Viewing entries in
Tyskland

Comment

Hofgut Falkenstein Krettnacher Altenberg Spätlese trocken 2017

Knivskarp syre og bentør mineralitet i denne Riesling fra Hofgut Falkenstein i Saar. Krettnacher Altenberg er med sin grå skifer og grønne diabas grobund for gamle vinstokke, som familien Weber med godt gammeldags håndværk vrider rene og klassiske vine ud af— med helklasepresning, spontangæring, minimal svovling og lagring på gamle Fuder-fade. Limesaft, grapefrugtskal, kinin, alt er godt.

Hofgut Falkenstein Krettnacher Altenberg Riesling Spätlese trocken 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Krettnacher Altenberg Spätlese 2017
Vinhus: Hofgut Falkenstein
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Grå skifer, diabas
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Sur lie på store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 11,5%
Importør: Jørgensen & Co
Pris: cirka 200,-

Comment

Comment

Thanisch Riesling Niederberg Helden Alte Reben —R— 2015

Mosel Riesling fra en af de forvirrende mange Thanischer på de egne. Ellers er det lige ud ad Moselstraße ved Lieser, hvor vi finder Niederberg Helden, en stejl skråning med blå skifer, der danner grundlag for et ret så klassisk Mosel-udtryk. Duft af hvide blomster og moden gul frugt. Ret slank med sitrende syregreb og smag af gule æbler, mirabeller, honningmelon, en delikat restsødme og små bitre spor af æblekerneolie, harpiks, pinjekerner og cypress. Ligetil men langt fra simpel, glimrende Trinkfluss. Manuel høst, tolv timers kold udblødning med skallerne, kølig spontangæring og lang lagring på gærresterne.

Thanisch Riesling Niederberg Helden Alte Reben 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Niederberg-Helden Alte Reben 2015
Vinhus: Weingut Thanisch
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Devonskifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæring
Lagring: Sur lie på store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Vinslottet
Pris: 220,-

Comment

Comment

Rita & Rudolf Trossen Riesling Madonna Purus 2017

Spontantanz! Rita og Rudolf Trossen tager en livlig svingom— måske en spjætmazurka— med Madonna marken på Kinheim-siden af Mosel-floden og Riesling, som man kun sjældent smager den: Røde æbler, stikkelsbær, kandiseret citrus, tørret ananas, syrnet smør, marcipan, makroner, karamel og hø! Cremet fylde og sprød syre, oxidative og volatile noter, nuvel, men fornøjelig, frisk og ligetil. Helklasepresning, langsom og kølig gæring på små ståltanke, flasket uklaret, ufiltreret og usvovlet.

Rita%2B%2526%2BRudolf%2BTrossen%2BRiesling%2BMadonna%2BPurus%2B2017%2BFlaskevis%2B%2528C%2529%2BThomas%2BBohl.jpg

Flaske: Madonna Purus 2017
Vinhus: Weingut Rita & Rudolf Trossen
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Grå skifer
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Krone Vin
Pris: cirka 300,-

Comment

Comment

Schäfer-Fröhlich Riesling Felseneck Grosses Gewächs 2010

SF— Slow food fra Schäfer-Fröhlich, fornemt forvaltet af Tim Fröhlich, som spontangærer sine druer som en sand mester. Felseneck er en ekstremt stejl sydvendt skråning på blå skifer. Hvide blomster, røde æbler, grapefrugt, udviklet kompleksitet og noget gæret, røget, saltet; og først og fremmest en sindssygt stringent syre, der gør underværker. En Riesling, man vender tilbage til…

Schafer-Frohlich Riesling Felseneck GG 2010 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Felseneck GG 2010
Vinhus: Schäfer-Fröhlich
Område: Nahe
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Blå skifer, kvartsit
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Atomwine
(ikke den aktuelle årgang)
Pris: 599,-

Comment

Comment

Georg Müller Stiftung Riesling Hassel Grosses Gewächs 2016

Hasseltræer har lagt navn til en mark ved Hattenheim, der i dag lægger løss og lehm til Riesling, der til gengæld kvitterer med frugt og fylde. Vinhuset Georg Müller stiftedes i 1882, var medstifter af VDP i 1910 og gjorde det godt i den vilde og vanskelige årgang 2016: En fyldig og intens tør vin, behagelig syrestruktur med mild frugtsødme, hvide blomster, gule æbler, masser af moden citrus, fersken, bivoks, måske endda en hasselnød eller to.

Georg Müller Riesling Hassel Grosses Gewächs 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Hassel 2016
Vinhus: Georg Müller Stiftung
Område: Rheingau
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Løss, lehm
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke, store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 250,-

Comment

Comment

Weingut am Stein Riesling Würzburger Innere Leiste 2017

Førsteklasses Riesling fra Weingut am Stein i Franken, smidig og syrerig saft med en flot balancerende frugtsødme, modne stenfrugter og citrus, langt mineralsk efterspil. Innere Leiste er en smal vinmark på Marienbergs sydside, stejl og præget af Muschelkalk. Biodynamisk dyrkede druer, håndhøst, en kort kold maceration, spontangæret på ståltanke og lagret på gærresterne. En fin forfriskning i sommervarmen.

Weingut am Stein Innere Leiste Riesling 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Innere Leiste 2017
Vinhus: Weingut am Stein
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke, små træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12%
Importør: CRT Spirits
Pris: 230,-

Comment