Sol, sand og salt

Antonino Barraco trækker på traditionerne og lader lokaliteten komme direkte til udtryk i sine vine: Kondenseret middelhavsklima, sydens sol, den friske vin og havets salt kommer alle i front i hans minimalistisk vinificerede vine på lokale sorter, dyrket i de sorte sandjorde på det vestligste Sicilien.

Hans Grillo 2014 dufter mildt af citrus, abrikos og mango, og den smager af det samme: Først i tørrede, så i de friske udgaver. Saftig, frugtig og moden men alligevel rank, med et godt greb og en fin syre. Let salt og røget eftersmag, noter af bergamot og lakrids. En umiddelbar og underholdende vin, der forfrisker kølig men viser komplekse sider ved 12-15 grader.

Grillo er den indfødte sicilianske hvidvinsdrue par excellence, og verdens kendskab til druen har hidintil mest været formidlet gennem Siciliens historisk mest berømte vin, Marsala, fra øens vestkyst. Grillo gør sig da også godt til hedvin og lang lagring på grund af sin forholdsvist høje syre, viskøse tekstur og subtile aromatiske kompleksitet; men den egner sig faktisk også til tørre hvidvine, hvilket indtil for nyligt har været en velbevaret hemmelighed blandt indfødte sicilianere. Men faktisk trækker denne stilart tråde tilbage til Marsala, før de alkoholglade briter fik den forstærket.

I de seneste år har en renere, ikke-fadlagret og mere mineralsk stil vundet frem, foruden udgaver med kortere eller længere skindkontakt. At man også kan lave glimrende orangevin på Grillo er f.eks. Valdibellas Grillo sulle Bucce (dansk importør: Winewise) et godt eksempel på. Nino Barracos vine leger også med kort skindkontakt, men falder smagsmæssigt mere ud til den hvide og mineralske side - men i det hele taget er de bare noget for sig. Livlige og komplekse, og så er det vine, der som det naturligste i verden hamler op med klassiske råvarer fra det sicilianske forrådskammer: Ansjoser, sardiner, oliven, saltede kapers, mandler, pistacier, safran osv.

Grillo er hjørnestenen i Barracos produktion, men lad os alligevel kaste et kort blik på højdepunkterne i det øvrige sortiment:

Catarratto: En fornem fortolkning af en endnu én af Siciliens indfødte sorter, den friske men ofte neutrale Catarratto, her strammet op af tre dages skindkontakt. Blomstret duft og citrus i alle afskygninger, syrerig og med en dejligt krydret dybde, grønne urter, bergamot, kanel og nellike.

Zibibbo: Det lokale sicilianske navn for den gamle Moscato d’Alexandria. Skæv og skæg, her står naturvin med tydeligere skrift: Flint og krudt i næsen og masser af citrus, tropisk frugt og blomster. Ikke ulig den fremragende Zibibbo fra Gabrio Bini (dansk import ved lieu-dit).

Vignammare: Gensyn med Grillo, her fra ældre stokke på de kystnæreste marker, der forlener en særlig salt fornemmelse i vinene: En vin fra havet og tiltænkt at servere til alt godt fra havet. Især østers og de ærefrygtindgydende søpindsvin, hvis intense salt og jernsmag kræver sin vin. Vignammare kan klare skærene.

Perricone, Pignatello og Nero d’Avola laver han også, hvis man går over til den mørke side; men så længe solen skinner så strålende som i Grilloen… De fleste af Barracos vine kan købes fra italienske webshops som Italvinus og Tannico - og foruden importerer og serverer Il Buco her i Danmark.

Flaske: Grillo 2014  
Vinhus: Barraco  
Oprindelse: Sicilien, Italien  
Druesort: Grillo  
Dyrkning: Økologisk  
Vinificering: Spontangæret på stål, fire dages maceration  
Lagring: Store egetræsfade  
Lukning: Korkprop  
Alkohol: 13,5%  
Pris: Cirka €20  

Creutz

Det kræver stærke overtalelsesevner at overbevise danskere om, at Silvaner ikke bare kan være værd at drikke men faktisk også være stor vin. Nogle gange er det bedste kneb nok at lade vinen tale for sig selv. Især hvis det drejer sig om vin med så meget at fortælle som fra enkeltmarken Creutz, hvor næsten 150 år gamle, upodede Silvaner-stokke vokser i den lyse kalkjord, økologisk dyrket og vinificeret efter den gamle skole af Zehnthof Luckert.

