Comment

Schäfer-Fröhlich Bockenauer Felseneck Riesling Kabinett 2018

Slik for voksne. En floskel måske, men den har sandheden på sin side. Felseneck er Tim Fröhlichs største enkeltmark, en stejl sydvendt skråning på blå skifer og kvartsit, og foruden den superbe og intenst mineralske Grosses Gewächs præsterer han også pikante, sødmefulde vine herfra. Kabinetten forfører med flint, grapefrugt, kvæde, akaciehonning og karamel, mørk mineralitet og et smukt samspil mellem en sprød syre og en mild sødme.

Flaske: Felseneck Kabinett 2018
Vinhus: Schäfer-Fröhlich
Område: Nahe
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Blå skifer, kvartsit
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 9%
Importør: Atomwine
Pris: 199,-

Comment

Comment

Domaine Mada Substance 2019

Syrah så lys og let, at den nok kan skabe tumultariske tilstande blandt Shiraz afficionados. Man kan også tage et længere skænderi om, hvorvidt den er rød eller rosé; men man kan også bare drikke den, og det er anderledes nemt og underholdende, skovbærsaft i vægtløs tilstand. Domaine Mada drives af den unge Édouard Adam. Det er i Languedoc, det er gamle stokke af lokale sorter, og det er biodynamisk dyrket. Substance er en langsom, direkte presning af Syrah, ufiltreret og uden tilsatte sulfitter.

Domaine Mada Substance Syrah 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Substance 2019
Vinhus: Domaine Mada
Område: Languedoc
Land: Frankrig
Druesort: Syrah
Jordbund: Sandsten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Volatil
Pris: 195,-

Comment

Comment

Josep Foraster Brisat del Coster Macabeu 2019

Spændende orange Macabeu fra Josep Foraster i catalanske Conca de Barberà. Citrusskal, gult blommeskind, mandler, sandeltræ, akacie, alskens spændende smage samlet af en frisk syre, fine tanniner og en mild bitterhed. Fra gamle vinstokke for foden af Pradesbjergene. Gæret på ståltanke, tre ugers skindkontakt, modnet på gærresterne, flasket ufiltreret og uden sulfitter.

Josep Foraster Brisat del Coster Macabeu 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Brisat del Coster 2019
Vinhus: Josep Foraster
Område: Katalonien
Land: Spanien
Druesort: Macabeu
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
tre ugers skindkontakt
Lagring: Ståltanke og træfade
Lukning: Korkprop, lakforseglet
Alkohol: 13%
Importør: Vinpusheren
Pris: 180,-

Comment

Comment

Mike Muff Blaufränkisch 2018

Saftig mørk bærfrugt, snild syre og smidig tanninstruktur, små strejf af grønne urter, lyng, blyant og blæk. Biodynamisk dyrket på en lille, kalkstensholdig mark i Leithaberg. Fra Schweiz til Østrig, fra elektriker over barbestyrer og dj til kældermester; først hos Claus Preisinger, så hos Johannes Trapl og nu også som solist. Mike Muff er altså en mand af mange talenter, og bælleværdig Blaufränkisch er altså et af dem. Minimalistisk vinifikation og produktion, klein aber fein.

Clemens Busch Riesling trocken 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Blaufränkisch 2018
Vinhus: Mike Muff
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesort: Blaufränkisch
Jordbund: Lehm, kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Høtoft Vin
Pris: 195,-

Comment

Comment

Weingärtnerei Ried Reisenberg Der Jubilar 2017

Sjældent god Grüner Veltliner fra Wien. Byens bedste? Peter Uhler er i hvert fald på hjemmebane på Reisenberg, hvor stokke sat i 1960 driver det ypperste op af den kalk- og kvartsholdige sandstensjord. Den lune og tørre 2017 er koncentreret og med knivskarp balance mellem syrestruktur og frugtighed. Sprødt syrebid, slank krop og godt med grøn pære, grapefrugt, lime, urt, nyslået hø, hvid peber og knitrende salt, virkelig delikat— det må være noget nært den ideelle vin til Wienerschnitzel. Vinificeret på stål og små akaciefade, velintegreret fadarbejde, en vin, der forfrisker som få nu og har stof til eftertænksom udvikling over flere år.

Flaske: Der Jubilar 2017
Vinhus: Weingärtnerei Uhler
Område: Wien
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Flysch, glimmerskifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke, små akaciefade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12,5%
Importør: Vinpusheren
Pris: 225,-

Comment

Comment

Tonello Io Teti Lessini Durello Metodo Classico

Superfrisk skum fra det nordlige Italien. Durella-druen (den “lille hårde” eller “skrappe”) er med sin knistrende syre udsædvanligt velegnet til mousserende vin; og det vulkanske terroir omkring Monte Lessinis massive basaltblokke bringer mineraliteten i front. Som i Io Teti — hvide blomster, gule æbler, citrusskal, friske, blide bobler, salt sprødhed, knugende syrlighed, saftighed og milde gærnoter— opkaldt efter nymfen Teti og lavet af den unge, talentfulde Diletta Tonello.

Tonello%2BIo%2BTeti%2BLessini%2BDurello%2BMetodo%2BClassico%2BFlaskevis%2B%2528C%2529%2BThomas%2BBohl.jpg

Flaske: Io Teti
Vinhus: Cantina Tonello
Område: Veneto
Land: Italien
Druesort: Durella
Jordbund: Basalt, ler
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæring på ståltanke
Lagring: Flaske
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Mother Wine
Pris: 180,-

Comment