Viewing entries in
Østrig

Comment

Tschida Himmel auf Erden Rosé 2016

Himlen møder jorden på en mark med Cabernet Franc i det nordlige Burgenland. Christian Tschida laver ret personlige vine, og roséen i serien Himmel auf Erden er ingen undtagelse. Etiketten synes at udtrykke ubekymret nydelse med en radering af den østrigske kunstner Alfred Hrdlicka, netop med titlen Himmel auf Erden. Nydelsen består her i et friskt syrebid og en moden frugtighed: rød grape, blodappelsin, honningmelon og længere nede solbær, rabarber og urter. Uklaret, ufiltreret og usvovlet. Reduktivt præget og lettere volatil men harmonisk. Stor kunst faktisk!

Christian Tschida Himmel auf Erden Rose 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Himmel auf Erden Rosé 2016
Vinhus: Christian Tschida
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesort: Cabernet Franc
Jordbund: Sand og lehm
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Österreich Vin
Pris: 245,-

Comment

Comment

Strohmeier Trauben, Liebe und Zeit Orange 2

Sauvignon, Steiermark, Strohmeier— en hellig treenighed, der fuldt forløses i orange skær. Store ord, men så sandelig også en stor vin: Det her må være en af de smukkeste og mest aromatisk komplekse orangevine på Guds grønne Jord. Fra en dyb duft af jasmin, nyligt optrukne gulerødder og pastinakker over en moden frugtsmag - appelsin, abrikos, passionsfrugt - til urtede, krydrede, støvede, mørke noter i eftersmagen - solbær, lakrids, spidskommen, sorten muld. Forfriskende syre og rundede tanniner, substantiel men saftig. Franz og Christine Strohmeier dyrker økologisk-biodynamisk og har her vinificeret deres Sauvignon med en måneds maceration og lagring på store egetræsfade. Ingen klaring, filtrering eller sulfitter, kun druer, kærlighed og tid.

Strohmeier Trauben Liebe und Zeit Orange 2 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: TLZ Orange 2
Vinhus: Strohmeier
Område: Steiermark
Land: Østrig
Druesort: Sauvignon Blanc,
Muskateller, Chardonnay, Weissburgunder
Jordbund: Gnejs, flysch
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret,
en måneds maceration
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13,5%
Importør: Österreich Vin
Pris: 375,-

Comment

Comment

Wenzel Furmint unfiltriert 2017

Denne sommerlige tørstslukker fra østrigske Michael Wenzel er på den ungarske grænseoverløber Furmint. En saftig mundfuld med rensende syre, Belle de Boskoop æbler, Vranja kvæder og blomstrende enge, mild og ligefrem. Wenzel er 12. generation på familiegården ved den charmerende by Rust, hvor han økologisk og minimalistisk bringer Burgenland på flaske.

Wenzel Furmint unfiltriert 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Furmint unfiltriert 2017
Vinhus: Weinbau Wenzel
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesort: Furmint
Jordbund: Løss, gnejs, glimmerskifer
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Høtoft Vin
Pris: 150,-

Comment

Comment

Gobelsburg Grüner Veltliner Lamm 2014

En krystalklar Grüner Veltliner med utallige facetter: Saftig gråpære med subtilt spil af tropisk frugt, ingefær, citrongræs og urter. Glitrende syre og en nøddeblød fylde, stor kompleksitet gemmer sig i dybden. Gobelsburg leverer et stilsikkert udtryk af enkeltmarken Lamm og dens kalkholdige sandjorde for foden af Heiligenstein. Intens og elegant og om et par år sikkert i fuldt flor.

Gobelsburg Grüner Veltliner Ried Lamm 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Grüner Veltliner Lamm 2014
Vinhus: Schloss Gobelsburg
Område: Kamptal
Land: Østrig
Druesort: Grüner Veltliner
Jordbund: Lehm, konglomerat
Dyrkningsform: Bæredygtig
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 13%
Importør: Bichel
Pris: 290,-

Comment

Comment

Cobenzl Reisenberg Wiener Gemischter Satz 2016

Fint æble- og pæreduftende vin fra Wien. Sprødt syrebid og rund fylde, pære- og ferskensmag med noter af krydderurter, rodfrugter og sydesalt. Cobenzl er ejet af bystyret i Wien siden 1907. Ried Reisenberg i Grinzing er deres bedste enkeltmark, en blandet beplantning på sen bakke af sandsten og mergel, omringet af bistader og solfangere som del af en mere bæredygtig dyrkning.

Cobenzl Reisenberg Wiener Gemischter Satz 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Ried Reisenberg WGS 2016
Vinhus: Cobenzl
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Flysch, sandsten, kvarts
Dyrkningsform: Konventionel
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Ståltanke
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 13%
Pris: cirka 100,-

Comment

Comment

Wieninger Nussberg Wiener Gemischter Satz 2015

Vin fra Wien, Nussberg nærmere bestemt, en bakketop langs Donaus højre bred i byens 19. distrikt. Her står der blandede beplantninger af Grüner Veltliner, Riesling og alle deres venner, og det giver tilsammen en rund og kompakt vin med masser af grønne urter og tropisk frugt. Det er Fritz Wieninger, der står bag denne biodynamiske storbyvin.

Wieninger Nussberg Wiener Gemischter Satz 2013 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Nussberg WGS 2015
Vinhus: Weingut Wieninger
Område: Wien
Land: Østrig
Druesorter: Gemischter Satz
Jordbund: Løss, kalksten
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Gæret på ståltanke
Lagring: Lagring
Lukning: Glasprop
Alkohol: 14%
Importør: Philipson Wine
Pris: 229,-

Comment