Silvaner kommer til sit fulde udtryk her. Både dens stringente og mineralske side og den mere frugtige og fyldige; og det er den sidstnævnte, der er i forgrunden i Creutz. En seriøs sensommervin, der flyder lige så ubekymret som Mainfloden, men undervejs bundfælder de fineste indtryk: Moden gul frugt og en kompleks dybde af grønne urter og jasminthe, nyslået hø, friske hasselnødder og voks. Silkeglat, fløjlsblød, cremet, saftig - og tør, støvet, mineralsk, kalket, næsten som flydende talkum. En måske overraskende men ikke uberettiget sammenligning kunne være med Chablis fra Raveneau. Den bør da også nydes af Bourgogneglas - og ikke alt for kølig. Nuancerne kommer frem med luft og opvarmning i glasset.

Creutz er en parcel på stejle Sonnenberg i Sulzfeld, sandsynligvis Tysklands ældste stadigt ydende Silvaner beplantning. Ulrich Luckert tilkøbte den i 2011. Den massale selektion er plantet på egne rødder helt tilbage til 1870 og tæller kloner som Grüner, Gelber, Roter og Blauer Silvaner. Alle regnbuens farver, og det giver nok yderligere kompleksitet til den komptakthed og dybde, der i forvejen kommer af de dybt forankrede rødder og næsten absurd lave udbytter: Vi er helt nede på 10 hektoliter pr. hektar; og med kun godt 600 stokke bliver det kun til et enkelt fad og ikke meget mere end 400 flasker. Druerne er høstet manuelt i september, og efter en kort kold udblødning med drueskallerne, gæres mosten spontant. Så følger lagring på gærresterne i et gammelt frankisk Viertelstückfass og først flaskning et år senere.

Zehnthof Luckert er en førsteklasses producent, og jeg har tidligere fremhævet deres fremragende Maustal - og fremhævet lagringspotentialet i samme. Det samme gør sig gældende for Creutz, endda i endnu højere grad. Især i de køligere årgange, hvor tyngden ikke kondenserer til kritisk masse, men syren holder den svævende. Det er tilfældet i 2014 (og noget lignende gør sig gældende i 2016). Frugten vil formentlig træde yderligere i baggrunden og gøre plads for flere af de urtede og mineralske noter, der allerede nu betager.

Silvaner - før og nu

Skal vi satse på en strålende fremtid for Silvaner? I en periode var den den vigtigste sort i Tyskland. Et ældre navn er Österreicher, der peger på en oprindelse i Østrig, hvor den er opstået som en naturlig krydsning mellem en Traminer-sort og den nu nærmest uddøde Österreichisch Weiss. Silvaner havde en vis udbredelse i Østrig men udvandrede mod vest, og i sin storhedstid var den udbredt vidt og bredt i Tyskland og langt ind i Frankrig. Det er en drue, det er let at dyrke og som let glider ned men samtidigt let glider i baggrunden; som en spinkel og noget neutral druesort, som derfor dyrkes mindre og mindre mange steder, hvor den tidligere var vidt udbredt. Den fandt sig dog for alvor hjemme i Franken, hvor den stortrives og har sin højborg i dag. De solrige somre og den kalkholdige jordbund gør den saftigere, frodigere og mere finesserig her end noget andet sted. Silvaner er den arketypiske Frankenvin. Mild, venlig og afslappet som frankerne selv. Den er territorial men ikke en alfa-han som Riesling. Til gengæld kan den være en diva på samme måde: Den kræver særlige kår for at yde sit yderste; og når det er tilfældet...

Creutz er kunst. Pæn ved første bekendskab, smuk ved det næste, og siden betagende, spændende, afhængighedsskabende. En sjældenhed, der er fortættet masse i vægtløs tilstand, gnidningsløst flydende, vin i plasmatilstand. En oplevelse af en anden verden.

