Viewing entries in
Tyskland

Comment

Freiherr Langwerth Eltviller Kabinett Riesling trocken 2008

Freiherr Langwerth von Simmern ligger i centrum af Eltville i Rheingau men lå i årtier i periferien af områdets formåen og husets historiske betydning. Det gjorde grev Georg og fru Andrea om på, og eksempelvis husets Eltviller Kabinett 2008 har sin højtid nu: Masser af moden citrusfrugt, flot struktur med livlig syre, let krydrede noter og antydninger af rågummi og petroleum. Fra ældre vinstokke på sydvendte skråninger med høj bestanddel af fyllit skifer. Klassisk Rheingau Riesling til rette tid…

Freiherr Langwerth von Simmern Eltviller Kabinett Riesling 2008 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Eltviller Kabinett Riesling 2008
Vinhus: Freiherr Langwerth von Simmern
Område: Rheingau
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Skifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Pris: cirka 150,-

Comment

Comment

Clemens Busch Riesling vom roten Schiefer 2011

Riesling udvalgt fra røde skiferjorde i Mosel og oversat til vin af Clemens Busch, en Tysklands biodynamiske pionerer. Frisk med let blomstret, urtet og jordet duft. Cremet fylde og flot spil mellem frugtig modenhed og kølig syrlighed. Pære og fersken og fine noter af cappuccino, karamel, kanel, kokos og finsk lakrids. Flot aftryk fra den solfangende, jernholdige røde skifer.

Clemens Busch Riesling vom roten Schiefer 2011 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: vom roten Schiefer 2011
Vinhus: Clemens Busch
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Rød skifer
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Vinificering
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 11,5%
Importør: Løgismose
Pris: 189,-

Comment

Comment

von Winning Riesling Grainhübel 2016

Frugt i fuldt flor og masser af charme. Den smalle Grainhübel ligger lige bag vinhuset Von Winning i Deidesheim, hældende mod syd i 120 til 150 meters højde. Sand og lehm oven på sandsten og masser af kalk, marken ligger oven på et gammelt koralrev. Den her høstede Riesling gæres på 500- og 1000-liters træfade, som med en smule frisk hasselnød, flødekaramel og vanille omfavner den friske syre og livlige frugt, citron, fersken og rababer. Delikat og saftig

von Winning Riesling Grainhübel 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling Grainhübel 2016
Vinhus: Weingut von Winning
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Sandsten, kalksten
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Atomwine
(ikke p.t. i sortiment)
Pris: cirka 300,-

Comment

Comment

Weltner Sylvaner Hoheleite Grosses Gewächs 2012

Paul Weltner mestrer det undervurderede under at kunne forvandle vin til vand: Hans Sylvaner Hoheleite — fra en enkeltmark, der alene er i Weltner-familiens besiddelse — er noget af det saftigste, der kan vrides ud af sandsten og gips. Ingen kurv med sydfrugter men kildevand, ren mineralitet, mundvandende syre og subtile skovsyre- og røllikenoter. Fine dråber!

Weltner Sylvaner Hoheleite GG 2012 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Sylvaner Hoheleite GG 2012
Vinhus: Weingut Weltner
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Sandsten, kalksten, gips
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Glasprop
Alkohol: 13%
Importør: 1010vin
Pris: 365,-

Comment

Comment

Paulinshof Riesling von der Ley 2010

Karakteristisk Mosel Riesling fra blå skifer, lokalt kaldet ley. Sart duft af hvide blomster, lind, nøkkerose og kaprifolium. Omfavnende syre, ciseleret struktur og lag på lag af saftigt sprøde æbler, grønne og gule, æblekerneolie, kvædekompot, tropisk frugt, mild sødme og let karamelliserede noter. Et godt køb, Paulinshof er altid garant for god Mosel Riesling i den tørrere end af spektret.

Paulinshof Riesling von der Ley 2010 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling von der Ley 2010
Vinhus: Paulinshof
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Blå skifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Glasprop
Alkohol: 12%
Importør: Løgismose
Pris: 139,-

Comment

Comment

Weiser-Künstler Wolfer Sonnenlay Riesling Kabinett trocken 2016

Riesling on the rocks fra det lovende Moselpar Konstantin Weiser og Alexandra Künstler, et virkeligt fund af Distinto. Duft af en svunden tid, hyldeblomster, nedfaldsæbler, gærdej, kælder og brønd. I smagen en sart strøm af æbler og hyldebær i parallelt løb med marcipan og våde sten. Ivrig syre, slank og glitrende mineralsk— 8,8 gram syre og 4,5 gram restsukker pr. liter. Fra gamle og en del upodede stokke, økologisk-biodynamisk dyrket. I 2016 blev det kun til et enkelt men fornemt Fuder fra Wolfer Sonnenlay.

Weiser-Künstler Wolfer Sonnenlay Riesling Kabinett trocken 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Wolfer Sonnenlay Riesling Kabinett 2016
Vinhus: Weingut Weiser-Künstler
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træsfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 9,5%
Importør: Distinto
Pris: 189,-

Comment