Viewing entries in
Bobler

Comment

Fuchs und Hase Pet Nat 2016 Vol. 3

Fuchs und Hase er et legesygt samarbejde mellem to økologiske østrigske vinhuse, Jurtschitsch og Arndorfer, i jagten på den perfekte pet nat (a.k.a. auf den Spuren der prickelnden Vielfalt). En håndfuld forskellige forsøg frigives hvert år, og her er det den fabelagtige Vol. 3 fra 2016: Welschriesling og Riesling gæret sammen med 12 dages skindkontakt og flasket 5 uger efter høst, uklaret, ufiltreret og usvovlet. På flasken gærer den færdig til en saftig og læskende skum med smag af grønne druer og pærer, frisk syre og salt mineralitet — forførende lethed.

Fuchs und Hase Pet Nat 2016 Vol 3 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pet Nat Vol.3 2016
Vinhus: Fuchs und Hase
Område: Kamptal
Land: Østrig
Druesorter: Welschriesling, Riesling
Jordbund: Gnejs, løss
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæring, maceration
Lagring: Flaskelagring sur lie
Lukning: Kapsel
Alkohol: 11%
Importør: Österreich Vin
Pris: 185,-

Comment

Comment

Weingut Brand pet-nat 2017

Brødrende Brandt, Daniel og Jonas, har taget styringen med familievinhuset i det nordvestlige Pfalz og slået ind på en økologisk og mere minimalistisk kurs; og det går dem meget godt. Deres pétillant naturel er fnuglet, mild og saftig, med let blomstret duft, de fineste bobler, bløde gærnoter og en frisk, syrerig frugt. Silvaner og Weissburgunder høstet i september, kold maceration et halvt døgns tid, gæring på ståltank og træfad før færdiggæring på flaske fra oktober. Det er en kunst at kringle en så ren og livlig pet nat. Man må ty til tyske gloser — Experimentierfreude og Fingerspitzengefühl — for at fange talentet her. Elskværdig enkelhed.

Weingut Brand pet-nat 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pet-nat 2017
Vinhus: Weingut Brand
Område: Pfalz
Land: Tyskland
Druesorter: Silvaner, Weissburgunder
Jordbund: Løss, lehm, kalksten
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret, kort maceration
Lagring: Flaskegæring
Lukning: Kapsel
Alkohol: 11%
Importør: Melin Vin
Pris: 169,-

Comment