Flaske: Creutz Sylvaner 2014  
Vinhus: Zehnthof Luckert  
Oprindelse: Franken, Tyskland  
Druesort: Silvaner  
Dyrkning: Økologisk  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Store egetræsfade  
Lukning: Skruelåg  
Alkohol: 13,5%  
Importør: Vinpusheren  
Pris: 499,-  

En iværksætter krydser sit spor

Det var vinens skyld! Martin Lenikus er en succesrig østrigsk boligudvikler og bygherre med en kandidatgrad i erhvervsøkonomi fra Handelsuniversitetet i Wien. Så det stod umiddelbart ikke lige for, at han som en listig form for byfornyelse skulle starte sit eget vinhus op - og dog! Selvom der kan synes at være stor forskel på luksusboliger, designhoteller, atalierer og vinmarker, så er fællesnævneren Wien. En by med en lang kulturhistorie og indgroet vinkultur, der kan præge bysbørnene umærkeligt men umiskendeligt. Således også i tilfældet Martin Lenikus: Han fik smag for byens kulturliv og ikke mindst den lokale vin, og den personlige interesse blev transformeret til et professionelt engagement. "Intet er mere risikabelt end intet at risikere" er mottoet.

Efter at have erhvervet sig vineri i Grinzing i det nordvestlige Wien og marker rundt omkring i byen, kom de første vine på flaske fra 2008 med Erich Franz og senere også Philippe Ricoux som ønologer. I dag dyrkes hele 25 hektar, der bliver til godt 15 forskellige vine. "Individualitet gør livet værd at leve" er blevet en slags leveregel for Lenikus, der søger af afspejle Wiens og wienernes mangfoldighed i sine vine. Lenikus er fascineret af forskelligheden i den traditionelle wienervin (det store udvalg af sorter og ikke mindst de blandede beplantninger) og byens kludetæppe af vinmarker med mange forskellige jordbundstyper (løss, lehm, flysch, kalksten, sandsten, flodaflejringer, gammel havbund) - og det søges udtrykt i vinene. Etiketterne er også udtryksfulde med deres sort-hvide portrætter af forhistoriske æresborgere - huleløver, uldnæsehorn, kvasthalede hulepindsvin m.fl. Sortimentet består af en række vine på Grüner Veltliner og Riesling samt den traditionelle Wiener Gemischter Satz fra blandede beplantninger. Et eminent eksempel er den særdeles mindeværdige enkeltmarksvin Erinnerungsgarten fra ganske gamle vinstokke - en dyb, subtil, kompleks og anderledes vin, men et glimrende eksempel på genrens formåen. Den afgørende prøve står dog ikke med topvinen men med basisvinen. Kan man kringle en sådan til tilfredshed, er man nået meget langt.

Lenikus består med udmærkelse med sin Wiener Gemischter Satz 2016. Duften er let blomstret og ret urtet. Sprød og med en frisk syre på tungen, næsten indbegrebet af forestillingen om østrigsk hvidvin; hvor saftig og eksotisk frugt spiller op mod mineralske noter. Overskriften er pære og fersken, grapefrugt og lime står tillige med stort. Det med småt: Lindeblomster, valnødder, timian, løvstikke, salt, klor og kinin. Umiddelbart er den ligefrem og enkel, i længden er der dog dybde og kompleksitet at afdække. Druerne kommer fra flere parceller rundt omkring i særligt den nordvestlige del af byen, sorter som Grüner Veltliner og Weissburgunder står forrest med opbakning fra Welschriesling, Neuburger, Chardonnay - plus det løse. 15.000 flasker og en fornuftig prissætning. Bæredygtighed.

Martin Lenikus har en fornemmelse for både byens rige kulturliv og dens særlige naturressourcer. Wien har ikke blot en bevaringsværdig kulturarv i sit vinbrug, den har også en naturskat, der skal bevares. Det nære forhold frem og tilbage mellem natur og kultur respekteres med bevaring af gamle marker og økologisk dyrkning. Fortsæt på den måde!

