Viewing entries tagged
Neuburger

Comment

Share

Iva Měřínská Neruš 2020

Do not disturb! Der er rolige stunder, tid til fordybelse og særdeles god smag i tjekkiske Iva Měřínskás hyggelige orangevin Neruš (som netop betyder: forstyr ikke) på en blanding af Pinot Gris og Neuburger. Afslappet aromatisk, rund og fyldig med en fin frugt, mandariner, ferskner, abrikoser og en mild mandelnote, ren i spyttet og med ganske fine tanniner. Begge sorter er gæret sammen med seks ugers skindkontakt, og vinen er modnet 10 måneder på gærresterne på egetræs- og akaciefade. Uklaret, ufiltreret og flasket med små fem gram tilsat sulfit. Spændende dråber fra Morava.

Flaske: Neruš 2020
Vinhus: Měřínská
Område: Morava
Land: Tjekkiet
Druesorter: Pinot Gris, Neuburger
Jordbund: Sand og grus
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
seks ugers skindkontakt
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Sæsonmelier
Pris: 230,-

Comment

Share

Comment

Share

Somm in the Must Neuburger 2016

Frugtig duft og fyldig frugtsmag: Saftig og frodig af gule pærer og modne ferskner. Mild syre og let restsødme, gule rosiner og akaciehonning, en let bitterhed og et vist oxidativt præg bliver hængende med den sødmefulde stoflighed. Overraskende sødlig for en østriger men måske også først og fremmest tænkt som en madvin. Vinmagerne bag er sommelierne Nicolas Pierron og Pierrick Gorrichon, som gennem projektet Somm in the Must låner marker og kælderrum hos udvalgte producenter— her Rainer Wess fra Kremstal. Druerne stammer fra 40-60 år gamle stokke på en udpræget løssmark nord for Krems, og vinen er gæret med godt ti dages skindkontakt, delvis malolaktisk gæring i en brugt barrique, hvor den har modnet to år på gærresterne. 900 flasker.

Somm in the Must Rainer Wess Neuburger 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Neuburger 2016
Vinhus: Somm in the Must
Område: Kremstal
Land: Østrig
Druesort: Neuburger
Jordbund: Løss
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret på ståltanke,
ti dages skindkontakt
Lagring: Små træsfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Pris: cirka 250,-

Comment

Share