Viewing entries in
Rødvin

Comment

Pietradolce Vigna Barbagalli 2011

Seriøs vin til efterårets aftentimer. Saftig skovbærfrugt, blommeskind, nellike, en varm indre glød og flintede, røgede anslag. Substantiel og tanninformuende, elegant og fintflydende til trods. Barbagalli er en lille indhegning på Contrada Rampante, 900 meter oppe ad nordsiden af Etna: Her vokser små uopbundne, upodede Nerello Mascalese stokke plantet for 100 år siden i en lille paradisk have.

Pietradolce Vigna Barbagalli 2011 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Etna Rosso Vigna Barbagalli 2011
Vinhus: Pietradolce
Område: Etna
Land: Italien
Druesort: Nerello Mascalese
Jordbund: Vulkansk sand
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på træfade
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14,5%
Importør: Atomwine
Pris: 599,-

Comment

Comment

Nachbaur Blauburgunder Alte Reben 2015

Tæt og frugtig Pinot Noir fra det østrigske alpeland, hvor Michael Nachbaur udvinder mørk energi fra den kalkholdige undergrund i Vorarlberg. Dyb duft af skovbær, skovbund, krydderurter og bål; saftig og syrerig frugt med ribs, kirsebær, slåen og fintvævede tanniner. En overraskelse fra de kanter; og en sand fornøjelse.

Weingut Nachbaur Blauburgunder Alte Reben 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Blauburgunder Alte Reben 2015
Vinhus: Weingut Nachbaur
Område: Vorarlberg
Land: Østrig
Druesort: Pinot Noir
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Pris: cirka 100,-

Comment

Comment

SRC Alberello 2014

Vild vulkanvin fra Rori Parasilitis SRC på Etnas nordside, hvor gamle Nerello Mascalese vinstokke vokser som små buske, alberelli, mellem oliven, pistacier og frugttræer. Forfinet duft af skovbær og violer, saftig smag af hindbær og kirsebær rundt om en kerne af lakrids, læder og søde krydderier. Tør og tanninrig, spændstig og kompakt, nærmest fortættet til kritisk masse. Den får brug for flere år på flasken for at stabilisere sig, men se så..! Enkeltmark, naturligt gæret på cementtanke, ingen filtrering eller tilsatte sulfitter; ren naturvin — med tryk på både ren og natur.

SRC Etna Rosso Alberello 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Etna Rosso Alberello 2014
Vinhus: SRC
Område: Etna
Land: Italien
Druesort: Nerello Mascalese
Jordbund: Vulkansk
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Cementtanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Propperiet
Pris: 349,-

Comment