Flaske: Wiener Gemischter Satz 2016  
Vinhus: Bioweingut Lenikus  
Oprindelse: Wien, Østrig  
Druesorter: Gemischter Satz  
Dyrkning: Økologisk  
Vinificering: Spontangæret  
Lagring: Store ståltanke  
Lukning: Skruelåg  
Alkohol: 12,5%  
Pris: Cirka €16  

Chiusa di Pannone

Filippo Antonelli er søn af en advokat, der var søn af en advokat, der var søn af en advokat, der var søn af en advokat. Advokatfamilien fra Spoleto slog sig dog siden ned i San Marco, der ligeledes ligger i Montefalco området nær Perugia i Umbrien. Familiegården, som oldefaren Francesco overtog i 1881, var et arvestykke, man desuden tog til sig. Som den første formåede Filippo dog at bryde den sociale arv, da han valgte agronomi som sit studie og fuldgyldigt helligede sig familiegården og selv tog ansvaret for vinproduktionen. "Færre penge, flere fornøjelser" som han selv vælger at formulere det. Arbejdet koncentrerer sig om de lokale sorter som Grechetto og Trebbiano Spoletino og ikke mindst Montefalcos stolthed, den ærefrygtindgydende Sagrantino, der giver sorte, intense og yderst tanninrige vine. Antonelli San Marco har flasket deres egne vine siden 1979, og under Filippos ledelse er alle vinene certificeret økologiske siden 2012.

En særlig fornøjelse er enkeltmarksvinen Chiusa di Pannone, der kommer fra en indhegnet parcel af samme navn i mere end 400 meters højde. Her vokser 2,7 hektar Sagrantino stokke af husets egen massale selektion, plantet i 1995, på en sydvendt skråning med særligt kalkholdig lerjord. Det forlener den ellers så karske og strenge Sagrantino med en finesse og balance, som man sjældent ser. Den første vin kom på flaske i 2003, og år for år viser den mere og mere potentiale.

Chiusa di Pannone 2010 er smukt sortrød i glasset, duften er æterisk og dyb af sursøde kirsebær og et lille pust cigarrøg. Saftige kirsebær går igen i smagen i selskab med skovbær og sortebær, en smule sveske og lakrids. Det saftspændte toner dog hurtigt over i det ørkentørre, for de fineste tanniner står i kø for at stramme op, og vinen bevæger sig ud i krummelurer af krydderurter, hø, tobak, tjære og diesel. Intensitet, stringens og kompleksitet er nøgleordene, og balancen holder virkelig flot. Den smager eminent for sig selv, men de fleste vil grundet tanninstrukturen nok foretrække at spise noget til.

"Sagrantino må man vente på, den har brug for tid. Der går som regel ti år, før den for alvor begynder at blive sjov at drikke" slår Filippo Antonelli fast; og sandt er det, at denne vin sikkert kun vil blive bedre af ti år mere på flaske. Årgange som 2009 og 2006 er allerede en smule mere tilgængelige og mere åbne.

Vinen er spontangæret på store træfade, tre til fire ugers maceration, malolaktisk gæring følger. Den lagres først på letristede 500 liters egetræsfade et halvt år, så to år på 25 hektoliters egetræskar, sidst et halvt år i glasbelagte cementtanke. Flasket ufiltreret, en naturlig sedimentering foregår undervejs. To års flaskelagring før frigivelse.

Det er den mere udprægede kølighed og den særdeles kalkholdige ler, grus og konglomerat, der mildner udtrykket og giver den særligt ranke og raffinerede karakter i Chiusa di Pannone. Dens beliggenhed en halvt hundrede meter højere end husets øvrige - og i øvrigt højt beliggende - vinmarker sørger for lidt lavere temperaturer. Jordbunden stammer tilbage fra den pleistocæne epoke, der med sine høje vandstande efter istiden skabte de såkaldte syndflodsaflejringer. Rækkerne på Chiusa di Pannone følger markens eksposition mod sydsydøst, og beplantningstætheden er høj: 2,5 meter mellem rækkerne, og 0,8 meter mellem hver plante - samlet set cirka 5.000 planter pr. hektar. Udbyttet holdes nede omkring 30 hektoliter pr. hektar. Deraf også den flotte koncentration i frugten. En udfordrende, spændende og delikat vin.

Flaske: Chiusa di Pannone 2010  
Vinhus: Antonelli San Marco  
Oprindelse: Umbrien, Italien  
Druesort: Sagrantino  
Dyrkning: Økologisk  
Vinificering: Gæret på træfade, fire ugers maceration  
Lagring: Store egetræsfade, cementtanke  
Lukning: Korkprop  
Alkohol: 15%  
Importør: Vinolo  
Pris: 420,-