Comment

Neumeister Sauvignon Blanc Moarfeitl 2007

Spændende duft— æterisk, frisk og summende, nærmest som elektricitet. Frisk ferskenfrugt i smagen, gribende bid som i friske stikkelsbær men også noget mere modent og fedmefuldt, som syltet ananas og litchi. En vis restsødme og et pikant, mineralsk efterspil. Moden Sauvignon, der viser, hvad potentialet på den lange bane er i Steiermark.

Håndhøst og spontan gæring efter halvanden dags kold maceration og halvandet års lagring på gærresterne i 1.200 liters egetræsfade. Moarfeitl, nu en Grosse STK Lage, er en syd-sydvestvendt skråning i op til 340 meters højde, silt og lehm med et højt kalkindhold. Vinmarken er familien Neumeisters ældste, de nuværende stokke er plantet i 1990.

Neumeister Moarfeitl Sauvignon Blanc 2007 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Moarfeitl 2007
Vinhus: Neumeister
Område: Vulkanland Steiermark
Land: Østrig
Druesort: Sauvignon Blanc
Jordbund: Silt og lehm
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store egetræsfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 300,-

Comment

Comment

Winkler-Hermaden Quevri Gewürztraminer 2011

Ansporet af Bernhard Otts vellykkede Qvevre 2009 forsøgte Christof Winkler-Hermaden fra Schloss Kapfenstein i Steiermark at gøre ham kunsten efter i 2011. Gamle stokke Gewürztraminer og seks måneders skindkontakt. Vinen blev god, og tiden har kun gjort den bedre: I dag er den et besindet overflødighedshorn af gule roser, sultanasrosiner, kandiseret citrusskal, litchi, banan og akaciehonning, med ro på frugtsødmen, cremet syre og de fineste tanniner. Qvevrierne er nu sendt på pension igen, og senere årgange er vinificeret på ståltank og egetræsfade— men de er nu også anbefalelsesværdige!

Winkler-Hermaden+Gewurztraminer+Quevri+2011+Flaskevis+%28C%29+Thomas+Bohl.jpg

Flaske: Quevri 2011
Vinhus: Winkler-Hermaden
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesort: Gewürztraminer
Jordbund: Lehm, basalt
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Gæret på qvevri,
seks måneders skindkontakt
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Fuchs-Steinklammer Wiener Gemischter Satz Klippe 2018

Den grønne klippe fra Fuchs-Steinklammer står fast i det sydlige Wien: Et forfriskende ungt sammenrend af lige dele Grüner Veltliner, Riesling, Welschriesling og Sauvignon— saft, grøn frugt og krydret urt, alt er godt, så længe lager haves! Den helt rigtige sommervin.

Fuchs-Steinklammer Wiener Gemischter Satz 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Klippe 2018
Vinhus: Fuchs-Steinklammer
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Kalkholdig lehm
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 100,-

Comment

Comment

Nénu Fraise Mûre rosé 2017

Økologiske rosé med en rød glød som var den sprunget fra selve jorden ved Côte Vermeille— hvilket den er! De lovede modne jordbær møder op med ligeledes modne hindbær og kirsebær. En ganske behersket restsødme balancerer en fyrig alkohol, og begge holdes i ave af en mild syre. Syrnet mælk og bittermandler i eftersmagen. Madvin. Det er danske Rasmus Aamand Olesen, der står bag, og de rødbrune skiferjorde mellem Pyrenæerne og Middelhavet, der ligger til grund, og Grenache og Mourvèdre. Et døgns maceration, presset på kurvepresse, spontangæret på fad og lagret sur lie.

Ne%CC%81nu+Fraise+Mu%CC%82re+2017+Flaskevis+%28C%29+Thomas+Bohl.jpg

Flaske: Fraise mûre 2017
Vinhus: Nénu
Område: Roussillon
Land: Frankrig
Druesorter: Grenache, Mourvèdre
Jordbund: Brun skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små egetræsfade
Lukning: Korkprop, voksforseglet
Alkohol: 13%
Importør: L’Esprit du Vin
Pris: 176,-

Comment

Comment

Tement Zieregg Trockenbeerenauslese 2013

Sauvignon fra Südsteiermark er allerede en klassiker, og samme status fortjener de sjældnere ædelsøde eksemplarer, der nu og da lader sig høste, såsom Tements Trockenbeerenauslese 2013 fra den sydvestvendte kalkstensskråning Zieregg. En svirpende syre strømmer gennem dens honningsøde guldåre af modne ferskner, abrikoser, ananas og sultanas rosiner, omkranset af pikante purløgs- og peberrodsaromaer. Sød men ikke klistrende, meget delikat.

Tement Sauvignon Blanc Zieregg TBA 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Zieregg TBA 2013 (0,375 l)
Vinhus: Tement
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesort: Sauvignon Blanc
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 11%
Importør: Østrigsk Vinimport
Pris: cirka 250,-

Comment

Comment

Nardello Meridies Soave Classico 2010

Soave med saftighed, substans og yndefuld aldring, ren Garganega fra vulkansk jordbund: Græsset duft og stenet dybde, noget flintet, røget, petrolsk, som vækker mindelser om moden Riesling og stålsat Sauvignon. Flagrende silkeagtig stoflighed med fuldmodne frugter, pære, kvæde og reineclaude. Ifølge Daniele Nardello en fantastisk årgang; og dens modning er endnu kun nået middagstid...

Nardello Meridies Soave Classico 2010 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Meridies 2010
Vinhus: Nardello
Område: Veneto
Land: Italien
Druesort: Garganega
Jordbund: Vulkansk
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: The Wine Shop
Pris: 100,-

Comment