Viewing entries in
Italien

Comment

Ca' di Sopra Sandrona 2016

Spændstig italiensk hvidvin på den i Romagna indfødte druesort Albana. I denne helt tørre version er der fin duft og smag af æblemost, fersken- og abrikosskind og en smule grøn mango. Saftig, afstemt syre, let bitterhed og salt afslutning. Montanari familiens vinhus drives i dag af brødrene Giacomo og Camillo Mantanari, som blandt andre fine vine laver denne snorlige hvidvin med tre ugers skindkontakt.

Ca di Sopra Sandrona 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Sandrona 2016
Vinhus: Ca’ di Sopra
Område: Emilia-Romagna
Land: Italien
Druesort: Albana
Jordbund: Mergel, kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret på stål,
syv dages maceration
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Pris: cirka 100,-

Comment

Comment

Leone Conti An ghin gò 2012

Fersken, mango, citronskal, jasminris og vanille i et flot balanceret samspil mellem en højt syngende syre og en basklingende barrique. Forfriskende, koncentreret, harmonisk, kalket mineralsk. Leone Conti har her givet den sjældne, lokale Romagna-drue Ruggine 11 måneder sur lie på barriques med bâttonage og får et fornemt resultat.

Leone Conti An ghin go 2012 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: An ghin gò 2012
Vinhus: Leone Conti
Område: Emilia-Romagna
Land: Italien
Druesort: Ruggine
Jordbund: Kalkmergel
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltank
Lagring: Sur lie på små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14,5%
Pris: cirka 125,-

Comment

Comment

Pietradolce Vigna Barbagalli 2011

Seriøs vin til efterårets aftentimer. Saftig skovbærfrugt, blommeskind, nellike, en varm indre glød og flintede, røgede anslag. Substantiel og tanninformuende, elegant og fintflydende til trods. Barbagalli er en lille indhegning på Contrada Rampante, 900 meter oppe ad nordsiden af Etna: Her vokser små uopbundne, upodede Nerello Mascalese stokke plantet for 100 år siden i en lille paradisk have.

Pietradolce Vigna Barbagalli 2011 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Etna Rosso Vigna Barbagalli 2011
Vinhus: Pietradolce
Område: Etna
Land: Italien
Druesort: Nerello Mascalese
Jordbund: Vulkansk sand
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på træfade
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14,5%
Importør: Atomwine
Pris: 599,-

Comment

Comment

SRC Alberello 2014

Vild vulkanvin fra Rori Parasilitis SRC på Etnas nordside, hvor gamle Nerello Mascalese vinstokke vokser som små buske, alberelli, mellem oliven, pistacier og frugttræer. Forfinet duft af skovbær og violer, saftig smag af hindbær og kirsebær rundt om en kerne af lakrids, læder og søde krydderier. Tør og tanninrig, spændstig og kompakt, nærmest fortættet til kritisk masse. Den får brug for flere år på flasken for at stabilisere sig, men se så..! Enkeltmark, naturligt gæret på cementtanke, ingen filtrering eller tilsatte sulfitter; ren naturvin — med tryk på både ren og natur.

SRC Etna Rosso Alberello 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Etna Rosso Alberello 2014
Vinhus: SRC
Område: Etna
Land: Italien
Druesort: Nerello Mascalese
Jordbund: Vulkansk
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Cementtanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Propperiet
Pris: 349,-

Comment

Comment

Edi Keber Collio Bianco 2015

Et godt glas saft fra Collio, som man med glæde vender tilbage til. Æbler af alskens sorter fylder duft og smag. Velstruktureret mundfuld, stringent og samtidigt nærmest voksagtig fyldig. Vedholdende og med bitre noter af radicchio og mandel i eftersmagen. Klassisk blend af triaden Friulano, Ribolla og Malvasia. Vild i dag og syg(t) god om en håndfuld år, hvis man kan lade den ligge.

Edi Keber Collio Bianco 2015 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Collio Bianco 2015
Vinhus: Edi Keber
Område: Friuli-Venezia Giulia
Land: Italien
Druesort: Friulano, Ribolla, Malvasia
Jordbund: Flysch
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæring
Lagring: Cementtanke, tonneaux
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Distinto
Pris: 249,-

Comment