltmarken Weissleiten - og under titlen Natural lanceres en skindfermenteret version.

Blandede beplantninger på de hvide kalkstensjorde på Weissleiten på Nussbergs nordside
 

Weissleiten

I Wiens 19. distrikt på den vestlige side af Donau ligger den store bakke Nussberg, en af byens vigtigste vinsteder. Marken Weissleiten ligger på Nussbergs bagside, dvs. den væk fra centrum vendende skråning mod nordøst. Det er lyse, kalkholdige lerjorde (navnet kan oversættes til "de hvide skråninger") med en del kalksten og aflejringer af muslingekalk. Marken har tidligere været vurderet som andenklasses på grund af dens manglende eksponering mod solen, da druerne af og til modnede for sent. Den opfattelse må gøres til skamme i dag. Samme mineralitet som altid har været lovprist i vinene fra den anden side af Nussberg, finder man i al fald ikke mindre i Weissleiten.

Hovedsorterne er Weissburgunder, Grüner Veltliner, Riesling, Neuburger, Welschriesling og Traminer. Dertil kommer mindre mængder af andre druer, bl.a. Zweigelt, Grauburgunder, Frühroter Veltliner og den nu yderst sjældne Österreichisch Weiss. Det er en af de ældre beplantninger med størst diversitet, og gamle marker som denne er især interessante, fordi man med tiden har afstemt beplantningerne efter forholdene. Generationers erfaringer med interaktionen mellem terroir og vinmager har altså slået rødder i markerne.

Ried Weissleiten 2016. Efter en besværlig sommer kom høsten i hus de første dage i oktober. Den nødvendige selektion betød lave udbytter men høj kvalitet blandt de sunde druer. Afstilkning og fem timers udblødning med skallerne før en nænsom presning. Mosten gærede med druernes naturlige gær. Kølig modning med bundfaldet på ståltanke. Naturlig sedimentering, let filtrering, sulfitter tilsat efter endt gæring og ved flaskning.

Weissleiten er en delikat hvidvin, der stille spiller en lille symfoni med toner af æble, pære, fersken, ananas og citrus, med en smule urter, nødder og tobak i eftersmagen. Spændstig og med et flot samspil mellem syre, cremet fylde og en mineralsk krydring. Saftig og let at drikke for sig selv, men også ganske madvenlig, dens tørhed og høje syre taget i betragtning (6 gram syre versus 1,2 gram restsukker pr. liter).

Det er en hyggelig og vellavet vin, der stille og roligt giver sine hemmeligheder fra sig. Den smager sikkert bedst en sommerdag på Wieningers Buschenschank på Nussberg med udsigt ud over Weissleiten og Wien. I det kolde nord kan man nøjes med at smage solen og brisen fra flasken, mens Paul Hörbiger fra en fjern fortid giver lyd:

Das muß ein Stück vom Himmel sein
Wien und der Wein, Wien und der Wein,
Das ward auf Erden nicht erdacht,
Denn das ist so himmlisch gemacht.

Flaske: Nussberg Ried Weissleiten 2016  
Vinhus: Weingut Hajszan-Neumann  
Oprindelse: Wien, Østrig  
Druesorter: Gemischter Satz  
Dyrkning: Biodynamisk  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Store ståltanke  
Lukning: Skruelåg  
Alkohol: 13,5%  
Importør: Atomwine (Weissleiten dog ikke i sortiment)  
Pris: Cirka €25  

Familieportræt: Timotheus

Det er få flasker, der har haft blikket rettet mod mig så længe, som Timotheus fra Gut Oggau har. Eller også er det omvendt. Der er noget fængslende over det fjæs, der pryder flasken. Et excentrisk udseende og derfor også meget let genkendeligt: Ansigtet er knyttet, koncentreret foldet men blidt og ubekymret, blikket venligt og varmt. En midaldrende mand, muligvis i sin bedste alder, en mand som man fornemmer har noget væsentligt at sige. Alligevel gik der en rum tid, før jeg tog mig sammen og blev personligt præsenteret. Så meget desto glædeligere, at vinen ved første slurk viste sig at være virkelig god, endda spændende - som at møde en gammel ven efter lang tids adskillelse.

