Viewing entries in
Tyskland

Comment

Bürgerspital Silvaner Würzburger Stein 2017

Frankisk læskedrik fra kalkstensjorde, hvor Silvaner stortrives. Når sommervarmen slår hårdt, køler Silvaner ned som sommerregn, og det har Stein: Saftig nashipære, moden mango, blødt mineralvand, mild syre, tørstslukkende og appetitvækkende.

Bürgerspital Silvaner Würzburger Stein 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Würzburger Stein trocken 2017
Vinhus: Bürgerspital
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12%
Importør: Sigurd Müller Vinhandel
Pris: cirka 125-

Comment

Comment

Dönnhoff Riesling Hermannshöhle Grosses Gewächs 2010

Snorlige Riesling med koldnålsradering og perfekte pirouetter: Den stejle sydskråning Hermannshöhle på grå skifer og vulkansk sten er her dokumenteret i detaljer af Helmut og Cornelius Dönnhoff. Årgangen var yderst kølig men solrig. “Naturen skriver partituret og byder os at opføre værket fejlfrit.” Det er i den grad lykkedes. Syrerig, fokuseret, nuanceret, elegant.

Donnhoff Hermannshohle Riesling GG 2010 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Hermanshöhle Riesling GG 2010
Vinhus: Dönnhoff
Område: Nahe
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Skifer, basalt
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke og store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Johs. M. Klein
Pris: cirka 500,-

Comment

Comment

Bürgerspital Würzburger Stein-Harfe Silvaner GG 2017

“Ingen anden vin smager mig!” Så vidt Goethe; men man forstår manden, når man smager Silvaner fra Stein-markens hjerte Harfe, en harpeformet parcel alene i Bürgerspitals besiddelse. Den er strålende frisk og saftig, nærmest driver af morgendug og modne stenfrugter. De gamle Silvanerstokke står dybt rodfæstet i den rene kalkstensjord på sydskråningen ned mod Mainfloden, og det giver mineralitet, så det basker! Luftig lethed balanceres af dyb substans. Pære, mango, grønne urter, vådt græs, nyslået hø, våde sten og noget røget i en nærmest Rembrandsk anelsesfuld baggrund. En storslået Silvaner med stort potentiale!

Bürgerspital Würzburger Stein-Harfe Silvaner GG 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Stein-Harfe Silvaner 2017
Vinhus: Bürgerspital
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæring på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13,5%
Importør: Sigurd Müller Vinhandel
(men ikke p.t. i sortiment)
Pris: cirka 300,-

Comment

Comment

Weingut am Stein Pure & Naked 2018

Ren og nøgen pet nat fra Weingut am Stein i Franken. Ananas, grapefrugt, citrongræs, mindelser om tonic og cider og endda Champagne. Frisk, sprød og skummende; bobler, der holder. 9 gram restsukker og 6 gram syre pr. liter. Herunder ses nummer 1.407 af blot 1.800 flasker. Druer: Cabernet Blanc og Sauvignon Blanc. Vinifikation: Minimalistisk. Markedsføring: Maksimalistisk. Skum svøbt i avis, men sjældne gæster som gode nyheder er i disse tider altid velkomne.

Weingut am Stein Pure and Naked 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pure & Naked 2018
Vinhus: Weingut am Stein
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesorter: Cabernet Blanc,
Sauvignon Blanc
Jordbund: Kalkmergel
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Flaskelagret
Lukning: Kapsel
Alkohol: 11,5%
Importør: CRT Spirits
Pris: cirka 250,-

Comment

Comment

Bassermann-Jordan Riesling Forster Ungeheuer Ziegler 2017

Først jasminer og røde æbler i duften, så ristede nødder og noget let røget. Frisk og fast i munden, æbler, ferskner og citrus, flot syre og mineralsk dybde— med andre ord: snorlige tør Riesling fra et af de klassiske huse i Pfalz. Ziegler var engang en selvstændig mark, men efter vinlovgivningen af 1971 blev den inkluderet i Ungeheuer marken. I 2012 besluttede Bassermann-Jordan sig for igen at høste parcellen separat fra det øvrige Ungeheuer. Ziegler ligger længst mod sydøst, og jordbunden består af lehm, kalkmergel, sandsten og forvitret basalt. Druerne dyrkes økologisk, blev høstet midt i september, gæret spontant på Stückfass, lagret på gærresterne og aftappet i april.

Bassermann-Jordan Forster Ungeheuer Ziegler Riesling 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Ungeheuer Ziegler 2017
Vinhus: Weingut Bassermann-Jordan
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Lehm, kalkmergel, basalt
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret på træfade
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13%
Importør: H. J. Hansen Vin
Pris: 295,-

Comment

Comment

Wasenhaus Gutedel 2017

Gode, gamle Gutedel fra unge, livlige Wasenhaus i Baden er en frisk, let og ligefrem tørstslukker. Alexander Götze og Christoph Wolber kom ad omveje til vinens verden under studier i helt andre discipliner, og deres veje krydsedes i Bourgogne. Der besluttede de at slå følge til hjemlandet og lave vin sammen i Baden. Markarbejdet er økologisk og kælderarbejdet minimalistisk. Foruden specialet Spätburgunder dyrker de Weissburgunder og en smule Gutedel. Den ‘gode og ædle’ er samme sort som Chasselas og var engang langt mere udbredt og højagtet end i dag. Den er formentlig opstået i Schweiz og har bredt sig langs floderne og ud i Europa. Dens naturlige sarthed bliver forholdsvist frugtig i de kalkholdige jorde under Badens sol: Mild frugtig duft, saftig og sart smag af stenfrugt, noget let jordet og et vist præg fra lagring på gæren.

Wasenhaus Gutedel 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Gutedel 2017
Vinhus: Weingut Wasenhaus
Område: Baden
Land: Tyskland
Druesort: Gutedel
Jordbund: Kalkholdig löss
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæring
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 10%
Importør: Melin Vin
(p.t. ikke i sortiment)
Pris: cirka 100,-

Comment