Viewing entries in
Østrig

Comment

Heinrich Weissburgunder Leithaberg 2014

Det her kunne være den måske mest mineralske og mindeværdige Weissburgunder i vor tid. Gernot og Heike Heinrichs Leithaberg 2014 er virkeligt en vin i særklasse. Frisk citrusduft med reduktive noter, ristede sesamfrø og græskarkerner, viskelæder og fyrtøj. Fast syre, saftspændt og stringent struktur, strejf af hvid fersken, citrus, eksotiske frugter og våde sten, salt eftersmag. Druerne kommer fra ældre stokke på østvendte skråninger langs Leithaberg, særdeles kalkstens- og glimmerskiferholdige jorde. Biodynamisk dyrkning, kort maceration og gæring på store egetræsfade, 19 måneder sur lie. Kølig årgang, udvikler sig langsomt men storartet i glasset.

Heinrich Weissburgunder Leithaberg 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Weissburgunder Leithaberg 2014
Vinhus: Weingut Heinrich
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesorter: Weissburgunder
Jordbund: Kalksten, skifer
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Glasprop
Alkohol: 12,5%
Pris: Cirka €25,-

Comment

Comment

Andert Josef St. Laurent Reserve 2011

Kirsebærrene bugner i Josef Anderts overraskende gode St. Laurent Reserve, en frugtig rødvin med et års lagring på barriques. Liflig duft af violer, skovbær, kirsebær og et pust røg og så en fyldig mundfuld modne kirsebær, amarena og karamel. Saftspændt, frisk syre, fløjlsbløde tanniner, ret tør, bliver hængende i munden længe. Et godt køb, Sankt Laurent skal der til.

Andert Josef St Laurent Reserve 2011 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: St. Laurent Reserve 2011
Vinhus: Andert Josef
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesort: Sankt Laurent
Jordbund: Løss, lehm, ler
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Små træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: XX%
Importør: Skjold Burne
Pris: 109,-

Comment

Comment

Strohmeier Kristall Weiss No 1

Franz og Christine Strohmeier viste tæft i vinkælderen, da vejret viste tænder i 2016. Foråret bød på frost og efteråret på hagl, men indimellem modnede solen de druer, der sammen skulle blive til Kristall, en overraskende heldig udgang på genvordighederne: Sprød og saftig med moden citron og lime i duet, stilfærdigt akkompagneret af kærnemælk, noget røget og et grønt svirp af hyldeblomst. Uklaret og ufiltreret, minimalt med sulfit ved flaskning.

Strohmeier Kristall Weiss 1 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Kristall Weiss No 1
Vinhus: Strohmeier
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesorter: Weissburgunder,
Chardonnay, Sauvignon Blanc
Jordbund: Flysch
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Österreich Vin
Pris: 245,-

Comment

Comment

Tegernseerhof Loibenberg Grüner Veltliner Smaragd 2013

Karismatisk Grüner Veltliner fra Loibenberg, en stejl sydvendt skråning på gnejs og løss, lige bag gården Tegernseerhof. Funklende mineralitet og sprudlende syre, stor modenhed og koncentration. Mango, så fersken, så ananas og urtede, krydrede noter ind imellem: Honning, hvid peber, lakridspulver, pomerans, et vist botrytispræg fra den sene høst. Pikant og kompleks, stof til eftertanke.

Tegernseerhof Loibenberg Grüner Veltliner Smaragd 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Loibenberg Smaragd 2013
Vinhus: Tegernseerhof
Område: Wachau
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Gnejs, løss
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæring på stål
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13,5%
Importør: AMKA
Pris: 239,-

Comment

Comment

Fuchs und Hase Pet Nat 2016 Vol. 3

Fuchs und Hase er et legesygt samarbejde mellem to økologiske østrigske vinhuse, Jurtschitsch og Arndorfer, i jagten på den perfekte pet nat (a.k.a. auf den Spuren der prickelnden Vielfalt). En håndfuld forskellige forsøg frigives hvert år, og her er det den fabelagtige Vol. 3 fra 2016: Welschriesling og Riesling gæret sammen med 12 dages skindkontakt og flasket 5 uger efter høst, uklaret, ufiltreret og usvovlet. På flasken gærer den færdig til en saftig og læskende skum med smag af grønne druer og pærer, frisk syre og salt mineralitet — forførende lethed.

Fuchs und Hase Pet Nat 2016 Vol 3 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pet Nat Vol.3 2016
Vinhus: Fuchs und Hase
Område: Kamptal
Land: Østrig
Druesorter: Welschriesling, Riesling
Jordbund: Gnejs, løss
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæring, maceration
Lagring: Flaskelagring sur lie
Lukning: Kapsel
Alkohol: 11%
Importør: Österreich Vin
Pris: 185,-

Comment

Comment

Johanneshof Reinisch Spiegel Zierfandler 2013

Zierfandler? En sjælden østrigsk sort, der oftest blandes med Rotgipfler til den engang så berømte Gumpoldskirchner, en vin fra den i dag ofte oversete Thermenregion syd for Wien. Her er det dog en sortsren enkeltmarksvin fra økologiske Johanneshof Reinisch: Modne æbler, pære, kvæder, ananas, pomerans og grapefrugt, god syre og cremet tekstur. Honning, hasselnødder, mandler og et let røget og pebret præg i eftersmagen. Mørke mineralske undertoner. Et anderledes og ret spændende glas.

Johanneshof Reinisch Spiegel Zierfandler 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.JPG

Flaske: Spiegel Zierfandler 2013
Vinhus: Johanneshof Reinisch
Område: Thermenregion
Land: Østrig
Druesort: Zierfandler
Jordbund: Kalkholdig løss
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Vinificering
Lagring: Lagring
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Vin & Vin
Pris: 249,-

Comment