Viewing entries in
Hvidvin

Comment

Weingut Nigl Riesling Ried Goldberg 2017

Familien Nigl holder til lige for foden af Senftenbergs berømte borgruin. Familien er dybt forankret i Kremstal, og siden 1990 har de med Martin Nigl i spidsen helliget sig vinproduktion og egen restaurant, efter østrigsk tradition med varme følelser og kølige vine. Goldberg-marken tilkøbte familien sig i 1999, og det er en ganske interessant grobund for Riesling, en sydvestvendt skråning på et fremspring af ren amfibolit. Stilsikkert vinificeret på stål og modnet på store træfade, fuld af limesaft, frisk eksotisk frugt, kandiseret kvan og rabarber, summende syre og mørk mineralitet.

Nigl Riesling Ried Goldberg 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Goldberg 2017
Vinhus: Nigl
Område: Kremstal
Land: Østrig
Druesort: Riesling
Jordbund: Amfibolit
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14%
Importør: Sigurd Müller Vinhandel
(ikke p.t. i sortiment)
Pris: cirka 350,-

Comment

Comment

Tokaj-Hétszőlő Dry Furmint Selection 2017

Tør Tokaj er på mode, og man forstår det godt, når man smager en så fin Furmint som huset Tokaj-Hétszőlős. Frisk og syrerig, med mineralsk spænding og en mild bitterhed, hvide blomster, gule æbler, pærer og kvæder. Druerne er dyrket økologisk og stammer fra markerne Hétszőlő, Kis-Garai og Nagyszőlő, hvor stokke gror på løss med vulkanske sten i undergrunden. Tokaj-Hétszőlő har en lang historie i Tokaj. Det forfaldt i den kolde krigs tid, men er nu tilbage på toppen igen ved fransk mellemkomst: Huset ejes i dag af forretningsmanden Michel Reybier, der også ejer Cos d’Estournel i Bordeaux.

Tokaj-Hétszőlős Dry Furmint Selection 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Dry Furmint Selection 2017
Vinhus: Tokaj-Hétszőlő
Område: Tokaj
Land: Ungarn
Druesort: Furmint
Jordbund: Løss, basalt
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Kjær Sommerfeldt
Pris: 179,-

Comment

Comment

Madame Flöck Wines Mad Dog Warwick 2019

Alt i én. Enkeltmarken Mad Dog Warwick fik i 2019 selskab af små dråber Dewy’s Drop og Mt. Lehmo, da Derek og Rob fra Madame Flöck Wines måtte kæmpe mod vejret og nøjes med ret ringe udbytter. Modvind har dog ikke gjort vinen dårligere: Grapefrugt, grønne æbler, galiamelon, sindig syre og fine fornemmelser af skifer og grafit = moderne Mosel Riesling fra gamle marker restaureret af den amerikansk-canadiske duo. Naturligt og nydeligt eksekveret.

Madame Flöck Wines Mad Dog Warwick Riesling 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Mad Dog Warwick 2019
Vinhus: Madame Flöck Wines
Område: Mosel
Land: Tyskland
Druesort: Riesling
Jordbund: Blå skifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12%
Importør: Reduktivt
Pris: 275,-

Comment

Comment

Antonio Madeira A Liberdade 2019

Befriende friskhed— som altid når Antonio Madeira er på spil. A Liberdade er hans hyldest til friheden fra sulfitter under vinifikationen og er stukket sammen af druer fra to marker, begge blandede beplantninger af lokale sorter, 70% fra godt 30 år gamle stokke og 30% fra stokke, der nærmer sig de 90. Citrusfrisk duft, stålsat syre, frugtig fylde og cremethed, cantaloup melon, ananas, appelsinskal, abrikoskerner, fennikelfrø og urtesalt. Udvikler efterhånden et mildt oxidativt præg, som kun klæder den. Den rette Dão! Læs mere om Antonios projekt her.

Antonio Madeira A Liberdade 2019 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: A Liberdade 2019
Vinhus: Antonio Madeira
Område: Dão
Land: Portugal
Druesort: Blandet beplantning
Jordbund: Sand, granit
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Ståltanke
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Bichel Vine
Pris: 250,-

Comment

Comment

Dupont-Fahn Bourgogne Aligoté 2017

Forår i luften for Aligoté, dens kvaliteter afdækkes og anerkendes i stadigt stigende grad. Aligoté er mindre aromatisk og mere syrestyret end Chardonnay, og det er hele humlen, for karakteren er mere introvert, så terroiret står tydeligere frem, og vinifikationen kan ikke maskeres. Sådan en saftig terroirvin med tydeligt Meursault-karakter er unge Raymond Dupont-Fahns sandeligt, med 20 måneders modning på små fade, flasket uklaret og ufiltreret. Frisk æble- og citrusnæse, saftig og syrerig med kærnemælk, lime og pomelo, frugtig blødhed og et mildt røget fadpræg plus salt mineralitet. Flot kompleksitet, flydende kalkmergel.

Raymond Dupont-Fahn Bourgogne Aligoté 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Bourgogne Aligoté 2017
Vinhus: Domaine Dupont-Fahn
Område: Bourgogne
Land: Frankrig
Druesort: Aligoté
Jordbund: Kalkholdig mergel
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: A’vinture
Pris: 170,-

Comment

Comment

Weingut Gebeshuber Rotgipfler Ried Laim 2016

Østrigsk eksotik fra Thermenregion syd for Wien, en udsøgt Rotgipfler i burgundisk stil. Først er den så forsigtig og tidløs som etiketten— antydninger af moden pære og muldjord. I munden åbner den op med mere pære og med tiden honningmelon, kvæder og mango. Lys syre, cremet fylde og en let note af kryddernelliker. Ried Laim rummer 40 år gamle stokke på ren kalkstensjord; som gæres og modnes et år på 500-liters-fade med bâtonnage. En stilfærdig men generøs vin. Rotgipfler er en gammel krydsning mellem Roter Veltliner og Traminer, som havde sin guldalder for 100 år siden i det klassiske Gumpoldskirchner blend i samspil med Zierfandler. Johannes Gebeshuber kerer sig om begge sorter, og så er han en af Thermenregions grønne foregangsmænd, økologisk siden 2006 og biodynamisk siden 2017.

Gebeshuber Rotgipfler Ried Laim 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Ried Laim 2016
Vinhus: Gebeshuber
Område: Thermenregion
Land: Østrig
Druesort: Rotgipfler
Jordbund: Kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Små træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 14%
Pris: cirka 300,-

Comment