Viewing entries in
Orangevin

Comment

Winzerhof Landauer-Gisperg Amphore 2015

Tilbage til dengang, der var tider til: Familien Landauer-Gisperg vil give os et indblik i gamle traditioner i deres fine amfora-vine fra Thermenregion i Østrig. Et blend af lokale sorter gæret i nedgravede amforaer skal give fornemmelse for fortidens livsformer, som de også er udtrykt på Bayeux-tapetet, der pryder etiketten; og vinen er både rustik og raffineret— en flot struktureret orangevin med aromaer af orangeskal, abrikoser, bivoks og harpiks, fin syre og et fast tanningreb.

Winzerhof Landauer-Gisperg Amphore Weiss 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Amphore 2015
Vinhus: Landauer-Gisperg
Område: Thermenregion
Land: Østrig
Druesorter: Rotgipfler,
Zierfandler, Weissburgunder
Jordbund: Lehm, kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
ni måneders maceration
Lagring: Amfora
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 12,5%
Pris: cirka 250,-

Comment

Comment

Ipša Sivi Pinot 2017

Ivan Ipša er en mester udi macereret Malvazija men Sivi Pinot (på vore kanter oftest kendt som Pinot Gris) gør han også glimrende. “Vinen bestemmer selv macerationstiden. Så længe mosten gærer, får den blive på skallerne” I 2017 blev det til godt 30 dage, og det er der kommet en karakterfuld men let drikkelig orangevin ud af, med fyldig frugt, mild syre og krydret mineralitet. Syrlig og søde skovbær i snuden, fløjlsblød i munden, burgundisk peach melba, abrikoser, figner, fine tanniner og delikat tørhed.

Ipša Sivi Pinot 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Sivi Pinot 2017
Vinhus: Ipša
Område: Istrien
Land: Kroatien
Druesort: Pinot Gris
Jordbund: Flysch, sandsten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
30 dages skindkontakt
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14,5%
Pris: cirka 175,-

Comment

Comment

Kristinus Liquid Sunshine 2019

Flydende solskin og gylden glød fra sommeren ved Balatonsøen: Liquid Sunshine fra vinhuset Kristinus, der siden 2019 har dyrket deres vinmarker biodynamisk. Efter halvanden måned med skallerne i amforaer har deres Chardonnay samlet sig til en mild og venlig orangevin med mango, orangeskal, mandler og urter. En anderledes Chardonnay, en charmerende orangevin og masser af vin for pengene. Følg opfordringen på flasken, dekanter eller giv den god tid til at folde sig ud.

Kristinus Liquid Sunshine Chardonnay Narancsbor 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Liquid Sunshine 2019
Vinhus: Kristinus
Område: Balaton
Land: Ungarn
Druesort: Chardonnay
Jordbund: Sand, løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
45 dages skindkontakt
Lagring: Amfora
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Orange Wine Cellar
Pris: 129,-

Comment

Comment

Erich Machherndl Pulp Fiction #7 2018

Vild duft af gammeldags pærecider, nyslået hø, nyslået reb, hest og andre landligheder; og en fyldig smag af grapefrugt, appelsinskal, ingefær, pærer og æbler med en fin fornemmelse af frugtkød og -skind. Erich Machherndls syvende Pulp Fiction er på raffineret vis et rustikt roderi holdt sammen af en fin syre og blide tanniner. Ret nemt at drikke såfremt man er til orange og funk. Et blend af Frühroter Veltliner, Gelber Muskateller og Weisser Burgunder brygget med lang skindkontakt.

Erich Machherndl Pulp Fiction 7 2018 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pulp Fiction #7
Vinhus: Erich Machherndl
Område: Wachau
Land: Østrig
Druesorter: Frühroter Veltliner,
Gelber Muskateller, Weissburgunder
Jordbund: Gnejs, løss
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
lang skindkontakt
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 11,5%
Importør: Vinpusheren
Pris: 225,-

Comment

Comment

Pittnauer Perfect Day 2019

Som hunden på etiketten siger under de spredte lammeskyer: Himlen skal være særdeles klar, hvis man skal kunne se stjernerne om dagen… men selv gennem en tåget vin kan solen anes: Modne ferskner og abrikoser, orangeblomst- og rosenvand, hyld, hø, kamille og krydderier. Gerhard og Brigitte Pittnauers Perfect day er et gadekryds fra Gols— af Grüner Veltliner, Chardonnay, Muskateller og Traminer med skindkontakt i kortere og længere tid— gæret på amfora, modnet på træfade og flasket ufiltreret. Blødt stof, blid syre og tanninstruktur, en frugtig fornøjelse.

Pittnauer Perfect Day 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Perfect Day 2019
Vinhus: Pittnauer
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesorter: Chardonnay, Grüner Veltliner,
Muscat Ottonel, Traminer
Jordbund: Lehm, ler
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
kort skindkontakt
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Österreich Vin
Pris: 185,-

Comment

Comment

Kristinus Szürkebarát Narancsbor 2019

Glødende sol på en sær flaske! Smuk aromatik af pink grapefrugt, tranebær, rødmende ferskenskind, fuldmodne abrikoser, med små strejf af karamel, kokos og kanel, en cremet fylde og forfriskende syrlighed plus et diskret volatilt prik. Vinhuset Kristinus ved sydkysten af Balatonsøen er slået ind på den økologiske og biodynamiske vej og eksperimenter også med orangevin— særdeles rent og vellykket. Szürkebarát er ganske enkelt Pinot Gris med godt otte timers skindkontakt i terracottakar og modnet et halvt år på ungarske egetræsfade. Flasket uklaret og ufiltreret.

Kristinus Szürkebarát Narancsbor 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Szürkebarát Narancsbor 2019
Vinhus: Kristinus
Område: Balaton
Land: Ungarn
Druesort: Pinot Gris
Jordbund: Sand, løss
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret,
otte timers skindkontakt
Lagring: Små egetræsfade
Lukning: Korkprop, lakforseglet
Alkohol: 13,5%
Importør: Orange Wine Cellar
Pris: 199,-

Comment