Comment

Cmrečnjak Polaris Brut 2020

Måske polariserende men i alle tilfælde mousserende Pušipel på den klassiske metode. Flot og klar gulliggrøn farce, med livlig og luftig skum, sprøde bobler med masser af bid. Stringent citrus, stenfrugt og lette noter af ristet brød, gennemskåret af knusprig syre og med helt tørt finish, kun to gram sukker. Ungdommelig og meget forfriskende, savner måske en smule alder og modning for at være helt i balance.

Flaske: Polaris Brut 2020
Vinhus: Cmrečnjak
Område: Meðimurje
Land: Kroatien
Druesort: Furmint
Jordbund: Løss, sand, ler
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret, flaskegæret
Lagring: Ståltanke, flaskelagret
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 150,-

Comment

Comment

Proidl Grüner Veltliner Ehrenfels 2020

Syrligt grønkrydret duft med hvid peber, fyrreblomster og grønne enge. Forfriskende syrlig og saftspændt i munden, med mineralsk nerve nerve og fint svævende tørstof. Grøn pære, grøn reineclaude, lime, milde krydderurter, urtesalt, delikat, struktureret og elegant. Som man må forvente det fra en så stejl og stenet mark som Ehrenfels for foden af slotsruinen ved Senftenberg i Kremstal; og så kompetent et team som far og søn Franz og Patrick Proidl.

Flaske: Grüner Veltliner Ehrenfels 2020
Vinhus: Proidl
Område: Kremstal
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Paragneis, amfibolit, bronzit
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 250,-

Comment

Comment

Kocijan Pušipel Classic 2021

Let og frisk Furmint fra det nordlige Kroatien, husets fjerde årgang af denne deres ‘klassiske Pušipel’ fra Meðimurje. Mild æbleduft med krydrede noter af kandiserede fennikel- og anisfrø. Sprød og saftig med sirlig syre og ren æblefrugt. Tør og stringent stil med stram syre (7,2 g/l) og en mild æblekernebitterhed i eftersmagen. Enkel men god af sin slags.

Flaske: Pušipel Classic 2021
Vinhus: Kocijan
Område: Meðimurje
Land: Kroatien
Druesort: Furmint
Jordbund: Grus, sand, ler
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Pris: cirka 75,-

Comment

Comment

Anselmo Mendes Alvarinho Contacto 2020

Udtryksfuld Alvarinho fra Antonio Mendes i Monção e Melgaço subzonen af Vinho Verde, vinificeret med kort, kølig skindkontakt, deraf contacto. Duftende, æble, pære, grapefrugt og urter. Knastør og citrusfrisk i munden, med mere æble-pære, en mild grapefrugt-bitterhed fra skindkontakten, kompleks fylde fra lang lagring på gærresterne samt et hint hindbær og nyslåede nælder. Flot og fokuseret vin.

Flaske: Alvarinho Contacto 2020
Vinhus: Anselmo Mendes
Område: Vinho Verde
Land: Portugal
Druesort: Alvarinho
Jordbund: Sand, grus, granit
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
et døgns kold maceration
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Portugisisk Vinkælder
Pris: 105,-

Comment

Comment

Weingut Kaufmann Silvaner CHF 2019

Hvad har Schweizerfrank med Silvaner at gøre? Grundstufe, lieber Watson: Selvom Silvaner er en sjælden gæst i Rheingau, findes der små, spredte beplantninger, og ved frankisk og schweizisk mellemkomst— parret Eva Rapp og Urban Kaufmann har deres respektive rødder der— kommer den til ære og værdighed i denne spændende fortolkning. To tredjedele af druerne er aftstilket og gæret på lukket tank, mens den sidste tredjedel er gæret med hele klaser i åben tank. Altså noget så særegent som en semikarbonisk orange Silvaner, med efterfølgende fem måneders modning på stort egetræsfad. Hvorfor i alverden? Fordi de kan: og fordi det smager spændstigt, syrligt og saftigt og fremhæver Silvaners urtede, krydrede side— pærecider og pæreskræl og små stejf citronmelisse, merian, salvie og pickles— sehr schön!

Flaske: Silvaner CHF 2019
Vinhus: Kaufmann
Område: Rheingau
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Løss, lehm, kalkmergel
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
en uges skindkontakt
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Husted Vin
Pris: 179,-

Comment

Comment

Tomac Rockstar 2020

Riesling med stenmel og stjernstøv fra Tomislav Tomacs vingård i Plešivica i det kroatiske indland. Frisk, æterisk og luftig duft; med syrlig stenfrugt, citrusskal og havtorn i smagen, svingende syre, mørk mineralitet og dybe, krydrede undertoner. Rockstar står som symbol på den biodynamiske filosofi bag dyrkningen af druerne, den helhed og sammenhæng, som giver særlig stedsans i vinen: Indlevelse i dynamikken mellem den stenede undergrund, vind, vejr og årstidernes skiften samt himmellegemernes bevægelser. Samvittighedsfuld og dybfølt omgang med naturen. Selektiv håndhøst og i kælderen spontan, langsom gæring af mosten på 2000-liters gamle træfade, flasket ufiltreret og med en lille mængde sulfit.

Flaske: Rockstar 2020
Vinhus: Tomac
Område: Plešivica
Land: Kroatien
Druesort: Riesling
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 200,-

Comment