Gut Oggau er et innovativt traditionsvinhus, der laver naturlige vine med et autentisk udtryk, i glasset såvel som i flasken: Hver vin har sin egen karakter, som vinhuset har forsøgt at portrættere på etiketterne, og sådan illustrerer man konkret den abstrakte vinstil. Til sammen danner vinene en lille, fiktiv familie, hvor Timotheus hører til i forældregenerationen, som søn af mægtige Mechthild og pater familias Bertholdi. Invitation til familiefesten forefindes her.

Mens de yngste familiemedlemmer er mere til umiddelbar underholdning, begynder der at være meget mere at komme efter hos de mere bedagede personager; og Timotheus er ikke så lidt af en karakter. Der er noget nærmest arkaisk over ham, ikke blot ansigtet men også navnet. Det er ikke hver dag nu til dags, at man møder nogen med det navn! I den kristne mytologi er Timotheus en betroet medarbejder hos Paulus, såvel medafsender og modtager af diverse breve, og ifølge den oldkirkelige overlevering led han martyrdøden.

Mindre kan også gøre det, og som skrevet står i Gut Oggaus egen beskrivelse: “Han imponerer folk med sin stærke og balancerede personlighed. Han står med begge ben solidt plantet i jorden, men er ikke desto mindre frisindet og altid på udkig efter nye udfordringer. Han anses for at være selvsikker, en mand med noget på hjerte og endda raffinement. Han er en sikker vinder, én der hurtigt får venner alle steder.”

Der er etableret venskab her. Timotheus er en spændende vin, der har masser af kant, men også en blød side. En vin, der er sikker i sit udtryk og derfor også hviler i sig selv. Og skudsmålene om frisind, erfaring og dybde er ikke forkerte - de kan tydeligt loddes i vinen.

Timotheus har et sprødt bid, blød fylde og raffineret frugt. Grønne druer, pærer og galiamelon i duften går igen i smagen, med et lille stik af grapefrugt og krydderurter samt milde, nøddeagtige noter i afrundingen. Det frugtige og urtede komplementeres flot af både en mineralsk stringens og en cremet rundhed. Der er noget nærmest burgundisk over teksturen og dybden. Frugten er nedtonet en smule af den semi-oxidative vinifikation, ligesom den høje syre er blødgjort af den naturlige malolaktiske gæring. Det giver en mere udviklet og detaljeret vin. Den har en stilfærdig kompleksitet, bralrer ikke alle sine hemmeligheder ud med det samme; og så er det en vin, hvis videre udviklingspotentiale det skal blive spændende at følge.

Timotheus er gjort på den grønne Veltliner og den hvide Burgunder, omtrentligt i forholdet 70-30. Vinstokkene er 40 år og derover, fra marker med sand, grus og en del kalksten. Dyrkningen er biodynamisk og høsten manuel. Efter en delvis afstilkning af klaserne gæres vinen på store træfade. 2/3 presses direkte, mens den sidste 1/3 gærer med skallerne i 3 uger. Fadene blandes, og vinen lagrer et år på bundfaldet uden omrøringer. Herefter flaskes den, uklaret, ufiltreret og uden tilsætning af sulfitter.

Summa summarum: Stephanie og Eduard på Gut Oggau har gjort sig skyldige i endnu en lækker vin og et spændende bekendskab. Man skal muligvis have hold i en magnumflaske for at afgøre, om den frenologiske lighed er størst med den katalanske politiker Carles Puigdemont eller den engelske filosof Michael Dummett. I nærverende 75cl format vil jeg nøjes med at slå fast, at Timotheus er helt sin egen.
 

Flaske: Timotheus 2014  
Vinhus: Gut Oggau  
Oprindelse: Burgenland, Østrig  
Druesorter: Grüner Veltliner, Weissburgunder  
Dyrkning: Biodynamisk  
Vinificering: Spontangæret, delvist macereret  
Lagring: Store egetræsfade  
Lukning: Korkprop  
Alkohol: 11,5%  
Importører: Österreich / Vinova  
Pris: 285,-