Viewing entries in
Tyskland

Comment

Weltner Sylvaner Hoheleite Grosses Gewächs 2012

Paul Weltner mestrer det undervurderede under at kunne forvandle vin til vand: Hans Sylvaner Hoheleite — fra en enkeltmark, der alene er i Weltner-familiens besiddelse — er noget af det saftigste, der kan vrides ud af sandsten og gips. Ingen kurv med sydfrugter men kildevand, ren mineralitet, mundvandende syre og subtile skovsyre- og røllikenoter. Fine dråber!

Weltner Sylvaner Hoheleite GG 2012 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Sylvaner Hoheleite GG 2012
Vinhus: Weingut Weltner
Område: Franken
Land: Tyskland
Druesort: Silvaner
Jordbund: Sandsten, kalksten, gips
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Glasprop
Alkohol: 13%
Importør: 1010vin
Pris: 365,-

Comment

Comment

Paulinshof Riesling von der Ley 2010

Karakteristisk Mosel Riesling fra blå skifer, lokalt kaldet ley. Sart duft af hvide blomster, lind, nøkkerose og kaprifolium. Omfavnende syre, ciseleret struktur og lag på lag af saftigt sprøde æbler, grønne og gule, æblekerneolie, kvædekompot, tropisk frugt, mild sødme og let karamelliserede noter. Et godt køb, Paulinshof er altid garant for god Mosel Riesling i den tørrere end af spektret.

Paulinshof Riesling von der Ley 2010 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Riesling von der Ley 2010
Vinhus: Paulinshof
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Blå skifer
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Glasprop
Alkohol: 12%
Importør: Løgismose
Pris: 139,-

Comment

Comment

Weiser-Künstler Wolfer Sonnenlay Riesling Kabinett trocken 2016

Riesling on the rocks fra det lovende Moselpar Konstantin Weiser og Alexandra Künstler, et virkeligt fund af Distinto. Duft af en svunden tid, hyldeblomster, nedfaldsæbler, gærdej, kælder og brønd. I smagen en sart strøm af æbler og hyldebær i parallelt løb med marcipan og våde sten. Ivrig syre, slank og glitrende mineralsk— 8,8 gram syre og 4,5 gram restsukker pr. liter. Fra gamle og en del upodede stokke, økologisk-biodynamisk dyrket. I 2016 blev det kun til et enkelt men fornemt Fuder fra Wolfer Sonnenlay.

Weiser-Künstler Wolfer Sonnenlay Riesling Kabinett trocken 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Wolfer Sonnenlay Riesling Kabinett 2016
Vinhus: Weingut Weiser-Künstler
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træsfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 9,5%
Importør: Distinto
Pris: 189,-

Comment