Viewing entries in
Tyskland

Comment

Schäfer-Fröhlich Riesling Felseneck Grosses Gewächs 2010

SF— Slow food fra Schäfer-Fröhlich, fornemt forvaltet af Tim Fröhlich, som spontangærer sine druer som en sand mester. Felseneck er en ekstremt stejl sydvendt skråning på blå skifer. Hvide blomster, røde æbler, grapefrugt, udviklet kompleksitet og noget gæret, røget, saltet; og først og fremmest en sindssygt stringent syre, der gør underværker. En Riesling, man vender tilbage til…

Schafer-Frohlich Riesling Felseneck GG 2010 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Felseneck GG 2010
Vinhus: Schäfer-Fröhlich
Område: Nahe
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Blå skifer, kvartsit
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Atomwine
(ikke den aktuelle årgang)
Pris: 599,-

Comment

Comment

Georg Müller Stiftung Riesling Hassel Grosses Gewächs 2016

Hasseltræer har lagt navn til en mark ved Hattenheim, der i dag lægger løss og lehm til Riesling, der til gengæld kvitterer med frugt og fylde. Vinhuset Georg Müller stiftedes i 1882, var medstifter af VDP i 1910 og gjorde det godt i den vilde og vanskelige årgang 2016: En fyldig og intens tør vin, behagelig syrestruktur med mild frugtsødme, hvide blomster, gule æbler, masser af moden citrus, fersken, bivoks, måske endda en hasselnød eller to.

Georg Müller Riesling Hassel Grosses Gewächs 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Hassel 2016
Vinhus: Georg Müller Stiftung
Område: Rheingau
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Løss, lehm
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke, store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 250,-

Comment

Comment

Weingut am Stein Riesling Würzburger Innere Leiste 2017

Førsteklasses Riesling fra Weingut am Stein i Franken, smidig og syrerig saft med en flot balancerende frugtsødme, modne stenfrugter og citrus, langt mineralsk efterspil. Innere Leiste er en smal vinmark på Marienbergs sydside, stejl og præget af Muschelkalk. Biodynamisk dyrkede druer, håndhøst, en kort kold maceration, spontangæret på ståltanke og lagret på gærresterne. En fin forfriskning i sommervarmen.

Weingut am Stein Innere Leiste Riesling 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Innere Leiste 2017
Vinhus: Weingut am Stein
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke, små træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12%
Importør: CRT Spirits
Pris: 230,-

Comment

Comment

Bürgerspital Silvaner Würzburger Stein 2017

Frankisk læskedrik fra kalkstensjorde, hvor Silvaner stortrives. Når sommervarmen slår hårdt, køler Silvaner ned som sommerregn, og det har Stein: Saftig nashipære, moden mango, blødt mineralvand, mild syre, tørstslukkende og appetitvækkende.

Bürgerspital Silvaner Würzburger Stein 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Würzburger Stein trocken 2017
Vinhus: Bürgerspital
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12%
Importør: Sigurd Müller Vinhandel
Pris: cirka 125-

Comment

Comment

Dönnhoff Riesling Hermannshöhle Grosses Gewächs 2010

Snorlige Riesling med koldnålsradering og perfekte pirouetter: Den stejle sydskråning Hermannshöhle på grå skifer og vulkansk sten er her dokumenteret i detaljer af Helmut og Cornelius Dönnhoff. Årgangen var yderst kølig men solrig. “Naturen skriver partituret og byder os at opføre værket fejlfrit.” Det er i den grad lykkedes. Syrerig, fokuseret, nuanceret, elegant.

Donnhoff Hermannshohle Riesling GG 2010 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Hermanshöhle Riesling GG 2010
Vinhus: Dönnhoff
Område: Nahe
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Skifer, basalt
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke og store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Johs. M. Klein
Pris: cirka 500,-

Comment

Comment

Bürgerspital Würzburger Stein-Harfe Silvaner GG 2017

“Ingen anden vin smager mig!” Så vidt Goethe; men man forstår manden, når man smager Silvaner fra Stein-markens hjerte Harfe, en harpeformet parcel alene i Bürgerspitals besiddelse. Den er strålende frisk og saftig, nærmest driver af morgendug og modne stenfrugter. De gamle Silvanerstokke står dybt rodfæstet i den rene kalkstensjord på sydskråningen ned mod Mainfloden, og det giver mineralitet, så det basker! Luftig lethed balanceres af dyb substans. Pære, mango, grønne urter, vådt græs, nyslået hø, våde sten og noget røget i en nærmest Rembrandsk anelsesfuld baggrund. En storslået Silvaner med stort potentiale!

Bürgerspital Würzburger Stein-Harfe Silvaner GG 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Stein-Harfe Silvaner 2017
Vinhus: Bürgerspital
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæring på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13,5%
Importør: Sigurd Müller Vinhandel
(men ikke p.t. i sortiment)
Pris: cirka 300,-

Comment